Debat

Politisk mentoring - duer det i Afrika?

DEBAT: De første erfaringer peger på, at politiske mentorprogrammer fungerer i Afrika, og der er allerede interesse fra kvindeplatforme i andre afrikanske lande for at lancere politisk mentoring, skriver Hanne Lund Madsen, DIPD, og Beatriz Hernandez de Fuhr, KVINFO.
Mentor Gertrude Mongella (th), tidl. minister og FN diplomat, sammen med mentee (tv)
Mentor Gertrude Mongella (th), tidl. minister og FN diplomat, sammen med mentee (tv)
Researcher på Altinget | Social og Altinget | Udvikling.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Lund Madsen & Beatriz Hernandez de Fuhr
Hhv. DIPD og KVINFO

Mens Mentor kører som et stort anlagt og hyped underholdningsprogram på TV i Danmark, er mentoring i Tanzania og Malawi et spørgsmål om politisk indflydelse og magt.

Om kvinders ret til lige deltagelse og om politisk mobning af kvinder.

Det er absolut ikke underholdning for adspredelsens skyld, men ramme alvor.

Fakta

Fra 1. oktober og en måned frem handler Udviklingsdebatten om, hvordan Danmark sikrer en miljøvenlig og bæredygtig udvikling i fattige lande.

Mød denne måneds debatpanel her.

Udviklingsdebatten på Altinget | Udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.

Alligevel er begejstringen stor blandt deltagerne ved lanceringen af det allerførste program om politisk mentoring for kvinder i Tanzania og Malawi.

"De fleste af os kom til seminaret af pligt over for partiet - mange af os tog afsted meget opsatte og fokuserede på at stille op til lokalvalget!" siger en mentee fra Malawi efter seminaret.

Der været et hav af tiltag for at fremme kvinders politiske deltagelse i tidens løb. Særligt træning af kvinderne og kvoter har været anvendt. Med begrænsede resultater. Kvotesystemet er udskældt i Tanzania, fordi det faktisk arbejder mod sin hensigt.

Hanne Lund Madsen og Beatriz Hernandez de Fuhr
DIPD og KVINFO

Der har ellers været et hav af tiltag for at fremme kvinders politiske deltagelse i tidens løb. Særligt træning af kvinderne og kvoter har været anvendt.

Med begrænsede resultater. Kvotesystemet er udskældt i Tanzania, fordi det faktisk arbejder mod sin hensigt.

Flere i udviklingsbranchen har også udtrykt skepsis for, om mentoring overhovedet kunne virke i Afrika set i lyset af deres kulturelle forhold - eller endnu værre - i lyset af den måde, som politik drives på. Denne skepsis bygger jo på en lang erfaring i bistandsarbejdet om, at man ikke sådan lige kan overføre danske modeller til andre lande.

Mentoring er afrikansk!
Gertrude Mongella er en af ​​de tanzanianske mentorer og kendt for sin stærke inddragelse af kvinder i politisk lederskab.

Mongella har været minister flere gange, diplomat i FN, leder af den fjerde verdenskonference om kvinder 1993-1995 og har fungeret som den første formand for Den Pan Afrikanske Union.

Gertrude Mongella siger: "Mentoring er et afrikansk koncept! Kvinder har benyttet sig af mentoring i århundreder i dette kontinent. Når det kommer til at motivere unge kvinder, er ældre kvinder en god rollemodel. Det ville være naturligt at gøre det samme i politik!"

Gertrude Mongella har ret i sin konklusion. Mentoring i nære relationer er en traditionel støtte, der længe har været anvendt i Afrika og andre dele af verden.

Men den politiske udveksling mellem en mentor og en mentee i det nye politiske program i Tanzania kræver, at der sættes en ny ramme for samarbejdet, kombineret med kompetenceudvikling.

KVINFOs mentorordninger giver mentorer og mentees en vigtig støtte og enkle værktøjer, der er lette at bruge til opfølgning, evaluering og til at måle resultaterne af mentorrelationen.

Mentorer og mentees kan se, om de når deres mål, og vurdere, om deres samarbejde har virkning.

På flere fronter
Politisk mentoring for kvinder er et helt nyt pilotprojekt udviklet i samarbejde mellem Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD), KVINFO og lokale partnere. Projektet arbejder på flere fronter samtidig. Allerførst dialog med den mandsdominerede ledelse af de politiske partier til at tage ansvar for og give opbakning bag flere kvinder i deres parti.

"Vi fik stor opbakning fra partiernes ledelse - ja, faktisk deltog alle generalsekretærerne til lanceringen, hvilket i sig selv er noget af en milepæl," udtaler Daniel Loya, direktør for Flerpartiplatformen, som DIPD samarbejder med.

Faktisk viser det sig, at de mandlige generalsekretærer har taget stort ejerskab af ideen og gerne selv vil deltage i mentorprogrammet. De er også begyndt at drøfte den virkelighed, at det så betyder, at de skal dele magten med kvinder i partiet.

Opstillingsregler diskriminerer
Netop de partiinterne regler og procedurer er ofte meget diskriminerende for kvinder.

Kvinder bliver sorteret fra lederstillinger på grund af uklare kriterier. For at kunne stille op i en valgkreds skal de kvindelige kandidater godkendes af ledelsen i de politiske partier.

Og partierne har en tendens til at godkende kandidater med lang anciennitet på politiske poster. Der er også spørgsmålet om kandidaternes økonomi.

Alle kandidater skal betale afgifter til partiet for at deltage i valgkampen.

I lande, hvor de fleste kvinder har få ressourcer, har kvindelige kandidater langt vanskeligere ved at rejse den nødvendige startkapital. Derfor satser projektet også på at lave en systematisk gennemgang af partireglerne.

Vil kvinder vælge kvinder?
Devisen er, at hvis kvinderne ikke er synlige i de politiske partier, bliver de nok heller ikke valgt af befolkningen! For faktisk er det sådan, at kvinder meget ofte IKKE stemmer på kvinder.

Kvinders gensidige solidaritet med hinanden på den politiske arena har ofte været sparsom.

Men efter mentorseminaret i Malawi sagde den nyudnævnte koordinator Ann Maganga:

"Mentorer og mentees forstod, at kvinder kan gøre meget mere for hinanden. Jeg mener, at vi kan gøre helt enkle ting for hinanden, som i den sidste ende vil betyde en masse. I Malawi har der været meget med, at kvinder trækker hinanden ned. Nu tænker vi på, hvordan vi kan bidrage til at trække hinanden op!"

Projektet håber at vise, hvor effektive formelle mentorordninger kan være for kvinders politiske udvikling.

En-til-én politiske interaktioner kan faktisk ændre den måde, unge kvinder i Tanzania indgår i politiske sammenhænge på.

Politiske forbilleder som Gertrude Mongella ved ud fra sin personlige erfaring, at kvinder også har chancer for at blive valgt uanset strukturelle barrierer og kvoteordninger.

Som mentor er Mongella og de andre mentorer parat til at dele ikke alene information og politiske færdigheder, men også viden om, hvordan man minimerer de personlige omkostninger ved at stille op til et valg.

Dette kan i sig selv være nøglen til at øge mentee´ernes selvtillid, konkurrenceevne og ambitionsniveau i løbet af meget kort tid.

De første erfaringer siger, at politiske mentorprogrammer fungerer i Afrika, og der er allerede interesse fra kvindeplatforme i andre afrikanske lande for at lancere politisk mentoring.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00