PlanBørnefonden: Prehns hjælpepakke kan få langt større effekt

DEBAT: Der er brug for en særlig coronaindsats i lande ramt af humanitære katastrofer, i slumområder og i flygtningelejre. Hvis vi får alvor retter den danske hjælpepakke mod de tre indsatsområder, får de langt større effekt.

Af Anne Smith Petersen
International & politisk direktør, PlanBørneFonden

Vi er ved at gøre klar til genåbning af Danmark og holder os inden for sundhedsministerens grønne kurve for belastning af sundhedssystemerne herhjemme.

Samtidig stiger smittetallene for covid-19 i Afrika, og vi, der arbejder på kontinentet, frygter, at det næste epicenter for covid-19 rammer det afrikanske kontinent.

Derfor er vi også glade for, at et bredt flertal i Folketinget sammen med udviklingsminister Rasmus Prehn har indgået en aftale om hjælpepakke til Afrika. Indsatserne skal prioriteres benhårdt, så vi kommer længst muligt for midlerne.

Lande med humanitære kriser kan blive dobbeltramt
Børn og voksne i skrøbelige, konflikt- og kriseramte områder er kritisk sårbare over for både de direkte og afledte konsekvenser af covid-19. Vi har derfor særligt fokus på situationen i den vestafrikanske Sahel-region, som i forvejen er ramt af humanitære kriser og konflikter, der stadig forværres. Der er samtidig begrænset adgang til vand og lægehjælp.

Vi er glade for, at hjælpepakken fremhæver et særligt fokus på Burkina Faso, hvor vi har arbejdet i mange år som den største civilsamfundsorganisation i landet. Burkina Faso, der frem til for en håndfuld år siden var en relativt stabil nation, bliver ofte ramt af terrorangreb fra islamistiske grupperinger, ligesom langvarige og gentagne tørker øger truslen for hungersnød.

2,2 millioner burkinere havde behov for humanitær hjælp, allerede inden covid-19 var en stor bekymring i landet, og mere end én million mennesker har ikke adgang til sundhedsydelser lige nu. Terrorangreb og uroligheder har tvunget 765.000 børn og voksne til at forlade deres hjem, og de mange internt fordrevne flygtninge risikerer at blive overset i myndighedernes forebyggende indsatser af covid-19.

For små fire uger siden registrerede Burkina Faso det første bekræftede tilfælde af covid-19. Siden da er det gået stærkt, og i dag er mindst 345 personer bekræftet smittet i et land, der råder over én respirator. Covid-19 har altså spredt sig i Burkina Faso på meget kort tid, ligesom vi også ser et stigende antal i flere andre lande i Sahel-regionen.

Hvis et land, der i forvejen er hårdt ramt af humanitær krise, også rammes hårdt af covid-19, kan det påvirke landets stabilitet og langsigtede udvikling. Covid-19 kan derfor slå arbejdet med at understøtte civilsamfundene, sikre adgang til skoler og kampen for pigers rettigheder år tilbage i lande, der i forvejen oplever humanitære katastrofer, hvis vi ikke sætter massivt ind her.

Slumområder og flygtningelejre er ikke modstandsdygtige
Storbyernes enorme slumområder og verdens flygtningelejre har flere ting tilfælles i kampen mod covid-19. Adgang til vand og sanitet er ekstremt begrænset, muligheden for at holde afstand til andre personer er ikke-eksisterende, og frygten stiger for covid-19.

FN estimerede sidste år, at mere end 238 millioner mennesker i Afrika syd for Sahara bor i slumområder. Slumområderne er nogle af de tættest befolkede områder i verden. Ofte deler otte-ni personer et lille blikskur, vand og latriner må de dele med hundredvis af andre familier. Covid-19 kan derfor hurtigt koste mange liv i lige netop de områder. Vi risikerer, at slumområderne bliver lokale epicentre for covid-19-spredning til resten af storbyen, hvis behovet for en massiv indsats overses her.

I de enorme flygtningelejre i for eksempel Uganda bor én million mennesker i telte og må deles om begrænsede ressourcer som mad og vand. Samtidig er mange af beboerne i flygtningelejre i forvejen svækkede af sygdom og underernæring. Derfor har mange personer i flygtningelejrene ikke meget at stå imod med, hvis de bliver smittet med covid-19. Hvis virussen spreder sig i flygtningelejrene, risikerer vi at stå med en alvorlig humanitær katastrofe.

Fokus på udsatte mangedobler effekt
Det er afgørende, at et bredt flertal i Folketinget er enige om at sætte ind med en hjælpepakke i Afrika i kampen mod covid-19. Vi kan med den brede opbakning til hjælpepakken reducere risikoen for ukontrollable spredninger af covid-19 på det afrikanske kontinent til gavn for de lokale og for den globale kamp mod covid-19. Virussen stopper ikke ved landegrænserne, og hvis covid-19 etablerer nyt epicenter på det afrikanske kontinent vil det få katastrofale konsekvenser.

Imens smittetallene stiger på det afrikanske kontinent, stiger frygten blandt de mest udsatte personer: befolkninger i de i forvejen ustabile lande, beboerne i slumområderne og personer i flygtningelejrene. Alle tre indsatsområder har noget til fælles: Smittespredning har de bedste vilkår her grundet meget begrænset adgang til vand, basale fornødenheder og sundhedsydelser.

Samtidig ser vi mange steder, at myndigheder og autoritetspersoner i lokalområderne er mere eller mindre magtesløse i kampen mod covid-19. Der er derfor brug for en særlig indsats i lande ramt af humanitære katastrofer, i slumområder og i flygtningelejre. Hvis vi får alvor retter den danske hjælpepakke mod de tre indsatsområder, får de danske indsatser i kampen mod covid-19 en langt større effekt.

Forrige artikel Red Barnet: Katastrofal skolekrise rammer verdens mest udsatte børn Red Barnet: Katastrofal skolekrise rammer verdens mest udsatte børn Næste artikel Folkekirkens Nødhjælp: Pandemien vil forårsage sult og vold i Afrika Folkekirkens Nødhjælp: Pandemien vil forårsage sult og vold i Afrika