R: Regeringen malker den danske udviklingsbistand

DEBAT: Regeringen udvider sin fortolkning af, hvad danske udviklingsmidler bruges til i Danmark. Det er en usympatisk og kortsigtet tilgang, skriver Martin Lidegaard (R). Den koster i nærområderne, sender flere flygtninge mod Danmark og skader vores renommé.

Af Martin Lidegaard (R)
Udenrigsordfører

Hvad er rimeligt at dække over den danske udviklingsbistand? Spørgsmålet er sørgeligt aktuelt, efter regeringen har fremlagt sin 2025 plan og endnu engang har flyttet rammerne for dansk anstændighed. I forvejen har regeringen skruet gevaldigt op for anvendelsen af DAC-midler, også til udgifter i kommunerne langt efter asylfasen og klart på grænsen af, hvad DAC reglerne tillader.

SR-regeringen anvendte de samme kriterier for et begrænset antal flygtninge, men med regeringens nye praksis fjernes milliarder af kroner fra indsatsen i Syriens nærområder og andre steder. Nu strammer man så skruen endnu mere og indfører helt nye områder, som klart er på – og jeg tror over – grænsen for, hvad der følger af DAC reglerne, herunder sekretariatsbistand til Flygtningenævnet og repatriering.

400 millioner kroner om året kommer den enkelte øvelse til at koste verdens fattigste. Hvert år.

Umuligt at finde ud af regnemåden
Og hvorfor kommer OECD så ikke efter regeringen, når man nu går så meget på kanten af reglerne? Fordi OECD selv er i færd med at forhandle et nyt regelsæt. Fordi det er begrænset, hvad organisationen har af sanktionsmuligheder – og fordi OECD er en medlemsorganisation, der meget nødigt kaster sig ind i en polemisk debat med enkelte medlemsstater.

Når Danmark går foran, er der imidlertid stor risiko for, at andre lande følger efter, og at verdens samlede bistand til nærområderne og andre trængende steder kommer til at betale prisen i form af markant faldende bistand internationalt.

Det hele forværres af, at det stort set er umuligt at finde ud af, hvordan Inger Støjbergs ministerium egentlig beregner disse tal. Fra kvartal til kvartal er der enorme udsving i de estimerede tal, og selvom regeringen nu forventer 10.000 asylansøgere i stedet for 25.000 i 2016, har man fra 2. til 3. kvartal i år de facto skruet den relative andel af præ-asyludgifter voldsomt op i bekvemmeligt ly af, at det absolutte antal af asylansøgere falder.

Folketinget har aldrig været inde over
Uanset hvordan man spørger, forbliver ministeriet én stor black box i forhold til dette spørgsmål. Det er simpelthen umuligt at gennemskue, hvordan ministeriet hele tiden kan bruge relativt flere bistandspenge i Danmark, vel at mærke uden der på noget tidspunkt er taget politisk stilling i Folketinget til det.

For mig at se er der derfor ikke andet at gøre, end at Folketinget i forbindelse med de forestående forhandlinger om en ny udviklingsstrategi selv må tage hånd om den danske bistand og indføre et loft på eksempelvis ti procent af den danske bistand, der kan gå til præ-asyludgifter.

Det kan ikke passe, at et af verdens rigeste lande skal fortsætte med at være den største modtager af vores egen ulandshjælp.

Forrige artikel SF: Der skal også være fokus på lighed SF: Der skal også være fokus på lighed Næste artikel V: Vi skal styrke de politiske partier i Afrika V: Vi skal styrke de politiske partier i Afrika
  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Ikke en krone mere

    Meget tyder på at udviklingsbistand også medvirker til at holde væbnede konflikter kørende og til at underminere lokale markedsmekanismer og lokal produktion. Så ret beset er der god mening i at begrænse donationerne til mange modtagerlande, da der ikke er sikkerhed for at det hjælper noget. Jeg kan huske at vi samlede penge ind til Afrika omkring 1960, det er længe siden, men hvad har det hjulpet ? Ikke noget at dømme ud fra dagens nyheder. Nu er jeg stået af: De skal ikke have en krone, men de skal have samhandel og frihandel med os, og så må vi tage de problemer det vil give her for de penge vi sparer i donationer. Det vil tjene både Afrika og os bedre.

  • Anmeld

    Ina Jørgensen · Studerende

    Stig du bare på igen!

    Hej Bertel. Fra 1990-2015 er der kommet 1090 millioner færre fattige. Det vil sige, at andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet med 68 procent. Med de nye verdensmål er der nu vedtaget en ambitiøs plan om at udrydde ekstrem fattigdom, når vi når år 2030.
    Så bare rolig - der sker en udvikling. Og hvis vi skal kunne nå de nye ambitiøse målsætninger, er der brug for hver en krone - og vigtigst af alt, at der ikke bliver lavet forsvindingsnumre med udviklingsbistanden. Så stig du bare på igen!

    Jeg hensiver til http://verdensbedstenyheder.dk for lidt flere opløftende nyheder.

    Mvh. Ina

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Ja, i 1990 kolapsede kommunismen og så.......

    Fra og med 1990 kom fattigdommen på retur, og sjovt nok falder det sammen med kommunismens kollaps. Da nogle kleptokratier og diktatoriske magthavere måtte fortrække fordi Sovjet gav op, hjalp det svært på udviklingen. Så ALT tyder på, at det er de frie markedskræfter der har hjulpet de 1.090 millioner til et bedre liv, og ikke hverken nødhjælp eller humanistiske politikker hos donorlandene. Igen: Uden penge udefra var der ikke krig i hverken Sudan eller Syrien, så kald det nødhjælp eller bistand: Det bliver til flere AK47 og vejsidebomber.

  • Anmeld

    Ina Jørgensen

    Det frie marked kan ikke bare klare ærterne

    Det frie marked er klart en del af forklaringen på den øgede velstand. Men det frie marked, er også med til at skabe en meget stor ulighed i verdenen. Den vækst det frie marked generer, kommer primært en lille elite til gode, hvilket betyder, at uligheden internt i lande er steget og stadig gør det. Vi kan derfor ikke bare læne os tilbage og antage, at det frie marked nok klare ærterne. Der ud over, har det frie marked svært ved fx. at kæmpe for rettigheder, kvalitets uddannelse og håndtering af fx klima problematikker. Vi har trods alt fx set, at lige mange drenge og piger nu starter i grundskole. Vi skal ikke bare have en øget vækst i verden, men også sørge for, at den øgede vækst kommer alle tilgode.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Lighed er blevet et rigtigt grimt ord

    Hey: Ulighed er forudsætningen for udvikling, fremskridt og råd til fælles velfærd og lighed er blevet et rigtigt grimt ord. Husk, at da de revolutionære i Paris i 1889 råbte på Lighed, mente de IKKE økonomisk lighed, men lighed i muligheder, bekæmpelse af klasseprivilegier. Kun ulighed sikrer at mennesker kan bevare håbet om noget bedre og dermed arbejde for det. Og man må ALDRIG tage håbet fra mennesker.