Debat

Underdrejet ministerium studerer syd-fonde

DEBAT: På trods af civilsamfundsevalueringens advarsler ser Udenrigsministeriet positivt på syd-fonde, der letter arbejdsbyrden for et ministerium skåret til benet. Men syd-fonde når ikke de fattigste og mest udsatte, skriver Niels Tofte, generalsekretær for CARE Danmark.
Udenrigsministeriet er administrativt i knæ, mener flere debattører. Frygten er, at ny civilsamfundspolitik bliver en spareøvelse.
Udenrigsministeriet er administrativt i knæ, mener flere debattører. Frygten er, at ny civilsamfundspolitik bliver en spareøvelse.Foto: UM
Tilknyttet som universitetspraktikant på portalerne Altinget | Fødevarer og Altinget | Uddannelse. Kandidatstuderende i socialvidenskab og kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på journalistik og politisk kommunikation.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Tofte
Generalsekretær, CARE Danmark

Den nyligt offentliggjorte evaluering af Danidas strategi for støtte til civilsamfundet gav gode karakterer til den danske civilsamfundsstøtte, som partnerne i Syd betragter som både relevant og effektiv. Men der er ingen tvivl om, at Udenrigsministeriet gerne havde set, at evalueringen havde givet et pænere skudsmål til syd-fondene.

Syd-fonde er baseret i ulandene og støtter lokale civilsamfundsorganisationer, typisk med midler fra flere donorer samlet i én pulje. Det antages bl.a., at fondenes transaktionsomkostninger er lavere end andre mekanismer, at man kan yde mere effektiv og strategisk støtte til civilsamfundet, samt at det er fordelagtigt at undgå nord-NGO'erne som komplicerende mellemled.

Syd-fonde viger uden om de fattigste
Evalueringen viste imidlertid, at syd-fondene ofte forbigår mindre organisationer særligt i fattige landområder, hvor de fattigste og mest udsatte mennesker ofte lever.

Fakta

Ny evaluering af civilsamfundsstrategien viser vej for samarbejdet mellem organisationer i Nord og Syd. Derfor har Altinget | Udvikling i juni inviteret politikere, ngo'er og fagfolk til at debattere evalueringen og indholdet af en kommende civilsamfundspolitik. Dette er sidste runde af debatten.

Se præsentation af månedens debattører.

Det sker, fordi fondene satser på de 'sikre' og etablerede organisationer. Evalueringen peger på nødvendigheden af at investere i den fornødne faglige og administrative kapacitet for at lave god civilsamfundsstøtte. Derfor er syd-fondene ikke nødvendigvis billigere end andre andre modaliteter, som det kaldes.

Landestudierne bag evalueringen viste, at kun to ud af 17 syd-fonde havde repræsentation fra syd-organisationerne selv i deres styrende organer, så man kan generelt ikke anklage syd-fondene for at være demokratiske – og noget ligeværdigt partnerskab er der i hvert fald ikke tale om.

Det ligner mere end en tanke, at forkærligheden for syd-fonde hænger sammen med, at de giver Udenrigsministeriet mulighed for at give betragtelige bidrag til civilsamfundsudvikling med et minimum af faglig og administrativ indsats.

Niels Tofte
Generalsekretær, CARE Danmark

I øvrigt kunne man læse stort set de samme konklusioner om syd-fondene i en evaluering af civilsamfundets engagement i policy-dialoger fra november sidste år. Og i en fællesnordisk evaluering fra 2007, hvori civilsamfundet i syd udtrykte bekymring for ensretning og stordrift, når midlerne kanaliseres gennem syd-fonde.

Underdrejet UM priser syd-fonde
Hvorfor er der så så stort fokus på syd-fondene? Som det fremgår af tidligere indlæg her på siden, er der mange dagsordener i Udenrigsministeriets udmeldinger. Ensrettet resultatmåling, øget risikovillighed, mere innovation, kamp for rettigheder, flere indsatser i skrøbelige situationer og øget konkurrence mellem organisationer stritter allerede lidt i alle retninger.

Samtidig turer det faktum, at der bliver stadigt færre folk på Asiatisk Plads og repræsentationerne til at forvalte stadigt flere penge.

Det ligner mere end en tanke, at forkærligheden for syd-fonde hænger sammen med, at de giver Udenrigsministeriet mulighed for at give betragtelige bidrag til civilsamfundsudvikling med et minimum af faglig og administrativ indsats.

Det er ulig meget nemmere at administrere et bidrag til en fælles donorfond end at styre individuelle NGO-kontrakter, hvad enten det drejer sig om ambassadernes decentrale bevillinger, monitorering af sektorprogrammer og budgetstøtte eller bevillinger til danske NGO'er i København.

Fonde er kortsigtet løsning
Der skal nu i huj og hast gennemføres et uddybende studie af syd-fondene. Man kan frygte, at det skal bruges til at gennemføre den ønskede opprioritering af syd-fondene på trods af evalueringens advarsler.

Jeg håber i stedet, at Udenrigsministeriet vil følge evalueringens opfordring til at bevare en sund blanding af finansieringsmodaliteter for civilsamfundet for dermed at udnytte de komparative fordele ved de forskellige mekanismer. Støtte til lokale partnere, til danske NGO'er har f.eks. en række fordele frem for fondene.

Vi når ud til de svagere organisationer på landet, som ikke har store chancer for at få støtte fra fondene. Vi kan støtte mere bredt, hvor fondene tager et snævert tematisk fokus. Vores engagement i en sag er af længere varighed end fondenes skiftende prioriteringer. Og så er vi faktisk ikke dyrere end syd-fondene, hvis man følger evalueringens råd om at investere i lokalkendskab og professionalisme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Tofte

Fhv. generalsekretær, CARE Danmark, frivillig i Flygtningehjælpen og Ældre Sagen
Cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1979)

0:000:00