Ngo'ers medarbejderpensioner investeres i kul og våben: Her er deres forklaringer

BÆREDYGTIGHED: Ulandsorganisationer sender årligt store summer til pensionsselskaber, som investerer penge i våben og firmaer i skattely. Vi har samlet deres kommentarer til oplysningerne her.

Ulandsorganisationers medarbejderpensioner investeres i blandt andet våben. 
Ulandsorganisationers medarbejderpensioner investeres i blandt andet våben. Foto: Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Altinget kan fredag fortælle, at en stribe ulandsorganisationer sender store summer til pensionskasser, som blandt andet investerer i våben og firmaer i skattely.

Vi har samlet deres kommentarer til sagen her.

Røde Kors

Organisationen benytter PFA, som blandt andet investerer i DXC Technology Co. og Mitsubishi Heavy Industries, som ifølge Stockholm International Peace Research Institute er blandt verdens 25 største producenter af våben. 

PFA har også aktier i Wal-Mart de México SAB de CV, som Norges Bank har ekskluderet på grund af firmaets overtrædelse af menneskerettighederne.

Generalsekretær Anders Ladekarl udtaler i en skriftlig kommentar.

"Røde Kors' valg af pensionskasse er sket i tæt samarbejde med vores medarbejdere. Det seneste valg er sket ud fra tre kriterier. Pensionskassens evne til at forrente medarbejdernes penge. Gode forsikringer. Og etiske tilgang til investeringer. På alle tre parametre faldt PFA bedst ud. På den etiske side er det blandt andet afgørende, at PFA har tilsluttet sig relevante nationale og internationale retningslinjer. Og selv er gået i spidsen for nye regler. Lever PFA ikke op til regler og retningslinjer, har vi en forventning om, at det kommer til at ske."

WWF

Verdensnaturfonden benytter også PFA. Her er man overrasket over Altingets oplysninger.

”Det er helt nye oplysninger for os, at PFA investerer i virksomheder, der ikke lever op til vores etiske retningslinjer. Vi har især fokuseret på at forbedre pensionskassernes klimaaftryk, hvilket vi også har diskuteret indgående med PFA. På baggrund af de nye oplysninger vil vi straks tage kontakt til PFA og spørge kritisk ind til deres investeringer,” lyder det i en skriftlig kommentar Hanne Jersild, der er seniorrådgiver i WWF Verdensnaturfonden.

Care Danmark

Care Danmark er også kunde hos PFA.

Det har man gjort med åbne øjne, fortæller generalsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen.

“PFA har en rigtig god strategi for den omstilling, som de også er i gang med. Så vi har en god fornemmelse af, at der er en fornuftig transformation i gang,” siger han og tilføjer. 

“Vi er bevidste om, at der også er nogle udfordringer, som de skal have håndteret. Og det er vi løbende i dialog med PFA omkring.” 

Ligesom flere andre i branchen tror han på, at kritisk dialog er vejen frem.

“Man skal bruge den indflydelse, man har, til at skubbe bag på en omstilling af pensionskassernes investeringer, så de bevæger sig i en mere grøn og bæredygtig retning,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der også er formand for ulandsorganisationernes brancheforening, Globalt Fokus. 

Mission Øst

Mission Øst er også kunde hos PFA og skriver til Altinget:

"Som svar herpå kan generalsekretær Kim Hartzner oplyse, at Mission Øst i 2013 handlede i god tro og overensstemmelse med vores etik, da vi indgik pensionsaftale med PFA. Vi tager artiklens kritik af PFA's aktiebeholdning til efterretning og forbeholder os ret til at afklare vores handling herfra."

Mellemfolkeligt Samvirke

Mellemfolkeligt Samvirke er også kunde hos PFA og medgiver, at investeringer i kul, våben og firmaer i skattely matcher dårligt med organisationens værdier. Alligevel har man tænkt sig at fortsætte samarbejdet med PFA.

“Det her er et brancheproblem. Der er stort set ikke nogen større pensionskasse, som ikke har problematiske investeringer," siger generalsekretær Tim Whyte og fortsætter: 

“Vi traf et bevidst valg om, at vi ville indgå i aktivt ejerskab med PFA. For kan vi være med til at rykke en af Danmarks største pensionskasser, kan vi være med til at rykke hele branchen."

På samme måde mener Tim Whyte også, at der kan være ræson i, at pensionskasserne bliver som investorer i selskaber med problematiske aktiviteter. 

“Vi mener, at aktivt ejerskab er en god ting, hvis man vil skabe øget respekt om menneskerettigheder og klima. Og det er ikke altid det bedste, at en pensionskasse bare trækker sig ud som investor. Nogle gange kan de være med til at rykke virksomhederne via deres dialog, fordi det er så mange milliarder, de investerer. Men det er helt afgørende, at denne dialog er gennemsigtig, så medlemmer og andre interessenter kan følge med i, om det rent faktisk rykker, eller om det bliver en syltekrukke. Her er der et behov for, at stort set alle de danske pensionsvirksomheder åbner mere op.” 

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp bruger PFA for sin ledergruppe, og generalsekretær Christian Friis Bach ser med alvor på pensionskassens investeringer.

"Vi forventer, PFA har stort fokus på bæredygtighed, og der vil være investeringer, der bekymrer os. Især investeringer i våben, fordi det er noget af det, der driver millioner af mennesker på flugt," siger han.

Omvendt ser Christian Friis Bach også indad.

"Jeg er ikke helt oppe på den høje hest. For vi har heller ikke selv formuleret tilstrækkelige politikker for eksempelvis bæredygtighed. Vi har mellem 4.200 og 4.500 underleverandører, og vi er først nu ved at etablere systemer, så vi kan sikre os, at de er tilstrækkeligt etiske og bæredygtige," siger han.

PFA

Altinget har også været i kontakt med PFA. Man ser frem til nu at skulle i dialog med ngo'erne om sin investerings-etik.

"Vi oplever, at vi har et godt forhold til de ngo’er, der har deres pensioner i PFA, som vi tager en åben dialog med, når der er noget, de gerne vil diskutere," lyder det i en skriftlig kommentar.

Man forklarer, at man har forøget sit fokus på ikke at investere i firmaer i skattely fremover.

"Generelt er det sådan, at vi i 2018 har samlet vores retningslinjer og har skærpet fokus på at forankre en ansvarlig skattepraksis i vores investeringsprocesser. Vi screener blandt andet i forhold til OECD’s handlingsplan for Base Erosion and Profit Shifting (BEPS), der sigter efter at lukke skattehuller og forebygge dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning. Vi har samtidig udviklet en code of conduct til investeringspartnere som afsæt for dialog om vores forventninger til dem som samarbejdspartnere på investeringsområdet."

Derudover har PFA aktier i blandt andet DXC Technology Co og Mitsubishi Heavy Industries, som ifølge Stockholm International Peace Research Institute er blandt verdens 25 største producenter af våben. PFA har følgende respons.

"Vores politik for ansvarlige investeringer tager afsæt i systematisk at ekskludere selskaber, der bidrager til produktion af kontroversielle våben såsom atomvåben, klyngevåben og anti-personelle landminer. Det omfatter ikke selskaber, der bidrager til produktion af våben generelt."

PFA har også aktier i Wal-Mart de México SAB de CV, som Norges Bank har ekskluderet på grund af firmaets overtrædelse af menneskerettighederne. Man fastholder imidlertid sin investering i det konkrete selskab.

"PFA har ekskluderet Wal-Mart Stores, som det fremgår på vores log på hjemmesiden. Her beskriver vi også, at vi ikke har ekskluderet selskabet Walmart de México (Walmex), som blandt andet driver Walmart-butikker i Mexico og Centralamerika. Årsagen til, at vi ikke ekskluderer selskabet er, at vi har fået bekræftet, at Walmex tillader sine ansatte at være medlem af en fagforening. Dermed foretager Walmex ikke den overtrædelse af PFA’s retningslinjer, der har ført til eksklusionen af Wal-Mart Stores."

Derudover har PFA en stribe investeringer i fossile brændstoffer, som det tidligere er blevet beskrevet på Altinget. Og det vil man fortsætte med.

"PFA har valgt at implementere målsætningen fra Paris-aftalen ved at udvikle en metode til at klimascreene vores portefølje efter. Resultatet af vores screeninger af aktieporteføljen for 2018 viser, at porteføljen i PFA udledte cirka 15 procent mindre CO2 per million dollar investeret end verdensindekset, som er vores referenceindeks. Vi anvender en række forskellige parametre, som man kan læse om på hjemmesiden. Vi har udviklet metoden som en del af vores arbejde med at være aktive ejere. For os handler det om at kunne påvirke selskaber i en bæredygtig retning fremfor blot at ekskludere. Oplever vi, at de ikke leverer de ønskede fremskridt, intensiverer vi vores dialog eller sælger fra. Vi beskriver mere om dette, og måden vi arbejder med klimascenarier for vores portefølje og ansvarlige investeringer generelt i vores rapport for samfundsansvar for 2018, som man kan finde på vores hjemmeside." 

Plan Børnefonden

Plan Børnefonden bruger Velliv til sine medarbejdere. 

Velliv har aktier for 71 millioner kroner i General Electric, som ifølge Stockholm International Peace Research Institute er den 22. største våbenleverandør i verden. 

Derudover har Velliv aktier i Evergreen Marine Corp Taiwan LTD, som Norges Bank har ekskluderet på grund af firmaets overtrædelse af menneskerettighederne.

”Da vi tegnede aftalen med Velliv pension, spurgte vi ind til og undersøgte deres etiske investeringsprofil. Velliv har klare retningslinjer for, hvor, hvem og hvad de investerer vores pensionsmidler i og monitorerer løbende disse investeringer. Vi har selvfølgelig videresendt Altingets spørgsmål til Velliv og bedt dem undersøge Altingets oplysninger," skriver administrerende direktør Gwen Wisti i en kommentar til Altinget og fortsætter:

"Vi har valgt et selskab, som også giver den enkelte medarbejder mulighed for udelukkende at investere vedkommendes pensionspenge i bæredygtig produktion."

Caritas Danmark

Organisationen benytter også Velliv, og man har følgende respons på Altingets oplysninger.

"Caritas Danmark kan naturligvis ikke tilslutte sig investering i virksomheder, som ikke lever op til menneskerettighederne. Vi ønsker så vidt muligt at kombinere gode pensionsvilkår for vores medarbejdere med en investeringsprofil hos pensionskassen, der i væsentlig grad lever op til vores værdisæt. Dette forsøger vi altid at sikre, når vi indgår nye samarbejdsaftaler. Vores samarbejde blev oprindeligt indledt med pensionskassen Nordea Liv & Pension, som i 2018 blev overtaget af Foreningen Norliv – og herefter blev til det nuværende Velliv. Selv om Caritas Danmark kan konstatere, at de omtalte investeringer kun udgør en lille del af de cirka 180 milliarder kroner, som Velliv forvalter, så forventer vi naturligvis generelt, at Velliv lever op til sine egne ambitioner om ansvarlige investeringer. Vi vil følge udviklingen."

ADRA Danmark

ADRA bruger også Velliv og skriver i en skriftlig kommentar:

"Som udgangspunkt harmonerer de nævnte investeringer ikke med ADRA Danmarks værdier. Som en mindre organisation med begrænsede ressourcer har vi ikke været klar over de forhold, men vil naturligvis umiddelbart overveje, om det giver anledning til forandringer fra vores side."

"Dog har vi glædet os over, at Velliv er blevet kundeejet, hvilket efter vores opfattelse giver dem større mulighed for at være uafhængige af bankerne, og giver selskabet mulighed for at foretage investeringer, der passer med pensionstagernes værdier. Umiddelbart er de nævnte investeringers størrelsesorden, så vidt vi kan se, langt under 1 procent af Vellivs samlede investeringer, og vi forventer, at de er ved at nedbringe det. Vi har tillid til Vellivs rapport om ’Samfundsansvar 2018’ og deri specifikt redegørelsen for ansvarlige investeringer."

Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp benytter også Velliv. Og man ser med stor bekymring på pensionsselskabets investeringer.

"Vi ærgrer os selvfølgelig over, at I kan lægge de her oplysninger frem. For vi synes egentlig, at vi havde prøvet at sikre os, at vores pensionskasse havde værdier, der flugtede med Folkekirkens Nødhjælp, da vi valgte dem i 2015,” siger Jonas Vejsager Nøddekær, der er international direktør i Folkekirkens Nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælp har indkaldt Velliv til et møde senere på foråret. 

"Vi skal have noget mere viden, og så skal de forklare, hvordan de ser på deres investeringer.” 

Ud over kul og våben har Velliv også aktier for 87 millioner kroner i Motorola Solutions, som blandt andet MP Pension har ekskluderet, fordi "selskabet i en længere årrække har leveret og serviceret sikkerhedsløsninger til en række israelske bosættelser på Vestbredden". 

Folkekirkens Nødhjælp har gennem en årrække gjort opmærksom på de humanitære konsekvenser af de israelske bosættelser. Derfor ærgrer det også Jonas Vejsager Nøddekær, at organisations pensionskasse investerer i Motorola Solutions. 

“Vi går jo meget op i, at de humanitære principper bliver efterlevet, og derfor er det selvfølgelig bekymrende. Det er ikke nyt for os, men det er noget, som vi er i en kritisk samtale med dem om,” siger han.

Har den dialog en effekt? 

“Det er svært at sige. Men det er noget, vi hele tiden forsøger at komme igennem med. Vi har en kritisk dialog. Det er svært, men den er der. Og vi ville ikke gøre det, hvis ikke vi troede, det kunne flytte nogle ting,” siger han. 

Hvordan kan I leve med, at jeres pensionskasse investerer i et selskab som Motorola Solutions, når I er så stor modstander af de israelske bosættelser? 

“Man kan sige, at nu får vi dem ind igen, så de kan forklare over for vores medarbejdere, hvordan de ser på deres investeringer. Og så prøver vi at tage det videre derfra,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00