Wammen og hans kolleger risikerer milliardregning for andre landes klimakatastrofer

Regningen for de globale klimarelaterede katastrofer stiger.

En rapport fra Folkekirkens Nødhjælps britiske søsterorganisation, Christian Aid, har kortlagt de ti største klimakatastrofer i 2021 og sætter prisen på skaderne til langt over 100 milliarder amerikanske dollars. Og det er endda et relativt konservativt skøn.

Vores viden om klimaforandringerne og den tilhørende regning er ikke ny. Allerede i begyndelsen af 1990’erne blev verdens lande enige om, at den globale opvarmning var et problem, der skulle håndteres i fællesskab. Siden har den ene FN-rapport efter den anden advaret verden om klimakonsekvenser og den medfølgende økonomiske regning.

Senest 2021-rapporten fra FN’s klimapanel der i klar tekst forudser milliardregninger for tab og skader forårsaget af klimarelaterede katastrofer, ikke mindst for verdens fattigste lande. 

Det er bekymrende rapportlæsning for os alle. Ikke mindst for finansminister Nicolai Wammen (S) og hans kollegaer rundt om i verden, der kan se frem til stigende udgifter de kommende 10, 20, 50 og 100 år.

Der er brug for at investere nu. Nøleri koster.

Mattias Söderberg
Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

Her skal findes penge til at reparere veje, huse, skoler og hospitaler efter orkaner og oversvømmelser. For slet ikke at tale om de tab, der er sværere at sætte en pris på. For eksempel når en historisk bygning bliver ødelagt af en orkan, eller når en kirkegård, hvor vi mindes vores døde, bliver opslugt af havet.

Hvis der nu kommer en stor katastrofe i Danmark, der for eksempel oversvømmer alle kommunerne langs Roskilde Fjord, så vil politikerne nok reagere – lige så effektivt som i forbindelse med Covid19-pandemiens tab og skader - ved at optage nye lån for at dække udgifterne eller ved blot finde penge på finansloven. Men hvad gør man i Sydsudan eller Bangladesh, når den samme alvorlige oversvømmelse indtræffer?

Svaret findes også i Christian Aid’s rapport. Da cyklonen Tauktae ramte Indien, Sri Lanka og Maldiverne i maj sidste år, blev mere end 200.000 mennesker nødt til at forlade deres hjem. For mange familier var katastrofen total. Alt de ejede var smadret, og der var stort set ikke nogen hjælp at hente.

Dermed bidrog katastrofen til øget fattigdom, og tæt på 200 personer mistede livet. 

Manglende hjælp og finansiering af klimatilpasning betyder, at sårbare områder bliver ved med at blive ramt. Det betyder, at folk flygter længere væk, også til andre lande. Klimakatastrofer forventes altså at lede til øget migration og flere flygtninge. Det er en realitet, vi er nødt til at forholde os til. Og den regning kan blive uoverskueligt stor, hvis ikke vi griber ind nu.