SF: Der skal også være fokus på lighed

Af Holger K. Nielsen (SF)
Udenrigsordfører

Kristian Jensen har tilkendegivet, at han gerne vil lave en bred politisk aftale om de strategiske linier i udviklingspolitikken. Sådanne forhandlinger vil vi godt deltage i, men det skal ikke forbigås i tavshed, at det jo sker på et tidspunkt, hvor regeringen har skåret voldsomt ned, samtidig med at den fifler med de såkaldte DAC-regler, hvorefter dele af asyludgifterne kan finansieres gennem udviklingsbistanden - jævnfør artikel i Altinget 31/8.

Denne asylfinansiering er blevet et selvstændigt problem ikke mindst for den langsigtede, fattigdomsorienterede udviklingsbistand.

Kristian Jensen agter at udelade de økonomiske rammer fra forhandlingerne – her kan vi ikke blive enige. Og vil så lave en aftale om principperne. Dette er ikke helt nemt, men lad os se, om det kan lade sige gøre. Det kan blive helt katastrofalt, hvis det snævre flertal i blå blok kommer til at køre med klatten på udviklingsbistanden.

Nødvendigt at støtte landene
Der er gode og knap så gode ting i det udspil, der er kommet.

SF hilser den nye strategis fokus på FN’s udviklingsmål meget velkommen. Alle lande har forpligtet sig til at bidrage til at opfylde verdensmålene, så det er fornuftigt at orientere vores udviklingsbistand mod at støtte landene i at opfylde dem.

SF vil gerne være med til at prioritere og fokusere vores udviklingsbistand, men vi er ikke enige i den prioritering, der lægges op til i strategien – først og fremmest fordi mål ti om ulighed ikke er taget med som dansk prioritet.

Holger K. Nielsen, udenrigsordfører for SF

Det ville også være på sin plads, at vi i Danmark fik en plan for, hvordan vi selv vil arbejde for deres gennemførelse. Dermed i praksis anerkende, at det nye ved 2030-målene er deres universelle karakter, og forståelsen af, at alle lande skal lægge sig i selen for at stoppe klimakatastrofen og sikre en bæredygtig udvikling.

Dét er i vores egen interesse.

Det er ikke forkert at indtænke Danmarks interesser i vores udenrigspolitik, men det går galt i denne strategi, fordi interesser opfattes alt for snævert som erhvervsinteresser og interesser på kort sigt i at bremse migrationen til Danmark.

Som en lille stat er det i vores største interesse at bidrage til en fredelig og bæredygtig udvikling i verden. Vi er helt enige i følgende fra formålsparagraffen i loven om dansk udviklingsbistand: ”Dansk udviklingssamarbejde skal bidrage til at fremme Danmarks interesser i en mere fredelig, stabil og lige verden.”

Det er i vores interesse. 

Mangler fokus på ulighed
Når vi skal implementere målene i Danmark, skal vi arbejde med alle målene, men SF er enig i, at vi ikke med vores – alt for – beskedne udviklingsbistand skal sprede os over alle 17 mål og 169 delmål.

Selvom målene er indbyrdes sammenhængende, så kan vi fra dansk side med god mening prioritere vores indsats til nogle mål – især hvis vi koordinerer med andre lande og sikrer, at den samlede udviklingsbistand er komplementær og bidrager til alle måls indfrielse.

Strategiens kriterier om at vælge mål ud fra, hvor Danmark har særlige styrkepositioner, ekspertise og erfaringer til at gøre en forskel, er fornuftige.

SF vil gerne være med til at prioritere og fokusere vores udviklingsbistand, men vi er ikke enige i den prioritering, der lægges op til i strategien – først og fremmest fordi mål ti om ulighed ikke er taget med som dansk prioritet.

Dét er ikke i vores interesse.

God regeringsførelse er en forudsætning
Nyere rapporter fra IMF peger på, at ulighed bremser vækst, og når vi alle er enige om, at der skal rejses nye ressourcer for at kunne finansiere verdensmålene, så er det afgørende at reducere ulighed i landene og mellem landene, og det skal Danmark prioritere.

Beskatning af finansielle transaktioner og opbygning af skatteregimer og forvaltninger i udviklingslandene er en forudsætning for at rejse de nødvendige ressourcer – som er i de flestes interesse.

Danmark har – sammen med mange andre lande – opnået gode resultater med programmer i udviklingslande, der styrker skatteforvaltninger, decentralisering, korruptionsbekæmpelse, budgetstøtte, der løbende overvåger, at den bidrager til faldende ulighed og viser udviklingsbistanden kommer de rette til gode.

I lande, hvor uligheden blot stiger, kan det være meningsløst, at vores skatteydere skal finansiere udvikling dér, mens den lokale rige elite undslår sig at bidrage. SF er enige med Dansk Industris høringssvar i, at Danmark desuden kan gøre langt mere for at bekæmpe korruption og fremme gode rammebetingelser for den private sektor.

Korruption er underminerende for viljen til at investere, betale skat og bidrage til fællesskabet. God – eller bare bedre - regeringsførelse er en forudsætning for erhvervsudvikling og for, at den private sektor kan spille en langt større rolle i bæredygtig udvikling.

Her har Danmark ekspertise og erfaringer at bidrage med – og skal gøre det på en måde, der bliver i alles interesse.

Lande skal vælges med omhu
Opdelingen af lande i forskellige kategorier giver god mening, men lad os da være ærlige og erkende, at den klassiske bistand til de fattigste lande er en truet dyrerace i dansk udviklingsbistand.

Halveringen af udviklingsbistanden over de sidste 15 måneder har været katastrofal for støtten til kategorien af fattige stabile lande. Selv om det kan være fornuftigt at fase ud i nogle lande eller med færre ressourcer fortsætte andre typer af indsatser, især i lande, der overgår til vækst- og transitionsøkonomier, mener SF, vi skal fastholde en væsentlig andel støtte til et velvalgt antal samarbejdslande.

Lande, hvor vi har stærke relationer og kompetencer og derfor kan præge en udvikling mod større lighed og mindre fattigdom. De lande skal vælges med omhu – ikke som i 2015 ud fra hvilke lande, der nemmest bevillingsteknisk kunne lukkes.

Udfasningen af fattige lande som Mozambique, Benin og Nepal passer ikke med kriterierne i den nye strategi, mens resultaterne af den omfangsrige bistand til Afghanistan lader meget tilbage i forhold til ønsket om at få ”udvikling for pengene”. Det er ikke i vores interesse.

Uddannelse er et felt, hvor SF mener, at Danmark har noget særligt at bidrage med – både på generel uddannelse og især på de teknisk-faglige uddannelser, som passer godt ind i en strategi, der ønsker at styrke privatsektorudvikling og beskæftigelse.

Danmark skal ikke - som strategien lægger op til - kun støtte uddannelse i skrøbelige lande, men sætte uddannelse tilbage på udviklingsbistandsbudgettet. Erfaringerne fra de otte nyligt lukkede uddannelsessektorprogrammer er stadig friske og omsættelige.

Danmarks hidtidige anseelse og indflydelse i og gennem Global Campaign for Education (GPE) overgik langt de beløb, vi bidrog med, så lad os dog i det mindste fastholde det niveau, vi havde stillet i udsigt, og rulle de kraftige nedskæringer tilbage.

Det er ikke kun i de skolesøgende børns interesse, for uddannelse er den bedste investering i fremtiden.