Nødhjælpens Ungdom: Regeringen har glemt værdien af et liv

Af Amalie Cordes
Formand for Nødhjælpens Ungdom

Der var engang, hvor vi kunne blive enige om, at menneskerettigheder og værdighed var noget, alle mennesker havde ret til – uanset partifarve.

Den tid lader desværre til at være ovre, nu hvor regeringen ikke længere ønsker at beskytte flygtninge med særlige beskyttelsesbehov. Kan det virkelig være rigtigt, at det i dag kun er venstrefløjen, der anerkender og interesserer sig for noget så basalt som alle menneskers ligeværd?

Tirsdag 28. november behandler regeringen et lovforslag om stop for modtagelse af kvoteflygtninge. Formålet med kvoteordningen er at yde beskyttelse til flygtninge med et særligt beskyttelsesbehov. Disse flygtninge kan for eksempel være politisk forfulgte, alvorligt syge eller flygtninge, som ikke har udsigt til at kunne vende hjem. Disse mennesker kommer ofte fra konflikter i lande som Syrien og Sydsudan.

Mit liv har samme værdi som en ung Sydsudanesisk kvindelig flygtning med særligt behov for beskyttelse. Hvis Danmark stopper med at modtage kvoteflygtninge, vil hun og mange andre tvinges på en risikabel flugt, hvor hun kan blive nødt til prostituere sig selv, begå kriminalitet og sejle over middelhavet mod Europa.

Fører til flere flygtninge på flugt
Det kan have voldsomme konsekvenser, hvis Danmark ophæver opbakningen til, at flygtninge kan blive genbosat. Hvis denne mulighed ikke længere eksisterer, så vil flere flygte, da flugt vil være flygtningenes eneste mulighed for at skabe sig en anden fremtid.

Danmark kan selvfølgelig ikke modtage alle flygtninge, men hvorfor kan Danmark ikke længere tage ansvar for nogle af de flygtninge, der har mest brug for det?

Amalie Cordes
Formand, Nødhjælpens Ungdom

Danmarks ophævelse af modtagelse af kvoteflygtninge vil derudover resultere i, at de fattige lande vil mindske deres nuværende opbakning til at tage deres del af byrdefordelingen. Hvilket kan føre til, at flygtningelejrene bliver underfinansierede og overfyldte. I sidste ende vil dette presse endnu flere til at begive sig ud på en risikabel flugt.

Danmark kan selvfølgelig ikke modtage alle flygtninge, men hvorfor kan Danmark ikke længere tage ansvar for nogle af de flygtninge, der har mest brug for det?

Vores pligt at hjælpe
Vi bestemmer ikke selv, om vi bliver født i Sydsudan eller i Danmark. Alligevel har det sted, vi vokser op, en enorm indflydelse på det liv, vi får. Det er uretfærdigt, men det er noget, som vi kan gøre noget ved. For verden er formet af os mennesker, og derfor kan vi mennesker også ændre den. Men det kræver politisk vilje og handling.

Jeg håber, at regeringen vil kigge hinanden i øjnene og genoverveje sit forslag om stop for modtagelse af kvoteflygtninge.

Der er ikke meget værdighed tilbage, når et af verdens rigeste lande ikke har plads til 500 af verdens mest udsatte flygtninge.