Ny chef i Red Barnet vil træde på bremsen

INTERVIEW: Efter en årrække med rekordstor vækst i især de internationale aktiviteter er der behov for at sænke farten – for at kunne vokse igen senere. Men indsatsen i Danmark skal styrkes, mener den nyudnævnte generalsekretær i Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm.  

"Vi skal have en organisation, der kan følge med," siger Jonas Keiding Lindholm.
"Vi skal have en organisation, der kan følge med," siger Jonas Keiding Lindholm.
Kasper Frandsen

Det er gået stærkt i Red Barnet. Meget stærkt.

Faktisk så stærkt, at det er tid til at bremse lidt op, så organisationen igen kan følge med efter en rekordvækst på næsten 150 procent siden 2009.

Det er budskabet fra den nyudnævnte generalsekretær i Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm, der har været konstitueret generalsekretær, siden Mimi Jakobsen trådte tilbage i juni 2015.

”Det er en voldsom stigning, der ligger langt ud over vores oprindelige målsætning på 90 procent, som vi ellers også så som meget ambitiøs,” siger han.

Når jeg kigger ud over det sociale danmarkskort, er jeg nervøs for, at der kommer endnu flere udsatte børn. Det siger mig, at der måske aldrig har været mere brug for et stærkt Red Barnet i Danmark end i disse år.

Jonas Keiding Lindholm
Generalsekretær i Red Barnet

Omsætningen i Red Barnet er vokset fra 215 millioner kroner i 2009 til 541 millioner kroner, som man forventer at nå i 2015. Den slags vækst ville de fleste virksomhedsejere give deres højre arm for. Så hvad er problemet?

Problemet er ifølge Jonas Keiding Lindholm, at blandt andet egenkapitalen ikke har fulgt med organisationens vækst. Faktisk er egenkapitalen blevet mindre siden 2009.

Behov for større forrådskammer
Red Barnets egenkapital er en af de absolut mindste blandt udviklings- og nødhjælpsorganisationer set i forhold til deres omsætning.

”Egenkapitalen er vores forrådskammer, hvis der pludselig sker uventede ting. Det er også noget, vores donorer i EU har bemærket. Men situationen er ikke mere risikabel, end at de har haft tillid til os og alligevel bevilget penge,” lyder det.

En af grundene til at Mimi Jakobsen stoppede som generalsekretær var netop, at Red Barnet gerne ville have et mere ”snævert fokus på økonomi,” som  Lars Svenning Andersen, formand for hovedbestyrelsen, dengang sagde.

”Vi skal have en organisation, der kan følge med. Derfor skifter vi fokus fra at have en meget offensiv vækststrategi til at have fokus på moderat samlet vækst, så i højere grad skeler til behovet for konsolidering af organisationen og en bedre balance i vores indtægtsmiks,” siger Jonas Keiding Lindholm.  

Væksten er nemlig især drevet af nye, store humanitære bevillinger fra FN og især EU, der nærmest er eksploderet fra et mindre millionbeløb til ca. 170 millioner kroner i 2014. Det betyder, at ca. 85 procent af alle midlerne i Red Barnet er øremærket til særlige indsatser.

Holder igen
Holder I igen i forhold til den vækst, I tror, I kunne have fået?

”Det kan du sige. Når en organisation oplever så stor en vækst som os, er der en række interne sagsgange, kontroller og kompetencer, der ikke når at følge med. Der er helt forventeligt og ikke kritisk, men nu tager vi altså en kort årrække, hvor vi prioriterer at styrke organisationen på de indre linjer."

”Vi samler os altså om en omsætning, der 150 procent større end i 2009. Ud over en stor vækst har vi også oplevet store organisatoriske ændringer, fordi vi blandt andet er slået samme med Save The Children International. Derfor har vi brug for at konsolidere os. Det gør vi med henblik på, at vi igen om nogle år kan øge omsætningen,” fortsætter han.

Det er især på det internationale område, at Red Barnet er vokset siden 2009. Omvendt var omsætningen i Danmark i 2014 på det laveste niveau siden 2009 med omkring 20 millioner kroner. Men den balance skal der ændres på. Det er allerede så småt sket i 2015 med en forventet omsætning på 27 millioner kroner. Den udvikling skal fortsætte:

Legitimitet hentes i Danmark
Det nationale arbejde er Red Barnets legitimitet ifølge Jonas Keiding Lindholm.

"Vi er jo en folkelig bevægelse med danske medlemmer og frivillige og en 70-årig historie med at hjælpe de dårligst stillede børn i Danmark. Fordi vi har fokuseret meget på det internationale, der har været drevet store humanitære kriser i Syrien og andre steder, så har vi ikke formået at styrke vores nationale tilstedeværelse i passende omfang. Vores arbejde for og med udsatte børn i Danmark og især antallet af lokalforeninger og frivillige er for så vidt vokset betragteligt, men er sket for færre midler end tidligere."

"Men det ønsker vi at gøre noget ved nu," siger generalsekretæren og fortsætter:

"Vi er et stærkt brand og en anerkendt børneorganisation i hele Danmark – både nationalt og lokalt i alle kommuner gennem vores mange lokalforeninger. Det skal omsættes til flere og bedre programmer for udsatte børn herhjemme – meget gerne i nye samarbejder med andre organisationer, virksomheder, fonde og kommunale myndigheder.”

Red Barnet vil konsolidere sig på det internationale område og styrke væksten for det danske arbejde. Til det formål vil man styrke arbejdet med at skaffe penge fra privatpersoner og etablere nye genbrugsbutikker.

Mere Danmark
Ud over økonomien, hvad bliver så din vigtigste opgave?

”Økonomien er væsentlig. Men vi er også en organisation, som fører an og samler på området for de dårligst stillede børn i Danmark. Vi skal mobilisere endnu flere frivillige i Danmark til at være med til at løfte denne opgave og være danskernes fortrukne børneorganisation,” lyder det.

Red Barnet vil blandt andet skærpe sin børnefaglige ekspertise på nogle prioriterede områder. På det internationale område betyder det et endnu større fokus på skrøbelige stater, hvor 60 procent af Red Barnet internationale engagement allerede går til.  

”Børnene i skrøbelige stater har ikke nydt godt af de generelle forbedringer, der ellers er set mange steder. Og så noterer vi os selvfølgelig, at de store institutionelle donorer også har fokus rettet her – og med god grund. Vi skal hjælpe de allerdårligst stillede børn både i Danmark og i verden,” siger han,

Aldrig været mere brug for Red Barnet
Og i Danmark vil Red Barnet øge sit fokus på nye målgrupper i Danmark som flygtningebørn, anbragte børn og børn i sociale boligområder.

Er der blevet mere brug for jeres arbejde i Danmark de seneste år?

”Ja, det er der ingen tvivl om. Vi blev formet som en folkelig bevægelse i 1945 efter en stor verdenskrig og flygtningekrise. I dag 70 år senere står vi i en lignende situation, hvor der kommer mange sårbare flygtningefamilier og uledsagede børn til Danmark på et tidspunkt, hvor uligheden herhjemme i forvejen er stigende, og der er færre midler til at hjælpe udsatte børn,” siger han og fortsætter:

”Når jeg kigger ud over det sociale danmarkskort, er jeg nervøs for, at der kommer endnu flere udsatte børn. Det siger mig, at der måske aldrig har været mere brug for et stærkt Red Barnet i Danmark end i disse år.”

Dokumentation

Jonas Keiding Lindholm

Uddannet sociolog fra Lunds Universitet med en bachelor i kommunikation fra RUC og Brunel University i London. Supplerende studier i humanitær ledelse fra Fordham University, New York samt forskellige ledelsesuddannelser i regi af både AVT Business School, FN og Save the Children. Publiceret afhandling fra Lunds Universitet om unge indvandreres hverdagsliv på Nørrebro. 

Startede efter endt uddannelse i 1997 som socialarbejder i Sandholmlejren i afdelingen for frihedsberøvede asylansøgere; frivillig i Dansk Flygtningehjælp og konsulent på området børn & unge/etnicitet/marginalisering. Løste bl.a. opgaver for Sundhedsstyrelsen, Det Kriminalpræventive Råd.

Foretog i 2000 et markant sceneskift fra en karriere som social-faglig konsulent i Danmark til et virke som nødhjælpsarbejder for FN og senere Red Barnet/Save the Children, da han rejste til verdens største flygtningelejr Dadaab i Kenya for at lede FN’s fødevareuddeling til dengang 200.000 somaliske flygtninge. 

Siden da har han i over 10 år været omrejsende i nødhjælp i både Afrika, Asien, Europa og Mellemøsten (samlet set over 40 lande), især i ledende roller. Eksempler:UN-WFPs humanitære respons i Irak i 2003 og Afghanistan i 2004, Save the Childrens nødhjælpsindsatser i Asien efter tsunamien (2004/2005), Haiti efter jordskælvet (2010), Pakistan efter oversvømmelser (2010); tørken i Østafrika (2011) m.fl. Har stået i spidsen for udviklingen af de respons-planer, som Save the Children i dag anvender i katastroferesponsen i fx Nepal og Libanon.

11 år i Red Barnet samlet set i ledende og ledelsesrådgivende roller nationalt og internationalt. 
 
Er 45 år, bor på Vesterbro med journalist Marie Monrad Graunbøl, to døtre: Elin på 12 år og nyfødte April.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Keiding Lindholm

Impact Director, Tænketanken Mandag Morgen & Altinget Arena, formand for Ombold, formand for DBU's etiske komité
mag.scient.soc. (Lund Uni. 1997)

0:000:00