Støtten til Syrien rammer bunden

Danskernes støtte til den humanitære indsats i Syrien har nået et bundniveau. 

Nogenlunde sådan lyder status fra en række danske hjælpeorganisationer om støtten til det borgerkrigsplagede land.

Mens naturkatastrofer som eksempelvis tyfonen Haiyans hærgen i Filippinerne trak pæne støttebeløb fra danskerne i 2013, har det været svigtende med støtten til Syrien. Det oplever man blandt andet hos Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og UNICEF.

"Niveauet er så lavt, at det er svært at komme længere ned. Der kommer løbende penge ind, men vi bliver ikke væltet med opbakning. Der er stor interesse for situationen, men vi mangler et godt stykke vej i forhold til den økonomiske støtte," siger UNICEFs generalsekretær Steen M. Andersen.

Han vurderer, at organisationen kun besidder ca. 25 procent af de nødvendige midler til at kunne håndtere krisen effektivt. Det handler blandt andet om at sikre skolegang og sundhedshjælp til millioner af syriske flygtningebørn. I hele 2013 indsamlede UNICEF i Danmark 1,9 millioner kroner til indsatsen i Syrien. I forbindelse med naturkatastrofen i Filippinerne formåede organisationen at indsamle 5,5 mio. kroner på tre uger.

Folkekirkens nødhjælp: "Historisk lavt"
Hos Folkekirkens Nødhjælp kalder man det nuværende støtteniveau til Syriens flygtninge for "historisk lavt". Efter en kort stigning i støtten omkring giftgasangrebet i hovedstaden Damaskus i august 2013, har donationerne været stødt faldende. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, frygter derfor, at Syrien helt er forsvundet fra danskernes bevidsthed. For selvom krigen måske er gammelkendt stof, så er behovet for hjælp mere udtalt end nogensinde.

"Det er meget problematisk, at danskernes støtte til ofrene for krigen i Syrien er nedadgående, og nærmest er ved at gå i sig selv. Flygtningene strømmer fortsat ud af landet, og de har desperat brug for vores hjælp. Vi må appellere til verdens ledere og FN om at lægge maksimalt pres på parterne for at nå fred. Og vi appellerer igen til alle danskere om at støtte den helt nødvendige humanitære indsats," skrev Henrik Stubkjær i sidste uge på organisationens hjemmeside.

Marts måned tegner ifølge organisationen til at blive en "miserabel måned for indsamlingen til Syriens flygtninge". I gennemsnit modtager Folkekirkens Nødhjælp for tiden under 10 donationer om ugen til Syrien.

Det er meget få billeder, der kommer ud fra Syrien. Når medierne dækker Syrien, så er hovedpersonerne oftest Barack Obama, Vladimir Putin eller Bashar al-Assad. Det er ikke nødvendigvis mennesker, man ønsker at støtte.

Claes Amundsen
Kommunikationsdirektør, Red Barnet

En lang og kompliceret konflikt
Også Red Barnets kommunikationsdirektør Claes Amundsen oplever et lavt støtteniveau. Med få undtagelser har donationerne også her ligget på et lavt niveau igennem en længere periode.

Claes Amundsen medgiver, at det generelt er svært at samle opbakning i krigssituationer, men peger overordnet på Syrien-konfliktens langvarige forløb, som en af årsagerne til den svigtende opbakning.

"Det er altid svært at fastholde opmærksomheden i så lang tid. Lysten til at donere penge til en konflikt hænger ofte sammen med det aktuelle mediebillede. I forbindelse med giftgasangrebet i august oplevede vi også kort øget interesse for at bidrage til konflikten, men ellers har det været svært," siger han.

Samtidig vurderer kommunikationsdirektøren, at særligt manglende billeder fra området er med til at holde støtteniveauet nede.

"Det kan lade sig gøre, hvis folk tydeligt kan se behovet for hjælp. Det så man eksempelvis i Kosovo og i Rwanda. I de konflikter nåede der flere tydelige billeder frem til os, der illustrerede behovet hos især børnene. Det er meget få billeder, der kommer ud fra Syrien. Når medierne dækker Syrien, så er hovedpersonerne oftest Barack Obama, Vladimir Putin eller Bashar al-Assad. Det er ikke nødvendigvis mennesker, man ønsker at støtte."