WWF: Udviklingsbistand kan ikke stå alene

Af Jacob Fjalland
International programchef i WWF Verdensnaturfonden

I WWF Verdensnaturfonden opererer vi på langt flere tangenter end bistand, når vi arbejder med miljø og udvikling ude i verden. Vores erfaring er, at samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer, regeringer og virksomheder er afgørende for at skabe bæredygtig og varig udvikling.

Danmarks udviklingsstrategi er under revision – og som input til det arbejde har vi fra WWF Verdensnaturfonden tre anbefalinger til regeringen og udenrigsminister Kristian Jensen:

Den første anbefaling er, at miljø og udvikling skal ses som to sammenhængende elementer, der hver især understøtter hinanden positivt.

Den anden anbefaling lyder på at komme ud over den traditionelle forståelse for civilsamfundets rolle og anerkende, at NGO’erne kan spille en vigtig rolle i forhold til en mere erhvervsorienteret udviklingsbistand fremover.

Den tredje anbefaling er at lade de 17 nye verdensmål gennemsyre hele den nye udviklingsstrategi.

Når miljø- og klimaspørgsmål er en integreret del af udviklingsarbejdet, så sikrer vi befolkningers fødevaresikkerhed og sundhed, adgang til energi og mulighed for udvikling med initiativer til at beskytte havet, ferskvand og skove.

Jacob Fjalland
International programchef i WWF Verdensnaturfonden

Miljø og udvikling i sammenhæng
Lad mig starte med at uddybe vores første anbefaling: at se miljø og udvikling i sammenhæng i en innovativ og bæredygtig udviklingspolitik. For ja, det giver faktisk mere end udmærket mening at arbejde med miljø og klima i sammenhæng med social og økonomisk udvikling, når vi taler om et moderne og effektivt udviklingssamarbejde.

Det er forholdsvis simpelt: Mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er afhængige af naturen gennem landbrug, skovbrug og fiskeri, men miljøet er under hidtil uset pres fra klimaændringer, afskovning, forurening og overudnyttelse at naturressourcer. Når miljø- og klimaspørgsmål er en integreret del af udviklingsarbejdet, så sikrer vi befolkningers fødevaresikkerhed og sundhed, adgang til energi og mulighed for udvikling med initiativer til at beskytte havet, ferskvand og skove. Ikke mindst sikrer vi, at det ikke er fremtidige generationer, der skal betale for at genoprette de miljø-ødelæggelser som vore dages udviklingstiltag kan medføre.

Et eksempel på et sådant udviklingsarbejde er WWF Verdensnaturfondens arbejde med at sikre adgang til energi i Ugandas Kasesedistrikt, hvor vi giver flere tusinde fattige familier adgang til billig og bæredygtig energi. Initiativet bygger på WWF’s lokale forankring og relationer i Uganda. Vi har bragt den private sektor, lokale organisationer og distriktsmyndigheder sammen om at sikre adgang til energi. Det såkaldte Champion distrikt har gjort Kasese til foregangsdistrikt i Uganda og kopieres nu flere steder i landet. Adgang til billig og grøn energi er afgørende for fattigdomsbekæmpelse, naturbevarelse og bæredygtig udvikling.

Anerkend NGO'erne
Vores anden anbefaling går på at anerkende NGO’ernes rolle i forhold til at skabe en mere erhvervsorienteret og effektiv udviklingsbistand, hvor private investeringer og markedskræfter spiller en større rolle. Her skal der skelnes mellem virksomhedernes rolle og NGO’ernes og statens rolle som udviklingsaktører.

NGO’erne er vigtige aktører, når vi taler om erhvervsfremstød og nye markeder for f.eks. danske produkter i voksende økonomier og udviklingslande. NGO’erne har et særligt kendskab til lokalsamfundene, til kulturen og relationer til lokale beslutningstagere. Viden, som er helt afgørende for, at nye aktører kan agere i landet. Sidst men absolut ikke mindst er NGO’ers arbejde med at styrke det lokale civilsamfund i udviklingslandene med til at skabe mere sikre og stabile økonomiske og politiske forhold, som er en vigtig forudsætning for at nedbringe risikoen i private virksomheders investeringer.

Selv med en mere erhvervsorienteret udviklingsstrategi vil fattigdomsbekæmpelse være hovedformålet med udviklingssamarbejdet, og her kan NGO’erne være med til at sikre, at lokalbefolkningen rent faktisk får del i den økonomiske udvikling og kommer ud af fattigdom. At sikre de lokales gevinst af et økonomisk opsving er en del af NGO’ernes DNA i en udviklingsindsats, hvorimod virksomhedernes primære fokus oftest er at skabe en god forretning. Den fordeling er helt på sin plads, men den tydeliggør også NGO’ernes vigtige rolle i en erhvervsorienteret udviklingsindsats.

Vigtigt er det at få på plads, at NGO’er og virksomheder ikke kan skabe de samme resultater uden udviklingsbistanden. Oftest har hverken virksomheder eller NGO’er mulighed for eller risikovillig kapital nok til på egen hånd at kaste sig ud i nye usikre markeder. Derfor bliver udviklingsbistanden i denne sammenhæng en katalysator, en risikovillig investering i at skabe de rigtige rammer og få de rette aktører til at samarbejde om at skabe varige bæredygtige løsninger på udviklings- og miljøudfordringer. Der er brug for aktive civilsamfund, samarbejdende regeringer og interesserede og risikovillige virksomheder for at skabe en bæredygtig udvikling, som også kommer de fattige til gavn.

Nye verdensmål i fokus
Endelig er vi ved vores tredje anbefaling: at lade de nye verdensmål gennemsyre hele den nye udviklingsstrategi.

Det er vigtigt, at de nye verdensmål får en fuldstændig afgørende rolle for hele det danske udviklingssamarbejde. I WWF Verdensnaturfonden ser vi alle de 17 verdensmål som sammenhængende mål, hvor Danmark ikke blot kan udvælge nogle enkelte at arbejde med. Vi bør arbejde for at komme i mål med dem alle sammen, for hvis vi ikke ser sådan på verdensmålene, er der stor risiko for at misse vigtige resultater.

På DI’s konference ”The Business of Development” forrige fredag blev det igen og igen gentaget, at der er forretningsmuligheder i de nye verdensmål for danske virksomheder, og det er jo positivt. Men det er afgørende, at virksomheder og regeringer ikke kun fokuserer på mulighederne, men også på de områder af målene, hvor der er udfordringer.  Det er vigtigt, at Danmark tør se sig selv i spejlet og erkende, hvor vi ikke gør det så godt, og lave en fokuseret indsats for at forbedre os på de områder. Vi skal turde kigge på Bertelsmann-rapporten uden kun at fortælle om vores flotte samlede 3. plads. Ser vi f.eks. på den danske placering på Mål 12 om bæredygtig produktion og forbrug, så ligger Danmark faktisk rigtig skidt. Det er ikke godt nok for os.

Kristian Jensen har også en forpligtigelse til at se på, hvordan vi kan bruge udviklingsbistanden til at forbedre os inden for de mål, hvor Danmark ikke gør det godt (som Mål 12 og vores globale fodaftryk) i samspil med de nødvendige indsatser på disse områder herhjemme under de relevante ministerier og ressortområder.

Jeg ønsker regeringen og Kristian Jensen alt det bedste i arbejdet med at revurdere Danmarks udviklingsstrategi. Vi stiller os selvfølgelig til rådighed for dialog og input og ser frem til den kommende tids diskussioner og møder om Danmarks fremtidige udviklingssamarbejde.