Palæstina
Støtten til Det Palæstinensiske Selvstyre er gradvist hævet, så den i 2014 er lagt op til at lande på 250 mio. kr. (Billedet: Muren mellem Israel og Palæstina).

Regeringen har fordoblet støtten til Palæstina

28. november 2013 kl. 4:59
PALÆSTINA: Siden regeringsskiftet i 2011 er bistanden til Det Palæstinensiske Selvstyre mere end fordoblet. Øget støtte kan forhåbentlig bringe en tostatsløsning nærmere, mener S. DF kalder det afladspenge.
| Flere
Regeringen har hævet den samlede støtte til udviklingsarbejde i Det Palæstinensiske Selvstyre med 117 procent.

Det er sket drypvis siden regeringsskiftet i 2011.

Støtten til Det Palæstinensiske Selvstyre var således under VK-regeringen i 2011 på 115 mio. kr. Men med hver finanslovaftale mellem SRSF-regeringen og Enhedslisten er støtten gradvist hævet, så den i 2014 er lagt op til at lande på 250 mio. kr.

Den udvikling er ifølge socialdemokraternes udviklingsordfører, Mette Gjerskov, et udtryk for et stærkt ønske fra regeringen om at styrke Det Palæstinensiske Selvstyre.

"Vi vil støtte palæstinenserne med at opbygge et velfungerende demokrati, så de på sigt kan få deres egen stat. Det er klart, at det også er et politisk statement om, at vi ønsker en tostatsløsning. Israel-Palæstina-konflikter er på mange måder alle kriges moder," siger hun til Altinget.dk og fortsætter:

"Det er et udtryk for, at vi synes, den her sag er meget vigtig. Og så har vi en udenrigsminister (Villy Søvndal, red.), der personligt er meget engageret i sagen. Den tidligere regering har ikke handlet stor pondus i sagen, fordi de skulle hente opbakning hos Dansk Folkeparti, der er meget Israel-venligt."

Pengene til Palæstina går blandt andet til nødhjælp, statsopbygning af selvstyret på Vestbredden og den palæstinensiske befrielsesorganisations (PLO) forhandlingssekretariat, Negotiation Affairs Department (NAD), der er med til fredsforhandlingerne.

DF: For meget korruption
Udenrigsordfører for Dansk Folkeparti Søren Espersen er da også "meget trist" over, at Danmark har øget støtten til Det Palæstinensiske Selvstyre.

"Vi har slet ikke kontrol med pengene, som blandt andet går til vanvittig propaganda mod jøder og ned i lommen på pampere i statsapparatet. Der er fortsat en høj grad af nepotisme og korruption i landet," siger han.

Hvis det stod til Søren Espersen, fik Det Palæstinensiske Selvstyre ikke "en rød reje."

"Regeringen køber sig til aflad, der ofte ender i pamperlommer - og det er meget deprimerende. Jeg har ikke noget imod at bruge dansk bistand i området, men vi skal være sikre på, at det går til noget godt som f.eks. samarbejde mellem israelere og palæstinensere eller uddannelse af børn," siger han.

I Enhedslisten er man på den ene side glad for, at støtten er vokset fra dansk side.

"Men på den anden side er det et tegn på, at det går ad helvede til. Staten er på permanent bistand, men det er nødvendigt, når mange ikke har andet end bistand at leve af. Desuden forsvinder også alt for mange penge i korruption," siger Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

Han mener, at fredsforhandlingerne mellem israelerne og palæstinenserne er afgørende. Men Christian Juhl er meget skeptisk i forhold til, om der kan findes en løsning på konflikten, der har stået på i mange årtier.

"Vesten og Danmark vil ikke sætte Israel stolen for døren. Hvis ikke bosættelserne på Vestbredden stopper, er der ingen basis for fred," siger han.

Ingen udvikling under besættelse
Leila Stockmarr er ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet og har indgående beskæftiget sig med blandt andet Israel-Palæstina konflikten. Fatah-styret på Vestbredden anses ifølge hende af Vesten som mere pro-vestlig og samarbejdsvillig i sammenligning med Hamas-styret i Gaza.

"Den øgede støtte skyldes et desperat ønske om at holde hånden under selvstyret på Vestbredden. Støtten handler officielt ikke om de politiske forhandlinger om en tostatsløsning. Men man ønsker med støtten at gøre palæstinenserne klar til at få den selvstændige stat, man håber at få gennem de politiske forhandlinger," siger hun.

Al forskning viser desuden ifølge Leila Stockmarr, at man ikke kan lave reel bæredygtig udvikling i et land, der er under en militærbesættelse.

"Også flere og flere ngo'er er usikre på, om man pengene putter penge i noget, der ikke fører til noget. Palæstina har ikke det samme klassiske udviklingsproblemer som i f.eks. Afrika, hvor der nogle steder er dyb fattigdom. Det er mere politisk," siger hun.

Finanslovsaftalen, der sikrer en øget støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre, faldt på palds onsdag aften, hvor Venstre og De Konservative blev enige med regeringen.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK