S tøver med at styrke Klimarådet: Må være op til støttepartierne

EKSPERTORGAN: Regeringens støttepartier og Konservative ser gerne, at Klimarådet får større økonomiske muskler, når de skal hjælpe fremtidige regeringer i klimapolitikken. Socialdemokratiet tøver selv med at give ekspertorganet flere penge på finansloven.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Det uafhængige ekspertorgan Klimarådet skal ikke nødvendigvis regne med flere penge, selvom både Enhedslisten, Radikale, SF og Konservative foreslår det.

Det står klart efter tirsdagens forhandlinger om klimaloven, hvor Klimarådet var på dagsordenen.

"Regeringen har ikke afsat én eneste krone til forhandlingerne om klimalov og vil dermed ikke økonomisk styrke Klimarådet. Skal det ske, må støttepartierne forlange det i finanslovsforhandlingerne," skriver Konservatives klimaordfører, Mette Abildgaard, på det sociale medie Twitter.

Hun synes, at det er "overraskende og kritisabelt," at der ikke er blevet afsat penge til at styrke Klimarådet, og undrer sig samtidig over, at regeringen end ikke er åbne over for mulige finansieringsforslag.

Fakta
Om Klimarådet
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050.

Rådet er nedsat som følge af klimaloven fra 2014, hvori der står, at Klimarådet skal:

1. vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser
2. analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner
3. udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje
4. bidrage til den offentlige debat.  Klimarådet skal i fornødent omfang i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder blandt andet erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Kilde: klimaraadet.dk

"Det skal åbenbart foregå ovre i Finansministeriet, hvor kun de røde partier er med. Jeg synes ikke, at det vidner om, at man er særlig optaget af, at aftalen skal være bred, og at man vil samle Folketinget om det her," uddyber Mette Abildgaard til Altinget. 

I det oprindelige borgerforslag til den nye klimalov fremgik det, at "Klimarådet skal styrkes", og i forståelsespapiret for den nye regering lægges der også op til, at ekspertorganet skal spille en central rolle i dansk klimapolitik fremover.

Og det kræver flere penge, mener blandt andre Konservative.

"Vi er nødt til at styrke deres muskelkraft i forhold til at lave beregninger og meget gerne også virkemiddelkataloger, som kan være med til at rådgive kommende regeringer," siger Mette Abildgaard til Altinget Energi & Klima.

Klimarådet får i dag knap ti millioner kroner årligt. Enhedslisten vil femdoble bevillingen, mens SF, Radikale og Konservative endnu ikke har lagt sig fast på et tal.

Læs også

S: Har lagt det vigtigste frem
Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, sagde tilbage i september, at man ville vente til efterårets forhandlinger med at tage stilling til rådets økonomi.

I regeringens finanslovsudspil har man dog ikke sat penge af til at styrke Klimarådet økonomisk.

Finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) bekræfter over for Altinget, at det må være op til støttepartierne at tage det med til forhandlingsbordet.

"Vi har lagt det frem, som vi mener er det vigtigste. Så er vi selvfølgelig opmærksomme på, at der er andre partier, som også meget gerne bidrager til at sætte skub i den grønne omstilling, og det er et område, hvor vi er glade for at have ambitiøse partier omkring os. Hvis de har ønsker om eksempelvis Klimarådet, så er det en diskussion, som vi gerne tager ved forhandlingsbordet."

I forståelsespapiret lægger I op til, at Klimarådet skal spille en større rolle i klimapolitikken. Hvordan kan de det uden flere midler?

"Det vil man se udfoldet, når vi kommer videre med arbejdet omkring klimaloven og klimahandlingsplanen. Vi står fuldt og helt ved, at vi ønsker en tættere involvering af Klimarådet."

Ønsker Socialdemokratiet at styrke Klimarådet, som det stod i borgerforslaget?

"Jeg kan sige, at vi står fuldt og helt ved det, der står i forståelsespapiret. Nemlig at vi ønsker et tættere samarbejde med Klimarådet i forbindelse med klimaindsatsen. Det er en ambition, som man vil se afspejlet i det videre forløb med det grønne arbejde," siger Christian Rabjerg Madsen.

Forhandlingerne om klimaloven handlede tirsdag om Klimarådet. På Altinget Energi og Klima kan du her læse, hvilken rolle Konservative og Enhedslisten mener, at ekspertorganet skal spille fremover.  

Dokumentation

Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:

"En ny regering vil: ...

Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.

2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.

3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."

Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Mette Abildgaard

MF og politisk ordfører (K), formand for Statsrevisorerne
cand.soc. i offentlig forvaltning og kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

0:000:00