Ny dansk Afghanistan-strategi på plads

DOKUMENTATION: De sidste brikker for Danmarks strategi i Afghanistan de kommende to år er faldet på plads. Læs aftalen her.
Afghanistan bliver den største modtager af dansk udviklingsbistand med i gennemsnit 530 mio. kr. per år i perioden 2013-2017.
Afghanistan bliver den største modtager af dansk udviklingsbistand med i gennemsnit 530 mio. kr. per år i perioden 2013-2017.Foto: Forsvarets Mediecenter
Kasper Frandsen

Vi vil holde den afghanske regering fast på deres løfter om konkrete fremskridt på områder som overholdelse af menneskerettigheder, valgafholdelse og korruptionsbekæmpelse. Det skal have konsekvenser for bistanden, hvis afghanerne ikke leverer på deres forpligtelser.

Christian Friis Bach (R)
Udviklingsminister

Regeringen har sammen med Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014.

Ifølge planen vil der efter udgangen af 2014 ikke længere være danske kampenheder i Afghanistan. I stedet skal ansvaret for sikkerheden i Afghanistan i langt højere grad varetages af afghanerne selv. Samtidig vil Danmark også efter 2014 fortsat være til stede i landet med udviklingsbistand.

Forligspartierne og regeringen er enige om, at den civile indsats i tiden frem mod og efter 2014 skal vægte mere. På udviklingssiden vil Afghanistan blive den største modtager af dansk udviklingsbistand med i gennemsnit 530 mio. kr. per år i perioden 2013-2017.

"Med stigningen i udviklingsbistanden sender vi et signal om et langsigtet dansk partnerskab med Afghanistan i de kritiske år frem mod og efter 2014. Den nye plan sikrer, at bæredygtighed for den afghanske udvikling og kapacitetsopbygning af afghanske institutioner står helt centralt for en dansk civil indsats," siger udviklingsminister Christian Friis Bach i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Samtidig vil vi holde den afghanske regering fast i deres løfter om konkrete fremskridt på områder som overholdelse af menneskerettigheder, valgafholdelse og korruptionsbekæmpelse. Det skal have konsekvenser for bistanden, hvis afghanerne ikke leverer på deres forpligtelser."

Læs hele aftalen her.

Dokumentation

Her er hovedpunkterne i Danmarks Afghanistan-strategi:

- Danske kampenheder skal være ude af Afghanistan inden udgangen af 2014.
- Efter 2014 vil danske militært engagement være reduceret til rådgivere og instruktører.
- Det danske infanterikompagni hentes hjem senest februar 2014, mens kampvognene forudses hjemtaget senest i midten af 2014.
- Fra den 1. januar 2014 vil den danske militære tilstedeværelse være reduceret fra de nuværende 650 personer til 250 personer. Tallet vil efterfølgende blive reduceret yderligere.
- Politikerne har åbnet muligheden for i 2014 at sende et antal F-16-fly til landet. En sådan beslutning vil dog kræve en vedtagelse i Folketinget.
- Der er ligeledes planer om at sende et transporthelikopterbidrag til Afghanistan fra sommeren 2014. En beslutning vil blive truffet i løbet af 2013.
- Når de danske kampenheder bliver trukket hjem fra Afghanistan, vil der i stedet være et større fokus på civile indsatser.
- Danmark vil de kommende to år bidrage til opbygningen af det afghanske politi. Denne politiindsats vil gradvist blive reduceret.
- Danmark vil fra 2013 til 2017 give mere end to milliarder kroner til Afghanistan i støtte. Støtten fra Danmark skal gå til en indsats inden for udvikling, god regeringsførelse, økonomisk vækst og opbygning af sikkerhedsstyrker.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

0:000:00