Vi sikrer ejerskab af bistanden ved involvering

Af Susanne Volqvartz
Forkvinde i CISU

Udviklingsbistand er andet og mere end økonomisk støtte. Det er også udveksling af kompetencer, organisering omkring den globale kamp for en bedre verden, kultur, fortællinger om dagliglivet og gensidig hjælp til at organisere sig for sin gruppes sag.

Gensidighed og fællesskab er blandt de bærende værdier. Danmark kan noget helt særligt her. Med vores unikke tradition for at organisere os omkring delte problemer, fælles interesser og ikke mindst handle solidarisk vil vi kunne skrive en fortælling om udviklingssamarbejde, der bygger på involvering af store og små befolkningsgrupper på vidt forskellige måder.

Det er ikke noget, vi skal ud og opfinde eller lede efter. Det er her allerede. Det er givetvis en af grundene til, at der stadig er en stærk tilslutning til Danmarks engagement i udviklingssamarbejdet, og det kan blive udgangspunktet for at afhjælpe den tvivl, der er sået hos et stigende antal danskere.

CISU er en sammenslutning af 286 små og større organisationer, der alle arbejder med udvikling. De mange forskellige medlemmer er et godt eksempel på, hvordan gensidighed og involvering kan fremmes til gavn for verdens fattigste og os selv. Og støtten gennem Civilsamfundspuljen, som finansierer de fleste af vores medlemmers aktiviteter vedrørende udviklingssamarbejde, er en investering i både udvikling til gavn for de fattigste og involvering af det danske civilsamfund i arbejdet.

Danskerne vil gerne involvere sig
Når for eksempel min egen organisation, The Danish NCD Alliance (Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen), med sine godt 700.000 medlemmer involverer sig i udviklingssamarbejde, giver det ejerskab til udvikling.

Danskerne vil gerne involvere sig i udviklingssamarbejdet. Det viser de, når de tegner aktier i mikrofinansvirksomheder, når de bliver faddere til et barn i Afrika og engagerer sig i barnets skæbne og fremtid.

Susanne Volqvartz
Forkvinde i CISU

Vi støtter udviklingen af patientforeninger i Østafrika og organiserer os sammen disse foreninger. På den måde har vi udviklet en stærk platform i et samarbejde mellem nord og syd om at kæmpe for, at sundhed, herunder kræft, diabetes, hjerte- og lungesygdomme (NCD's), optages på Post 2015-dagsordenen. Her deler den danske befolkning sine interesser med befolkningen i Østafrika. Et succesfuldt udfald af vores fælles indsats vil gavne sundheden i både nord og syd.

Når Dansk Folkecenter engagerer sig i renere teknologi i ugandiske husholdninger, redder de mange mennesker fra at dø af kronisk lungesygdom (KOL) og kræft ved at erstatte indendørs madbål med renere teknologi. Det er til gavn for det nære miljø i Uganda og i sidste ende det globale miljø.

Det samme kan siges om Afrika Kontakt, når de hjælper fattige fiskere i det sydlige Afrika med at kæmpe mod, at stærke industrinationer overfisker deres farvande. Vi deler de fattige fiskeres interesse i at sikre bæredygtigt fiskeri, så der også vil være fisk, når vores børn vokser op.

Ligeledes hjælper Afrika Kontakt med at sikre menneskerettighederne globalt, når de støtter kampen mod kriminalisering af homoseksualitet sammen med deres partnere i syd. Ved at støtte partnerne i syd, hvor homofobien har nået uhørte dimensioner, kan de være med til at dæmme op for en global trend, der stigmatiserer grupper på grund af deres seksualitet.

Når Dansk Industri hjælper arbejdsgivere med at udvikle dialogen til det lokale civilsamfund, og fagbevægelsen hjælper arbejderne med at organisere sig, bidrager de til at skabe bedre forhold for både arbejdere og virksomheder, og de kan dermed fremme en bæredygtig økonomisk udvikling til gavn for de fattigste, men bestemt også for os som danskere.

Danskerne vil gerne involvere sig i udviklingssamarbejdet. Det viser de, når de tegner aktier i mikrofinansvirksomheder, når de bliver faddere til et barn i Afrika og engagerer sig i barnets skæbne og fremtid, når de donerer penge til Danmarksindsamlingen og igen og igen giver penge til at afhjælpe katastrofer, når de samler brugt udstyr sammen og sender det sydpå og ikke mindst, når de unge mennesker sparer penge sammen for at få råd til at tage ”sydpå” og tilbyde deres frivillige arbejdskraft. De fleste af os vil gerne være med!

Vores medlemmer kan involvere flere mennesker
Ved at støtte folkelige bevægelser kan vi fremme udviklingen af social kapital i svage stater og på sigt bidrage til fred og stabilitet til gavn for os alle. Vi har meget forskellige fortællinger om udviklingssamarbejdet – men fælles er, at de er til gavn for os alle.

Vi deler naturligvis de øvrige debattørers ønske om at styrke undervisningen om globale forhold i folkeskolen. Mens vi venter på, at fagplanerne ændres, kan vi selv gøre meget for, at vores gode historier finder vej ind i klassen og til de studerende på lærerseminarerne.

Der er en stor en energi i at arbejde med vidt forskellige grupper og foreninger i en fælles sag, der handler om at bekæmpe fattigdom og skabe en bedre verden. Og den energi kan udnyttes bedre, end det er tilfældet i dag. I CISU arbejder vi derfor med at styrke vores medlemmers organisatoriske kapacitet, så de kan involvere endnu flere mennesker i Danmark i deres arbejde.

Vi skaber netværk, så vores medlemmer kan udvikle sig sammen og ikke mindst opruster vi på kommunikationsområdet for at blive bedre til at fortælle den store historie om bekæmpelse af fattigdom og fælles interesser igennem den ”lille” og konkrete historie, som alle vores medlemmer kan bidrage med.