Ngo’er sender fleksible Danidamidler til håndtering af coronakrisen

CORONAKRISE: Danidas humanitære partnerorganisationer har sendt over 33 millioner kroner afsted til håndtering af coronakrisen, og flere ngo'er benytter sig af ny mulighed for at flytte udviklingsmidler til covid-19-respons, viser rundspørge. 

Danidas partnerorganisationer er i fuld gang med at omstille deres arbejde til den nye virkelighed, der er opstået under den globale coronakrise.

Flere af de humanitære partnere har allerede sendt fleksible akutmidler fra Danida afsted, og en lang række af ngo'erne har også rykket rundt i budgetterne for at finde flere penge til at sætte ind mod pandemien og dens følgevirkninger. 

Det viser Altingets rundspørge til de 16 organisationer, der har strategiske partnerskabsaftaler med Udenrigsministeriet.

Login