Nyt forskningsprojekt skal hindre blodtab hos fødende i u-lande

KORT NYT: Et nyt forskningsprojekt på Herlev Hospital kan være med til at sikre, at flere kvinder i udviklingslande overlever fødsler med stort blodtab.
125.000 kvinder dør hvert år af blødninger opstået efter en fødsel. Derfor skal et nyt forskningsprojekt, der bliver gennemført på Anæstesiologisk Afdeling på Herlev Hospital, undersøge en ny type behandling, der skal reducere blodtab efter fødsler. Behandlingen består i at give proteinet fibrinogen, som er afgørende for blodets evne til at størkne.

Hellen Edwards, der er projektansvarlig og læge på Anæstesiologisk Afdeling på Herlev Hospital, forklarer, at behandlingen formentlig kan være med til at forebygge voldsomme blødninger og dermed reducere behovet for blodtransfusioner. Hun ser derfor et stort potentiale i metoden til brug i udviklingslande.

"En tredjedel af de kvinder, der i ulande dør i forbindelse med fødsel, dør som følge af en blødning, der ikke bremses. De har ikke mulighed for at give store blodtransfusioner, fordi blod skal opbevares i køleskab og har en relativ kort holdbarhed," siger Hellen Edwards og fortsætter:

"Fibrinogen er et tørstof, som skal blandes op, og det har lang holdbarhed ved stuetemperatur, så det er meget nemmere at opbevare. Potentielt set giver det mulighed for at behandle mange flere."

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00