R: Kvinders ret til egen krop skal være en hjørnesten i dansk udviklingspolitik

DEBAT: Når verdens kvinder får retten til at bestemme over deres egen krop, bliver verden rigere, mere bæredygtig og mere modstandsdygtig over for klimaforandringer og migrationsbølger. Derfor skal kampen for egen krop være en hjørnesten i dansk udviklingspolitik, skriver Anne Sophie Callesen.

Af Anne Sophie Callesen
Folketingsmedlem, Radikale Venstre

Hvad er retten til egen krop? Det er blandt andet kvinders ret til at bestemme, om og hvor mange børn de ønsker, og til at være gravid og føde under sikre vilkår.

I det danske samfund er det selvfølgelige grundlæggende rettigheder. Samtidigt støtter vi danskere kampen for, at kvinder verden over kan nyde samme ret til at bestemme over deres egen krop.

Til dette års Danmarks Indsamling donerede mere end 300.000 gavmilde danskere 71.708.044 kroner til verdens udsatte piger og kvinder. Det beviser, at der er en folkelig opbakning til at kæmpe for kvinders ret til deres egen krop.

Desværre har kampen modvind alt for mange steder på kloden. Både i udviklingslandene, men også i USA, hvor Trumps såkaldte GAG-rule forbyder støtte til organisationer, der udfører aborter eller informerer om muligheden for at afbryde en graviditet.

Nødvendigt at kæmpe for kvinders rettigheder, hvis vi skal nå verdensmålene
Retten til seksuel og reproduktiv sundhed er en grundlæggende menneskeret, som Danmark skal gå i spidsen for at kæmpe for. Vi kan ikke acceptere, at kvinder ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes og have børn med, at kvinder på flugt udsættes for seksuelle og kønsbaserede overgreb, og at kvinder ikke har adgang til prævention og abort eller til viden herom.

Seksuelle og reproduktive rettigheder er ikke alene en central del for at opnå FN’s verdensmål om ligestilling. Det er også afgørende for at kunne fremme de øvrige verdensmål – særligt at sikre en bæredygtig økonomisk og klimamæssig udvikling.

For det første har kvinders mulighed for at bestemme om, hvornår og hvor mange børn de vil have, afgørende betydning for, at de kan udnytte deres potentiale på uddannelserne og på arbejdsmarkedet og på den måde bidrage til en bæredygtig økonomisk udvikling i samfundet. Men også klimakampen og kvindekampen går hånd i hånd.

Kvinder rammes nemlig også hårdere af klimaforandringerne, hvor netop deres seksuelle og reproduktive rettigheder er særligt udsat.

Danmark skal være bannerfører
Derfor skal seksuelle og reproduktive rettigheder være en hjørnesten i den danske udviklingsbistand og -politik. For på trods af vores egne ligestillingsudfordringer har Danmark stadig en vigtig stemme i forhold til ligestilling på den globale scene.

Derfor er det desto vigtigere, at vi markerer os som bannerførere.

Vi kan ikke nøjes med at glæde os over egne fremskridt. Vi har også en forpligtelse til at hjælpe dem, der ikke har de samme rettigheder som os.

Derfor vil vi i Radikale Venstre også arbejde for, at Danmark øger sit bidrag til kampen for seksuelle og reproduktive rettigheder. Ganske vidst var forhenværende udviklingsminister Ulla Tørnæs med til at sætte hælene ned over for USA, da de indførte den såkaldte GAG-rule.

Men når det kom til at øge den samlede ramme til udviklingsbistanden for at styrke indsatsen for seksuelle og reproduktive rettigheder, så det anderledes ud.

Vi har store forventninger til, at en ny regering – også på dette område – vil sætte en ny retning ved både at øge rammen for udviklingsbistanden og gøre seksuelle og reproduktive rettigheder til en hjørnesten i en udviklingspolitisk strategi.

For ligesom med bekæmpelsen af klimaforandringerne er investeringer i seksuelle og reproduktive rettigheder en fantastisk forsikring, hvor vi for et lille beløb får en kæmpe præmie.

Og selvfølgelig skal Danmark kæmpe for at give verdens piger samme basale rettigheder, som vores egne piger vokser op med.

Forrige artikel MS til regeringen: Nu skal løftet om klimabistand indfries MS til regeringen: Nu skal løftet om klimabistand indfries Næste artikel Menneskeretsinstitut: Globale målinger af fattigdom tegner et alt for rosenrødt billede Menneskeretsinstitut: Globale målinger af fattigdom tegner et alt for rosenrødt billede