UNHCR: Flygtninge er ingen trussel, men en ressource

Af Pia Prytz Phiri
Regional Repræsentant, UNHCR Nordeuropa

Tvungen fordrivelse er den største humanitære og udviklingsmæssige udfordring for vores generation. Antallet af tvungent fordrevne globalt er det højeste siden Anden Verdenskrig, og langt størstedelen opholder sig i udviklingslande.

Gennemsnitslængden for langvarige fordrivelser er nu 25 år, og raten for frivillige hjemsendelser er det laveste siden 1980’erne.

2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget i september 2015, opfordrer til, at ingen efterlades (’leave no one behind), heller ikke flygtninge og andre fordrevne.

UNHCR byder Danmarks øgede fokus på integration og særligt arbejdsmarkedsintegration velkommen.

Pia Prytz Phiri, regional repræsentant, UNHCR Nordeuropa

Dagsordenen repræsenterer en landevinding i bestræbelserne på at styrke det humanitære-udviklingsmæssige samarbejde. Den fastholder et klart fokus på vigtigheden af at beskytte fordrevne befolkningsgrupper med respekt for humanitære principper. 

Harmoniser udviklingsbistand og humanitære indsatser
Udviklingsregioner er værter for 80 procent af verdens flygtninge, mens de mindst udviklede lande giver asyl til en fjerdedel af det samlede antal flygtninge i verden. I denne situation er harmonisering af humanitære og udviklingsindsatser nødvendig.

En harmoniseret tilgang vil bidrage til at adressere de humanitære behov for de fordrevne og styrke de langsigtede udviklingsbetingelser for de fordrevne og deres værtssamfund.

Overvejelser om udviklingssamarbejde er integreret i UNHCR’s (FN’s Flygtningehøjkommissariat) løsninger på langvarige flygtningesituationer.

Et link mellem fordrivelse og bæredygtig udvikling fører til nye partnerskaber med donorer, værtsregeringer og udviklingsaktører, hvilket giver mulighed for at opnå resultater, som humanitære aktører ikke kan nå alene.

Fejl at se flygtninge som trussel
Det tilskynder samtidig stater til at se fordrivelse som et udviklingsredskab, snarere end en trussel. Værtssamfund skal støttes gennem nationale udviklingsplaner for at hjælpe med at afbøde stigende pres på offentlige ydelser og forbedre kvaliteten og adgangen for både flygtninge- og værtsbefolkninger.

Flygtninge bliver nogle gange fejlagtigt opfattet som en trussel mod lokale økonomier og ses som i konkurrence med nationale borgere om få jobs og ressourcer i samfundet.

Det er ofte usandt, da forskning kan illustrere den positive økonomiske virkning af flygtninge og ændre den offentlige diskurs, udvide mulighederne for beskyttelse og tilskynde gunstige politiske beslutninger.

Der er talrige eksempler på den positive økonomiske effekt af flygtninge på de lokale økonomier, hvilket understøtter ideen om øget økonomisk inklusion i Europa.

Et nyligt studie fra Den Internationale Valutafond (IMF) tyder på, at det seneste indtog af flygtninge til Europa vil øge den økonomiske vækst en smule på kort sigt, og kan levere et større langsigtet økonomisk boost til EU, hvis flygtninge bliver integreret på arbejdsmarkedet.

Inklusion på arbejdsmarkedet afgørende
For UNHCR er inklusionen af flygtninge og internt fordrevne som en del af 2030-dagsordenen betydningsfuld. Det er betydningsfuldt, fordi dagsordenen tilbyder en universel, integreret og menneskerettighedsbaseret vision for bæredygtig udvikling, fred og sikkerhed. Det er gældende for alle lande, inklusiv de mest udviklede.

Derudover, vil SDG’erne være en fast pejlelinje for staterne og FN i det fælles arbejde over de næste 15 år. 2030-dagsordenen er ejet af lande og kræver at staterne udvikler nationale handlingsplaner, som er på linje med den globale dagsorden, der skaber rammerne for implementering af SDG’erne.

I Danmark er SDG’erne også vigtige. UNHCR byder Danmarks øgede fokus på integration og særligt arbejdsmarkedsintegration velkommen.

Gennem en samfundstilgang, der engagerer den offentlige og private sektor samt civilsamfundet, akademikere, finansielle institutioner og relevante arbejdsmarkedsaktører, kan effektiv integration af flygtninge blive en succes i overensstemmelse bæredygtighedsmålene og 2030-dagsordenen.