Ulandsbistand udsat for tal- og spinkrig

ANALYSE: Når Danmark sit mål om 0,7 procent? Giver regeringen mere i nødhjælp? Tja, det afhænger af, hvordan man udlægger tallene. Altinget ser på nogle af årets talkrige for ulandsbistand.

Der har været flere talkrige på udviklingsområdet i år, hvor svaret afhænger af den model der bliver valgt. 
Der har været flere talkrige på udviklingsområdet i år, hvor svaret afhænger af den model der bliver valgt. Foto: Marcel Oosterwijk
Kasper Frandsen

Der var kamp til det sidste om at vinde fortællingen om fakta på det udviklingspolitiske område, før finansloven for 2017 kunne vedtages i sidste uge.

De røde oppositionspartier forsøgte i slutspurten at sende 200 millioner kroner afsted med et beslutningsforslag til at hjælpe de mange flygtninge i den syriske by Aleppo.

Med den timing kunne det da også ligne en vindersag. Og så ikke alligevel.

Samme dag – 13. december 2016 – havde Finansudvalget både samråd og ordinært møde om et aktstykke, der skulle sende 525 millioner kroner af sted til nærområdeindsatsen i og omkring især Syrien, men også eksempelvis Afghanistan.  

Man kunne skære mere end milliard kroner af bistanden inden nytår og stadig nå FN-målet, hvis man ville.


Fra analysen
...

Aktstykket, der skulle sende pengene afsted, havde ligget klar siden 29. november 2016 – og egentlig været undervejs siden slutningen august 2016.

Men vedtagelsen af aktstykket var udskudt, fordi oppositionen havde stillet en række spørgsmål til beregningerne bag besparelserne på asylområdet i Danmark, som pengene kommer tilbage fra, fordi der er kommet langt færre asylansøgere end forventet i 2016.

Spørgsmålene blev rejst med det, man kalder "opsættende virkning," hvilket betyder, at godkendelsen af pengene blev udsat på første møde i Finansudvalget.

”Jeg er godt nok vred over, at politiske drillerier står i vejen for, at vi kan få nødhjælp afsted til mennesker, der er fanget på noget, der nok bedst kan beskrives som helvede på jord,” lød det fra udviklingsminister Ulla Tørnæs på Facebook.

Det var med til at afføde stor forargelse mod oppositionen fra flere sider, fordi især den blå blok følte, at livsvigtige penge blev blokeret unødvendigt.                           

Men oppositionen holdt fast. Ane Halsboe fra Socialdemokraterne udtrykte oppositionens holdning i én sætning: ”Ingen tror jo på de tal,” sagde hun under et hasteindkaldt samråd i Finansudvalget.

Spørgsmålene, der udsatte udsendelsen af pengene, gik nemlig på, hvorfor der ikke var kommet endnu flere penge tilbage, når foreløbig var kommet 6.000 asylansøgere ud af de forventede 10.000, som regeringens prognose lyder på for 2016.

Forklaringen var ifølge regeringen enkel: De rekordmange asylansøgere, der kom i slutningen af 2015, skal finansieres i løbet af 2016, forklarede finansminister Kristian Jensen (V) på samrådet 13. december 2016. Og derfor giver det ikke mening at se isoleret på prognosen.

Oppositionen stemte til i sidste ende for aktstykket, så pengene kunne komme afsted inden nytår. Men krigen om de tal er nok ikke slut.

Og det er ikke det eneste sted, der har fundet en talkrig sted på det udviklingspolitiske område.  

BNI-limboen
Regeringen har sat et skarpt mål for udviklingsbistanden. 0,7 af Danmarks samlede bruttonationalindkomst skal fremover gå til udviklingsbistand i verdens fattigste lande fra 2017, lyder målsætningen – dog 0,71 procent i 2016. Hverken mere eller mindre.

Men det er utroligt svært at ramme præcist, fordi man prøver at ramme et BNI-tal, som forventninger til nærmest fra måned til måned kan ændre sig, mens det endelige BNI-tal først ligger fast året efter.

Med et nyt BNI-skøn i en økonomisk redegørelse fra august 2016 som argument skar regeringen ca. 200 millioner kroner af de penge, der ellers var afsat til udviklingsbistanden i starten af 2016. BNI-skønnet var sænket, og derfor måtte udviklingsbistanden følge med i nedadgående retning.

Havde regeringen ventet til det sidste BNI-skøn i december, havde man kunnet nøjes med en besparelse på ca. 100 millioner kroner, fordi BNI ser ud til at være på vej op igen. Det kritiserede oppositionen: For det må gå begge veje og følge, når BNI-skønnet både går op og ned, lød kritikken.

Med andre ord er det næsten en umulig opgave, regeringen har sat sig selv på.

Under målet eller ej?
Hvis den seneste prognose for BNI-tallet i 2016 faktisk skulle vise sig at holde stik, når regeringen ikke sit mål om at afsætte 0,71 procent af BNI til ulandsbistanden.

Faktisk er man endda et mulehår under de 0,7 procent af BNI, som er målet: Helt præcist lander regeringen på 0,698 procent af BNI i 2016, hvis prognosen holder.

Betyder det så, at Danmark risikerer ikke at nå FN’s mål om at give minimum 0,7 procent af BNI til udviklingsbistanden i 2016, når regnskabet gøres op?

Nej, det betyder det på ingen måde. Man kunne skære mere end en milliard kroner af bistanden inden nytår og stadig nå FN-målet, hvis man ville.

Der optræder to forskellige måder at opgøre bistanden i den offentlige debat, som ofte bliver blandet sammen. Når der forhandles finanslov sigtes der mod at afsætte 0,7 procent af BNI til udviklingsbistanden. De penge bliver ofte fordelt udover flere år, fordi de blandt andet går til flerårige projekter.

Vælg en model
Men OECD, der står for den endelige opgørelse af udviklingsbistanden, regner ud fra, hvor meget der bliver udbetalt i det pågældende år – og altså ikke, hvor meget der bliver lovet. Derfor kan regeringen sove trygt om natten, hvad angår deres mål for bistanden.

I sommer var målet for ulandsbistanden reelt 0,77 procent af BNI til ulandsbistanden, viser en aktindsigt. Regeringen forventer langsomt, men sikkert at konvergere mod 0,7 procent, hvilket kan tage nogle år endnu, før man når.

Men jo tættere man kommer på det mål, jo mindre line er der at give af, og det øger risikoen for ikke at nå regeringens erklærede mål, hvis man vælger at skyde efter BNI, som er et mål i konstant bevægelse.

At man kan vælge og vrage mellem de to måder at opgøre udviklingsbistanden skaber udfordringer for den offentlige debat, fordi pærer og æbler reelt bliver sammenlignet.

Stor forskel
F.eks. brugte SR-regeringen udbetalinger til at vise deres resultater på nødhjælpsområdet. Men året efter brugte V-regeringen tilsagnsmodellen til at opgøre deres resultater på nødhjælpsområdet. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken model man vælger.

Ved at bruge tilsagnsmodellen ser det ud som om V- og SR-regeringen nogenlunde gav det samme i nødhjælp i årene 2014 og 2015. Men kigger man på udbetalingerne på den akutte nødhjælp, blev der udbetalt 442 millioner kroner mindre til nødhjælp af V-regeringen end året før.

Altså kan de to forskellige modeller, som de færreste almindelige menneske skelner imellem, let mudrer den offentlige debat og bruges til at trække den ene eller anden vej, der er mest politisk ønskeligt på det givne tidspunkt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00