R-forslag om at hæve loftet over aktiesparekontoen splitter støttepartier

FINANSLOV: Radikales ambitioner om at hæve loftet over aktiesparekontoen bliver blankt afvist af SF og Enhedslisten. Socialdemokratiet vil ikke afvise forslaget, men et internt notat afslører regeringens foreløbige planer.

"Det undrer mig, at Radikale hælder det her finansieringsforslag fuldstændig nedad brættet," siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
"Det undrer mig, at Radikale hælder det her finansieringsforslag fuldstændig nedad brættet," siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

Radikale kan godt glemme alt om at hæve loftet over aktiesparekontoen.

Sådan lyder meldingerne fra SF og Enhedslisten, efter at Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, har udtalt til Børsen, at partiet fortsat ønsker at hæve loftet over aktiesparekontoen fra 50.000 kroner til 100.000 kroner i 2020.

”Det kan de fuldstændig glemme alt om. Det er verdens dummeste måde at bruge knapt 200 millioner kroner på. De penge kunne jo gå til at finansiere den grønne omstilling eller til at fremme grønne virksomheder,” siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til Altinget.

Også Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, afviser over for Altinget, at partiet vil støtte forslaget. 

Det her er en skattelettelse, der med nærmest kirurgisk præcision er målrettet de rigeste, og derfor synes jeg kun, at det er fair at annullere den.

Pernille Skipper (EL)
Politisk ordfører

”Det undrer mig, at Radikale hælder det her finansieringsforslag fuldstændig nedad brættet, for vi er jo enige om, at der skal investeres i grøn omstilling og uddannelse. Det her er en skattelettelse, der med nærmest kirurgisk præcision er målrettet de rigeste, og derfor synes jeg kun, at det er fair at annullere den, så pengene i stedet kan bruges på vores fælles velfærd,” siger hun.

Det nuværende loft på 50.000 kroner vurderes at koste staten cirka 110 millioner kroner om året, mens et loft på 100.000 kroner vurderes at koste 170 millioner kroner.

Notat: Regeringen vil fastholde loft
Socialdemokratiet har hele vejen igennem været modstandere af aktiesparekontoen og ikke mindst at hæve loftet yderligere. Men i forbindelse med meldingen fra Radikale siger finansordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), at partiet gerne vil lytte til forslaget.

”Spørgsmålet om aktiesparekontoen er et finanslovsspørgsmål, og derfor lytter vi selvfølgelig til de ønsker, der kommer ind fra partierne, og tager det med, når vi skal forhandle. Det er ikke nogen hemmelighed, at vores udgangspunkt er at fastholde aktiesparekontoen på de 50.000,” siger han til Børsen.

Men S-regeringen har allerede planlagt at fastholde loftet over aktiesparekontoen i forbindelse med de forestående finanslovsforhandlinger, viser et internt regeringsnotat, som Altinget er i besiddelse af.

I notatet fremgår det, at regeringen forventer at finde 100 millioner kroner hvert år i perioden 2020-2023 ved at bevare loftet, som det ser ud i dag.

Læs også

Flertal uden om S-regeringen
Aftalen om aktiesparekontoen er en del af den erhvervsaftale, som VLAK-regeringen indgik med Radikale og Dansk Folkeparti i 2017.

Under forhandlingerne ønskede regeringspartierne at sætte loftet over aktiesparekontoen på 500.000 kroner, men Dansk Folkeparti stod fast på, at loftet skulle være på 50.000 kroner.

Som et kompromis blev partierne enige om hvert år at tage stilling til at hæve loftet med 50.000 kroner, indtil loftet i 2022 rammer 200.000 kroner.

Foruden Radikale melder Dansk Folkeparti sig også klar til at diskutere, om loftet skal hæves fra næste år.

”Vi er forholdsvis åbne for det. Men vi vil også gerne se, hvordan ordningen har virket, før vi lægger os fast på at være for et højere loft på aktiesparekontoen,” siger finansordfører René Christensen (DF) til Børsen.

Dermed tegner der sig et muligt flertal for at hæve loftet uden om S-regeringen, da både Venstre, Konservative og Liberal Alliance støtter forslaget.

EL og SF: Gavner ikke små virksomheder
Sofie Carsten Nielsen siger til Børsen, at Radikale ønsker at hæve loftet i aktiesparekontoen, for at ”gøre Danmark til et endnu mere attraktivt land at investere og starte virksomhed i”.

Men hverken SF eller Enhedslisten mener, at det er den rigtige løsning.

”Det er de store, børsnoterede virksomheder, der bliver tilgodeset i aftalen. Men det er jo ikke dem, der oplever store problemer med at rejse kapital. Hvis man vil gøre noget for enmandsvirksomhederne og de små iværksættere, kan man for eksempel udvide deres låneordninger eller udskyde deres skattebetaling i en årrække,” siger Pernille Skipper.

I SF mener Lisbeth Bech Poulsen i stedet, at man bør hjælpe små virksomheder med at få betaling for deres varer og ydelser til tiden, samt at sikre bedre barselsrettigheder for iværksættere.

”Det er ofte små virksomheder, der er underleverandører til de store virksomheder. Og når jeg taler med SMVdanmark, der repræsenterer små- og mellemstore virksomheder, fortæller de, at det er et rigtig stort problem, at de store virksomheder behandler dem som en kassekredit ved at trække tiden længe, inden de betaler deres regninger. De regler skal strammes op,” siger hun.

Regeringen forventes at komme med sit finanslovsudspil i slutningen af september.  

Dokumentation

SÅDAN FUNGERER AKTIESPAREKONTOEN

Aftalen om at oprette aktiesparekontoen blev indgået af VLAK-regeringen med støtte fra Radikale og Dansk Folkeparti i 2017.

Ordningen trådte i kraft 1. januar 2019.

En aktiesparekonto er en bankkonto, hvor personer kan placere opsparing i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser.

Aktiesparekontoen har en lavere beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning.

Der betales skat på 17 procent af afkastet efter lagerprincippet. Det vil sige af udbyttet samt realiserede og urealiserede avancer.

Værdiforøgelsen af indestående på aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald fremføres og modregnes i fremtidige afkast.

Der kan oprettes én aktie-sparekonto per person, og der kan sættes penge ind på kontoen, så længe den aktuelle saldo på kontoen er under loftet.

Planen er at indfase ordningen gradvist med et loft på 50.000 kroner pr. person i 2019 voksende til 100.000 kroner i 2020, 150.000 kroner i 2021 og 200.000 kroner i 2022. 

Kilde: regeringen.dk


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

Pernille Skipper

Politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00