Tid til næste skridt mod udviklingsarbejde anno 2013

Af Bente Topsøe-Jensen
Civilsamfundskonsulent, Bente Consulting Aps

Allerførst er det på sin plads at slå fast, at den nyligt publicerede evaluering af den danske civilsamfundsstrategi fremstår som gedigen dokumentation og inspirerende læsning. Foruden en række operationelle anbefalinger til forskellige hovedaktører (Udenrigsministeriet, ambassaderne og de danske NGO'er) indeholder evalueringen tre forbilledligt korte og koncise hovedkonklusioner:

1. Den danske støtte til civilsamfundet bør ses som en del af den overordnede udviklingsstrategi: Retten til et Bedre liv, og i fremtiden bør der derfor være en policy med fokus på civilsamfundets forandringskraft, ikke en egentlig strategi for civilsamfundsudviklingen.
   
   
2. De danske udviklingsorganisationer bør arbejde i strategisk tråd med Retten til et Bedre Liv og udvikle innovative og fleksible partnerskaber med syd-CSO'er.
   
   
3. Danida bør investere i udvikling af civilsamfundsstøtten, således at den afspejler dets mangfoldighed og bygger på indhøstet erfaring.

Hvad der springer i øjnene er, at kernesubstansen i evalueringen tidligere er dækket af andre evalueringer - om end af andre donorer, i andre lande og selvfølgelig med et fokus, der er en anelse anderledes. Jeg stiller således ikke spørgsmålstegn ved anbefalingernes berettigelse, eller at de udspringer af en grundig analyse - det er snarere følelsen af dejá vú, der bekymrer mig. 

Anbefalinger i metermål
I de seneste år har civilsamfundsstøtten været genstand for adskillige evalueringer, ikke kun i snæver dansk sammenhæng, men også fra andre donorers side. Jeg var i 2007-08 involveret i en fælles donorevaluering af Citizens' Voice and Accountability og i 2011-12 i en anden fælles donor evaluering af Support to Civil Society Engagement in Policy Dialogue. De involverede donorer var foruden Danida svenskerne, nordmændene, finnerne, englænderne, irerne, østrigerne, schweizerne, hollænderne, belgierne og canadierne.

Derudover har både den britiske tænketank ODI og civilsamfundsinstitutionen INTRAC begået erfaringsopsamlinger, ligesom OECD og EU har været igennem mere eller mindre deltagerorienterede processer, der har ført til en række udmærkede anbefalinger til en mere effektiv og resultatorienteret civilsamfundsstøtte.

Da vi fremlagde de første spæde konklusioner fra Policy Dialog-evalueringen i Mozambique i efteråret 2011, kunne vi konstatere, at der i bund og grund ikke var kommet meget nyt under solen!

Der er behov for nytænkning, ikke kun i forhold til administrationen af den danske ende af fødekæden, men i høj grad også i forhold til, hvad vi mener, et aktivt civilsamfund er, og hvordan dette bedst støttes til at være en aktiv og selvstændig medspiller i den globale og lokale demokratiudvikling.

Bente Topsøe-Jensen
Civilsamfundskonsulent, Bente Consulting, Aps

Flere af de interviewede CSO'er påpegede, at de over for skiftende konsulenthold igen og igen havde understreget behovet for kernebevillinger, kontekstforståelse og fleksible finansieringsmekanismer.

At de ikke havde mulighed for at føre egne politiske dagsordner ud i livet, fordi finansieringen var bundet til specifikke og ofte skiftende donordagsordner; at støtten er kortsigtet; at donorerne burde gå aktivt ind i en politisk dialog med regeringen og ikke kun se på pengestrømmens volumen.

At der er stort behov for kapacitet ikke kun til at administrere bevillingerne, men også til at kunne indsamle og bearbejde information, lave fortalervirksomhed og agere politisk; at civilsamfundet er andet og mere end de veletablerede hovedstadsbaserede organisationer og også omfatter små, ofte ustrukturerede initiativer, bevægelser og ad hoc-reaktioner.

Nye bistandskanaler ændrer næppe meget
Mens disse anbefalinger hober sig op og deres vægt og betydning forstærkes ved gentagelse, ændres Danidas støtte til de danske udviklingsorganisationer strukturelt. Men er det nok at skifte vægten fra Danida-administrationen og kanaliserer pengene via mellemled som CISU, NGO-forum, DMR-U, DUF og DH (Danske Handicaporganisationer, red.)?

Kommer det til at ændre fundamentalt ved de samarbejdsformer, som kendetegner støtten til lokale organisationer? Flytter det horisonten ud over kravet om internt demokrati med mødereferater, en pålidelig og kompetent bogholder og evne til at planlægge aktiviteter og aflægge rapport?

Kommer vi frem til en dynamisk forståelse og fleksible samarbejdsformer, der tager udgangspunkt i de lokale CSO'ers specifikke situation med behov for analyse, slagkraftig fortalervirksomhed og hurtige beslutninger?

Innovation og fleksibilitet afgørende for forandring anno 2013 
I det kommende halve år skal den nye danske civilsamfundspolicy udarbejdes. Der er planlagt en interaktiv proces, der involverer danske organisationer og aktører. Men i lyset af de mange initiativer vil det være vigtigt ikke at se behovet for en mere målrettet civilsamfundsstøtte som et isoleret dansk problem.

Som de mange evalueringer viser, er det et emne, der optager rigtig mange donorer, ligesom det optager CSO'erne i Syd. De nye samarbejdsformer bør derfor defineres i samråd med de andre aktører. Dette vil kræve afgivelse af en vis grad af national suverænitet, men vil måske i den sidste ende føre til en bedre udnyttelse af den viden, vi har akkumuleret på området.

Der er behov for nytænkning, ikke kun i forhold til administrationen af den danske ende af fødekæden, men i høj grad også i forhold til, hvad vi mener, et aktivt civilsamfund er, og hvordan dette bedst støttes til at være en aktiv og selvstændig medspiller i den globale og lokale demokratiudvikling.

Fleksibilitet og innovation er nødvendige ingredienser - for også at kunne inkludere sociale bevægelser, sms-kæder og flashmobs uden forudgående godkendelse af LFA-matrix og strategisk plan.