Overblik: Millioner til techvirksomheder og farvel til markant direktør

VERDENSMÅL: Afrikanske startups får millioner til tech, IFU skal have ny direktør, og eksperter fastslår, at klimaforandringerne ikke behøver skabe hungersnød.

Regeringen bevilger otte millioner kroner til startups i Etiopien og Tanzania, som skal have bedre muligheder for at udnytte ny teknologier som blockchain.
Regeringen bevilger otte millioner kroner til startups i Etiopien og Tanzania, som skal have bedre muligheder for at udnytte ny teknologier som blockchain.Foto: Privatfoto
Rasmus Dahl Løppenthin

Velkommen til dit ugentlige SDG-overblik, en hurtig overflyvning forbi store og små historier om verdensmålene.

Vi starter med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som vil styrke små startups i Tanzania og Etiopien. Derfor har hun bevilget otte millioner kroner, så små iværksættere kan få mere viden om, hvordan de kan udnytte nye teknologier som 3D-print og blockchain.

"Techvelopment – brugen af teknologi som forandringskraft i udviklingssamarbejdet – rummer et enormt potentiale. Ny teknologi er helt afgørende for, at de afrikanske virksomheder kan skabe vækst og jobs, ikke mindst i landbrugssektoren. Samtidig er jobskabelse på det afrikanske kontinent afgørende, hvis vi skal forebygge fremtidige migrationsstrømme mod Europa," siger hun i en pressemeddelelse.

0:000:00