Stigende bekymring for stilstand i klimaforhandlinger

COP21: Trods optimisme i spørgsmålet om tab og skader i de svageste lande er der ved at brede sig bekymring over den manglende fremdrift under klimaforhandlingerne i Paris. Vi er endnu ikke kommet videre med de største udeståender, fortæller Danmarks chefforhandler.

Efter få dage med topmøde er der ved at brede sig bekymring over den manglende fremdrift under klimaforhandlingerne i Paris.
Efter få dage med topmøde er der ved at brede sig bekymring over den manglende fremdrift under klimaforhandlingerne i Paris.Foto: UN Photo/Rick Bajornas
Morten Øyen

Det er stadig forhåbningen, at vi kan blive enige om en aftale, men det er også ret klart, at der stadig er en stor risiko for, at den ikke bliver lige så ambitiøs, som EU, Danmark eller for eksempel østaterne ønsker det. Derfor er det vigtigt, at vi får forhandlet nogle håndtag ind i aftalen, så vi kan øge ambitionsniveauet på sigt.

Mercan-Ellen Nielsen
Kontorchef i Energistyrelsens center for global rådgivning og forhandling og Danmarks chefforhandler under klimaforhandlingerne

Efter få dage med reelle forhandlinger under klimatopmødet i Paris er bekymringerne ved at melde sig.

Fakta
Klimatopmødet i Paris
COP21 afholdes 30. november til 11. december i Paris i Frankrig. Processen frem mod Paris-topmødet har været en skitse til en kommende aftale. Det er politikernes håb, at topmødet kan ende med en ny global klimaaftale, som skal gælde fra 2020.
Overordnet er der to spor for klimaaftalen, der skal indgås i Paris:
– et er penge til verdens fattigste lande, der rammes af klimaforandringerne. Her skal man finde ud af, hvordan man finansierer Den Grønne Fond, der skal have 100 milliarder dollars per år fra 2020. – det andet spor går på CO2-reduktioner efter 2020, så der er en chance for at bremse verdens temperaturstigning. Her har EU allerede vedtaget, at udledningen i 2030 skal være 40 procent lavere end i 1990. USA har meddelt, at dets udslip i 2025 skal være 26-28 procent lavere end i 2005. Kina har sagt, at landets udslip skal toppe senest i 2030. De tre står tilsammen for omkring halvdelen af verdens CO2-udledning. 

Der er for få fremskridt, mener de mest ambitiøse lande, der frygter det vil gå ud over mulighederne for, at det vil ende med en ambitiøs global klimaaftale, når topmødet slutter i næste uge.

”Fremskridtene har de første dage været begrænsede. Der er allerede en stigende frustration i EU og vores allierede ulande over den manglende fremdrift,” siger Mercan-Ellen Nielsen, der er Danmarks chefforhandler under klimaforhandlingerne i Paris.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00