Ngo'er opruster på Twitter

“Regner med at @BrianMikkelsenC og @SorenPape står fast mod besparelser på #dkaid når de går i @finansmin. om 21 min. #dkpol #dkmedier”

Sådan lød tweetet fra Care Danmarks politiske medarbejder Alexander Ege, kort før de Konservative skulle til indledende forhandlinger om finansloven.

Tweetet er et eksempel på en ny tendens i udviklingsorganisationernes strategi, hvor tweetkanonen ikke længere er forbeholdt karismatiske frontfigurer og talspersoner som Røde Kors’ Anders Ladekarl.

“Der er mange politiske medarbejdere i ngo’erne, som kommenterer på nye udviklinger og politiske forhandlinger for at forsøge at komme i dialog med beslutningstagerne eller gøre journalister opmærksomme på forskellige sager,” siger Martijn Johansen, som netop har afleveret kommunikationsspecialet  “Udviklingsbistand på Twitter” ved Roskilde Universitet.

#dkaid i vækst
Her har han blandt andet undersøgt, hvor ofte udviklingsmiljøets hashtag #dkaid dukker op i Twitterfeedet og påviser en kraftig vækst. Fra maj 2013 til maj 2015 er bruget steget fra 200 til 2400 om måneden.

Og en optælling foretaget af Altinget viser, at besparelserne på ulandsbistanden siden har startet en mindre #dkaid-orkan. Alene den dag, regeringen præsenterede sit finanslovsforslag, blev #dkaid benyttet 816 gange.

Hos Care Danmark kan kommunikationschef Hans Beck Gregersen godt nikke genkendende til udviklingen. Her har man haft workshops med fagmedarbejderne og opfordret dem til at kaste sig ind i Twitterstrømmen med personlige konti.

“Vi har i den grad opprioriteret vores indsats på Twitter, fordi vi tror på, at det er en rigtig god mulighed for at komme i dialog med de politiske beslutningstagere,” forklarer han.

Vigtigt med personlig kontakt
Astrid Haug, som rådgiver virksomheder og organisationer om sociale medier og digital strategi, roser udviklingen i organisationernes brug af Twitter.

“Det er jo de enkelte medarbejdere i en organisation, som typisk sidder med den konkrete viden. Og når jeg er på Twitter, så synes jeg, det er sjovere at følge en person, for så ved jeg, hvem det er, jeg taler med,” siger hun.

Hun betoner dog samtidig, at organisationerne skal gøre sig klart, at Twitter-dialogen med politikerne naturligvis ikke kan stå alene. Det skal følges op med møder og andre former for kontakt.

“Men det er jo trods alt begrænset, hvor ofte især de mindre organisationer har mulighed for at booke møder med eksempelvis ordførerne på Christiansborg. Her er Twitter et rigtig godt værktøj til at holde en løbende dialog med politikerne, uden man behøver mødes rent fysisk,” siger hun.

Den analyse deler man i Care Danmark.

“Det er vigtigt for os at kunne gå i hurtige meningsudvekslinger med politikerne. Men vi er et lille sekretariat med små 50 medarbejdere og har ikke ressourcer til at sidde i møde med politikerne i tide og utide og skrive høringssvar på alle lovforslag. Derfor er Twitter en rigtig god mulighed for at vise flaget over for politikerne,” siger Hans Beck Gregersen.

Han henviser til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har været i interaktion med Care Danmark på Twitter under de igangværende finanslovsforhandlinger.

“Det betyder ikke, at han er enig med os, men det viser, at han er opmærksom på, hvad vi mener,” forklarer han.

Netværker med journalister
Politikerne er dog langt fra den eneste målgruppe for ngo’ernes Twitter-indsats. Også de mange journalister på platformen er vigtige, forklarer Mellemfolkeligt Samvirkes pressechef, Mikala Satiya Rørbech.

“Inden for de sidste par år er Twitter blevet en del af vores arbejde for at komme i medierne,” siger hun.

Det betyder ikke, at det traditionelle pressearbejde er droppet. Har organisationen fået udarbejdet en undersøgelse med et skarpt budskab, griber hun stadig knoglen og tilbyder den solo til en journalist.

“Twitter bruger jeg mere ad hoc. Hvis jeg læser en spændende rapport fra en anden aktør, som der ikke er blevet skrevet om, laver jeg et tweet. Fordi så jeg ved, at der er en god chance for, at en journalist ser det og bruger os til at kommentere på rapporten,” siger hun.

Fra den anden side af bordet er det også blevet bemærket, at ngo’erne er blevet ivrige kommunikatører på Twitter.

Politisk reporter Nilas Heinskou har dækket de bebudede besparelser på ulandsbistanden for Politiken og bruger dagligt Twitter i sit arbejde. Men ikke til at finde deciderede vinkler.

"Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har brugt et tweet fra ngo'erne til at lave en konkret historie. Jeg bruger mere Twitter til at følge med og danne mig et overblik over, hvad der bliver talt om."

Alligevel bekræfter han, at en synlig Twitter-indsats kan give eftertragtet taletid i spalterne.

"Men Twitter kan være et værktøj til at finde kilder. Og her har jeg indimellem fundet nogle ved eksempelvis at se på tweets og retweets fra ngo-medarbejdere,” siger han.

Ender i et "ekkokammer"
Dykker man ned i de mange tweets og retweets fra ngo-verden under hashtagget #dkaid, skal man dog ikke forvente den store variation. Det konkluderer Martijn Johansen i sit speciale.

“Det har ofte karakter af et ekkokammer. Det, der typisk sker, er, at det her forholdsvis lukkede forum af #dkaid-brugere gentager de samme pointer igen og igen og generelt er meget enige,” siger han.

Men det er ikke nødvendigvis et problem, mener rådgiver i sociale medier Astrid Haug.

“Twitter giver en platform, hvor den enkelte medarbejder får mulighed for at vidensdele, blive klogere og netværke med andre i branchen. Det skal man bestemt ikke undervurdere betydningen af. Derfor er det ikke nødvendigvis bekymrende, at #dkaid indimellem bliver et såkaldt “ekkokammer”, hvor folk ofte er enige med hinanden,” siger hun.