Debat

Udviklingsdebatten sætter fokus på FN's bæredygtighedsmål

PRÆSENTATION: FN-generalsekretær Ban Ki-moon er kommet med sit udspil til de såkaldte bæredygtighedsmål. Udviklingsdebatten tager derfor debatten om, hvordan de nye bæredygtighedsmål skal se ud. Læs mere her, og mød panelet.

Foto: Colourbox
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I den kommende måned sætter Altinget: udvikling fokus på FN's bæredygtighedsmål.

Frem mod september 2015 skal verdens nationer i regi af FN forsøge at blive enige om de nye såkaldte bæredygtighedsmål, der skal afløse de nuværende 2015-mål – også kendt som FN's fattigdomsmål.

FN-generalsekretær Ban Ki-moon er allerede kommet med sit udspil på 17 mål, der blandt andet skal udslette fattigdom, sikre en ordentlig uddannelse og gøre bæredygtighed til en del af målene. Det er med andre ord oplægget til den fremtid, som FN håber på.

Desuden lægges der op til, at alle lande – i- såvel som ulande – skal indberette resultater på de nye mål til FN.

Fakta
Fra 17. februar og en måned frem tager Udviklingsdebatten FN's bæredygtighedsmål op til debat.

Følg debatten her. 

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

Men hvor langt skal eller kan FN gå? Er det de rigtige mål? Hvordan skal de finansieres? Og risikerer vi ikke, at folk vender sig mod FN, hvis organisationen i stigende blander sig i de enkelte stater?

Spørgsmålene står i kø. Og derfor vil Altinget: udvikling gerne tage debatten om, hvordan de nye bæredygtighedsmål bør se ud, samtidig med at de kan forblive et legitimt mål for hele verden.

Mød hele debatpanelet her:


Mogens JensenMogens Jensen (S), handels- og udviklingsminister
Mogens Jensen har taget fagbevægelsens lederuddannelse ved LO-skolen. Han fungerede blandt andet som formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom på Mors og i Viborg Amt 1979-1982. Mogens Jensen blev for første gang valgt ind i Folketinget  i 2005, og han har siden blandt andet været formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe og statsrevisor. Siden 2012 har Mogens Jensen været næstformand for Socialdemokraterne, og han blev tildelt posten som handels- og udviklingsminister i 2014.

Per Stig MøllerPer Stig Møller (K), udviklingsordfører
Per Stig Møller er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og dr. phil. Han var medarbejder i Det Berlingske Hus i 1967-72 og lektor ved Sorbonne i Paris i 1974-76. I DR var han først kulturredaktør, så souschef og programchef i 1973-84. Derudover var han i 1985-86 næstformand og formand i 1986-87 for Radiorådet. I 1984 blev Per Stig Møller valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Han har siden blandt andet været miljøminister, udenrigsminister og kultur- og kirkeminister. Fra 1997 til 1998 var han partiets formand. I dag er han partiets Færøerne-, Grønlands-, udviklings-, uddannelses- og forskningsordfører.

Christian JuhlChristian Juhl (EL), udviklingsordfører
Christian Juhl er uddannet lærer, men har efter endt uddannelse arbejdet som blandt andet miljøkonsulent, skovarbejder, jord- og betonarbejder samt chauffør. I Silkeborg har han har været fagforeningsformand for 3F fra 1998 til 2011. Ved Folketingsvalget i september 2011 blev han valgt til Folketinget for Enhedslisten i Sjællands Storkreds. Christian Juhl er medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget. Derudover er han medlem af bestyrelsen for Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD). Udover at være Enhedslistens Udviklingsordfører er han også Arbejdsmarkeds- og Udenrigspolitisk Nævn-ordfører.

Mogens LykketoftMogens Lykketoft, Folketingets formand (S), kommende formand for FN’s Generalforsamling
Mogens Lykketoft blev i 1971 uddannet som cand.polit. fra Købehavns Universitet. Under sin studietid arbejdede han Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor han fra 1975 til 1981 var afdelingsleder. Siden 1981 har han været medlem af Folketinget for Socialdemokraterne og har blandt andet været minister for skatter og afgifter, finansminister og udenrigsminister. Fra 2002 til 2005 var han formand for Socialdemokraterne. Efter valget i september 2011 blev han valgt til formand for Folketinget. I november 2014 blev han indstillet til posten som formand for FN's generalforsamling 2015–2016 af FN's vestlige gruppe.

Laust Leth GregersenLaust Leth Gregersen, udviklingspolitisk senior rådgiver hos Red Barnet
Laust Leth Gregersen er uddannet kandidat i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS. Han har debatteret og skrevet om dansk og global udviklingspolitik i mange forskellige sammenhænge. Han har været drivende i at dagsordenssætte Politik Sammenhæng for Udvikling i både Danmark, EU og OECD de seneste år, blandt andet som formand for Concord Europe’s arbejde med Politik Sammenhæng for Udvikling.

Henriette LaursenHenriette Laursen, generalsekretær hos DUF
Henriette Laursen er uddannet cand.jur. og er i 2014 tiltrådt som generalsekretær i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. Her står hun i spidsen for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og i demokratiet i Danmark, udviklingslandene og i MENA-regionen. Henriette Laursen har tidligere været ansat som direktør for AIDS-Fondet, som rådgiver for Danida i Vietnam og som advokat. Hun er protektor for Hiv-Danmark og medlem af præsidiet for Bedre Psykiatri.

Torleif JonassonTorleif Jonasson, generalsekretær i FN-forbundet
Torleif Jonasson er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og er faglært elektriker. Er velbevandret i den danske foreningsverden siden 1979 og har gennem ansættelse som international konsulent i Folkehøjskolernes Forening ’hands on’-erfaring med DANIDA-finansieret projektsamarbejde i bl.a. Bangladesh og Indien. Fra begyndelsen af 1990’erne engageret i FN-spørgsmål, herunder i forhold til bæredygtig udvikling. Torleif Jonasson har deltaget i alle større FN-bæredygtighedstopmøder og –konferencer, hvor han blandt andet har bidraget til diskussionerne vedrørende governance og institutioner.

Jan Ole HaagensenJan Ole Haagensen, sekretariatsleder i Verdens Skove
Jan Ole Haagensen er cand. scient. soc. i International Udviklingsstudier og har en Ph.D. i oprindelige folk og skovforvaltning. Han har tidligere arbejdet med ledelse, oprindelige folk og andelsselskaber for ILO i henholdsvis Filippinerne og Indien og har været ansat som projektforsker ved Center for Udviklingsforskning. Inden sin ansættelse i Verdens Skove var han leder af international afdeling i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

 

Adam Moe FejerskovAdam Moe Fejerskov, Ph.d.-studerende ved DIIS
Adam Moe Fejerskov har en kandidatgrad i globale studier fra RUC. Han har tidligere arbejdet som rådgiver i Udenrigsministeriet og for de danske ngo’ers EU-netværk Concord Danmark. Han forsker i det internationale udviklingssamarbejde og har publiceret en række rapporter om EU’s udviklingssamarbejde, bl.a. European Union Development Cooperation in a Changing Global Context samt Practice makes perfect. The role of the European Union in the post-2015 framework for development cooperation i 2013.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Per Stig Møller

Fhv. udenrigsminister, kultur- og kirkeminister, miljøminister, MF (1984-2015) og partiformand (K)
mag.art. (Københavns Uni. 1967), dr.phil. i litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1973)

0:000:00