Debat

Paneldebat: Hvor skal Danmark hen med udviklingspolitikken?

DEBAT: Altinget starter en paneldebat om partiernes udviklingspolitiske strategi, efter at regeringen kort før sommerferien præsenterede et udspil for området. Mød panelet her.

Foto: Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen fremlagde sit udspil til en ny udviklingspolitisk strategi inden sommeren, der skal lægge rammen for de kommende års udviklingspolitisk indsatser for Danmark.

Udspillet lægger op til blandt andet skærpede krav til hjemtagelse af afviste asylansøgere, mere fokus på private investeringer samt en mere afgrænset indsats både geografisk og indholdsmæssigt.

De politiske forhandlinger går for alvor i gang efter sommerferien. Derfor har Altinget: udvikling bedt partierne debattere udkastet og komme med nye indspark de næste fire uger.

Mød panelet her:

Mette Bock (LA)
Er Liberal Alliances udviklingsordfører. Mette Bock har været medlem af Folketinget siden 2011. Hun har tidligere været programdirektør for DR og prorektor for vidensdeling ved Aarhus Universitet. Hun er uddannet cand.scient.pol. og mag.art.

LA: Regeringen berører kun det virkelige problem perifert

LA: Nu er tiden til at etablere flygtningelejre i nærområdet

Claus Kvist Hansen (DF)
Claus Kvist Hansen er uddannet cand.jur. og kom i Folketinget for første gang i 2015. I 2014 blev han valgt ind i byrådet i Horsens Kommune. Han er Dansk Folkepartis udviklingsordfører og er bl.a. medlem af Europaudvalget og Udenrigsudvalget. Han har tidligere arbejdet som bl.a. fuldmægtig, projektleder og sekretariatsleder i De Videnskabsetiske Komiteer, Region Syddanmark.

DF: Danmark skal ikke være eneansvarlig for udviklingen

DF: Helt naturligt at bruge udviklingsmidler til flygtninge

Christian Juhl (EL)
Er Enhedslistens udviklingsordfører. Christian Juhl er uddannet lærer, men har efter endt uddannelse arbejdet som blandt andet miljøkonsulent, skovarbejder, jord- og betonarbejder samt chauffør. I Silkeborg har han været fagforeningsformand for 3F fra 1998 til 2011. Ved folketingsvalget i september 2011 blev han valgt til Folketinget for Enhedslisten i Sjællands Storkreds. Ud over at være Enhedslistens udviklingsordfører er han også ordfører for bl.a. arbejdsmiljø, Færøerne og Grønland.

Enhedslisten: Flotte ord skaber ikke forandring

EL: Socialdemokraternes ambition for udviklingen er for slap

Mette Gjerskov (S)
Er partiets udviklingsordfører. Mette Gjerskov er uddannet cand.agro. ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hendes politiske karriere begyndte for alvor, da hun i 2002 stillede op som kandidat for Socialdemokratiet i Roskildekredsen. Hun blev for første gang valgt ind i Folketinget i 2005 og har bl.a. fungeret som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 2011 til 2013. Hun har tidligere været formand for Dansk Røde Kors, Gundsø lokalafdeling 1994-2005 og vicepræsident for Dansk Røde Kors 1999-2004.

S: Vi skal kæmpe for lighed og kvinders rettigheder

S: Regeringen spiller dobbeltspil med udviklingskronerne

Martin Lidegaard (R)
Martin Lidegaard er uddannet cand.comm. fra RUC. Hans debut i Folketinget fik han i 2001. Han røg ud i 2007, men fik comeback i 2015. Fra oktober 2011 til februar 2014 var han klima-, energi- og bygningsminister, og i februar 2014 overtog han udenrigsministerposten i stedet for. Han er bl.a. Radikale Venstres finans-, udenrigs- og udviklingsordfører. I 2008 var han medstifter af tænketanken Concito, som han også var arbejdende formand for. Han har endvidere bl.a. været informationschef og vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Radikale: Her er vores fire ønsker til ulandspolitikken

R: Regeringen malker den danske udviklingsbistand

Michael Aastrup Jensen (V)
Michael Aastrup Jensen er uddannet akademiøkonom fra Det Danske Erhvervsakademi, Randers. Han har siddet i Folketinget for Venstre siden 2005 og er desuden formand for Europarådet. Han er partiets udenrigs- og udviklingsordfører. Fra 1998 til 2006 var han medlem af byrådet i Randers Kommune, og han var fra 2002 til 2006 borgmester samme sted. Han har tidligere arbejdet som bl.a. salgs- og marketingkoordinator.

V: Danmark bør opprioritere kampen mod HIV og Aids

V: Vi skal styrke de politiske partier i Afrika

Ulla Sandbæk (ALT)
Er Alternativets udviklingsordfører. Ulla Sandbæk var præst i Birkerød Pastorat Kirke fra 1974 til 2004. De sidste 15 år fra 1989 til 2004 var hun samtidig medlem af Europaparlamentet. I første periode for Folkebevægelsen mod EU. De sidste to perioder for JuniBevægelsen. I 2014 stillede hun op som folketingskandidat i Københavns Omegn for Alternativet og blev valgt ind i Folketinget i 2015.

Alternativet: Danmark skal være det bedste land for hele verden

Holger K. Nielsen (SF)
Holger K. Nielsen er uddannet cand.mag. i samfundsfag og dansk fra Københavns Universitet. Han sad i Folketinget første gang fra 1981 til 1984. Han fik comeback i 1987 og har siddet der lige siden. I dag er han bl.a. partiets EU-ordfører, kulturordfører og udviklingsordfører. Fra 1991 til 2005 var han formand for SF og har også været medlem af Folketingets Præsidium, skatteminister og udenrigsminister. Han har desuden skrevet flere bøger.

SF: Der skal også være fokus på lighed

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00