Debat

SF: Erhvervsinteresser skal ikke diktere indsats

DEBAT: I iveren efter at udnytte synergien mellem handel og udvikling må vi ikke glemme nerven i udviklingsbistand - nemlig at sætte verdens fattige og marginaliserede i centrum. Det mener Trine Pertou Mach, udviklingsordfører for SF.
Foto: Colourbox
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det må aldrig blive erhvervsinteresserne, der dikterer, om Danmark eksempelvis skarpt kritiserer alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

Trine Pertou Mach
Udviklingsordfører for SF

Af Trine Pertou Mach
Udviklingsordfører for SF

Da Mogens Jensen blev udnævnt til udviklingsminister, fik han ved samme lejlighed titlen handelsminister. De to områder ligger nu, som var de to sider af samme sag. Det er de ikke kun – og derfor vækker sammenkoblingen da også både begejstring og bekymring.

Udviklingsbistandens mål er bekæmpelse af fattigdom – den økonomiske, men også den politiske og demokratiske fattigdom, der gør, at mennesker grundlæggende er uden indflydelse på deres eget liv og deres samfunds udvikling.

Som det lyder hos Danida: ”Vi kan ikke bekæmpe fattigdom og indfri grundlæggende menneskerettigheder i samfund uden et solidt økonomisk fundament. Vedvarende økonomisk vækst er derfor en helt nødvendig, om end ikke i sig selv tilstrækkelig forudsætning for en varig reduktion af fattigdom”.

Sker ikke af sig selv
Ligeså indlysende er det, at udviklingsbistand ikke kan (og heller ikke skal) redde verden og alene afskaffe den globale fattigdom. At der må økonomisk udvikling til for at sikre velstand, fremgang og reduktion af fattigdom er selvklart.

Det afgørende er selvfølgelig, at denne vækst er bæredygtig og inkluderende. Bæredygtig fordi vores klode ellers kollapser, inkluderende fordi vækst i sig selv ikke kommer fattige og udsatte til gode eller skaber lighed, velstand og udvikling for de mange.

Ikke mindst er der nogle faktorer, der har betydninger for, om væksten rent faktisk vil føre til fattigdomsbekæmpelse og udvikling: Velfungerende skatte- og retssystemer, et minimalt niveau af korruption, en forholdsvis rask og veluddannet befolkning. Det er noget af det, som udviklingsbistanden kan bidrage med støtte til.

Med andre ord, så er det politisk afgørende at vælge, hvordan de to ting kan og skal hænge sammen. Tre pejlemærker at holde sig for øje:

1.    Kohærens
I EU-samarbejdet er man langt fremme med kravet om kohærens. Det vil sige, at der skal være sammenhæng mellem de politikker, man fører – de politikker, der vedtages i EU, må ikke have negative konsekvenser for udviklingen i verdens fattigste lande.

Sagt lidt firkantet, så hjælper det jo ikke noget at være gode til at levere effektiv udviklingsbistand, hvis konsekvenserne af vores landbrugs-, handels- eller eksempelvis erhvervspolitik er en modarbejdelse eller ligefrem underminering af det.

Det betyder blandt andet, at de handelsaftaler, vi gennem EU indgår med udviklingslandene, ikke må underminere konkurrencekraften i deres nationale industri eller landbrug. Det princip bør være grundlæggende for det, der foregår med udgangspunkt i Asiatisk Plads (og omegn).

2.    Gevinst skal ikke være styrende
GGGI står som kedeligt eksempel på den dårlige måde at tænke handel og udvikling sammen på – penge hældt i en organisation, der på papiret skal levere ’grøn vækst’, men som må siges at have leveret en del andet til offentlighedens undrende interesse. Og dét fordi, at man fra dansk side ønskede at fremme danske interesser i en vækstøkonomi.

Det var ikke det, at man under VK-regeringen gennem et tæt samarbejde med den sydkoreanske frembusende vækstøkonomi - og dertil hørende voksende strategiske internationale rolle - stræbte efter at fremme danske strategiske interesser. Men det var det, at man valgte at støtte GGGI, hvilket på ingen måde giver mening, hvis man skal se på substansen.

En for tæt kobling mellem ”hvor er der potentiale for danske erhvervsinteresser” og for eksempel landevalg kan videre give udfordringer for det, der ellers er et vigtigt kendetegn for Danmark: At vi gerne og aktivt vil give udviklingsbistand og være til stede de steder, hvor det er svært: De svage – eller kollapsede – stater og i post-konfliktområder.

3.    Ikke kun for erhvervslivets skyld
Danmark skal fortsat være i front som udviklingsbistandsyder. Men det er et problem, at udviklingsbistanden er ved at udvikle sig til en kasse, der skal finansiere alverdens forskellige tiltag. Derfor er skelnen mellem fattigdomsrammen (som er den, vi vil have fokus på skal stige) og den globale ramme mv. væsentlig.

Danmark skal være det, fordi vi gerne vil være et land, der yder støtte til bekæmpelse af fattigdom, inklusiv bæredygtig udvikling og fremme af rettigheder for verdens fattige og marginaliserede.

Det er en reel bekymring, om sammenkoblingen af handel og udvikling vil komme til at betyde, at udviklingsbistanden skal bruges til at fremme danske erhvervsinteresser. Det er jeg helt uenig i, at den skal.

Det betyder ikke, at Danmark ikke skal benytte sig af goodwill, de tætte relationer, kendskab osv., som rollen som mangeårig bistandsyder giver. Det skal man selvsagt også for dansk erhvervslivs skyld. Men det er centralt, at der må tilføres midler andetsteds fra også – og ikke mindst, at dér, hvor Danmark sætter ind på erhvervssiden, skal indsatserne – og erhvervslivet – tilgodese de prioriteter, der er i udviklingspolitik.

Når Danmark bruger ressourcer på at fremme danske erhvervsinteressers aktiviteter i udlandet, så følger der selvfølgelig også en forpligtelse med til at fremme arbejdstagerrettigheder og ordentlige arbejdsforhold – med brug af FN’s vejledninger for erhverv og menneskerettigheder, som ministeriet netop selv har offentliggjort en handlingsplan for - samt at fremme og understøtte inkluderende bæredygtig udvikling.

Årsdagen for katastrofen på tekstilfabrikken Rana Plaza i Bangladesh er en aktuel anledning til at understrege, hvorfor erhvervslivet skal engageres i udviklingsdagsordenen: Man må tage et ansvar for, hvordan der produceres, og hvordan arbejdsforholdene hos medarbejderne er. Det ville tilmed give fin mulighed for systemeksport af den nordiske model.

Fakta

Fra 1. april og en måned frem sætter Udviklingsdebatten fokus på vækst gennem bistand.

Mød denne måneds debatpanel her.

Udviklingsdebatten på Altinget | Udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.

Det er helt oplagt for dansk erhvervsliv at gå i front her og vil helt givet tilmed styrke den internationale konkurrenceposition.

Verdens fattigste skal i centrum
Summa summarum: Der er alt mulig grund til at fremme dansk erhvervslivs strategiske interesser og position på vækstmarkeder og i de lande, hvor Danmark nyder godt af gode relationer. Der er en gensidighed, som også vi skal kunne benytte os af. Men det må aldrig blive erhvervsinteresserne, der dikterer, om Danmark eksempelvis skarpt kritiserer alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

Det kunne man ellers få fornemmelsen af, at dele af erhvervslivet mente, da det i sidste uge forsøgte at problematisere Mogens Jensens klare kurs overfor Uganda i forbindelse med anti-homolovgivningen. Omvendt er det afgørende, at det er udviklingspolitiske prioriteter, der gennemsyrer måden, det økonomiske diplomati udføres på.

I iveren efter at udnytte de såkaldte synergier mellem handel og udvikling må vi ikke glemme det, der er nerven i at give udviklingsbistand: At sætte verdens fattige og marginaliserede i centrum og lade forandring af deres liv være omdrejningspunktet. Det kræver solide ressourcer – økonomiske, politiske og faglige. Og her er Danmark i førerfeltet. Der skal vi blive. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Pertou Mach

MF (EL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00