24. maj 202216:00 - 17:00
Webinar: Danmark og Tanzania - Enden eller en ny begyndelse?

Det Udenrigspolitiske Selskab inviterer til webinar, hvor vi sammen med forskere og professionelle inden for udviklingspolitik, udenrigspolitik og bistandssamarbejde dykker ned i og zoomer ind på et land i en region, med et tema og et diplomatisk samarbejde, der ofte er overset i danske udenrigspolitiske debatter og dialoger.

Igennem de seneste 60 år har Danmark og Tanzania haft et tæt udviklingssamarbejde. 

Men de mange års bilaterale samarbejde har fået et slutpunkt, sat til 2024, hvor den danske ambassade i Tanzania lukker. Men hvad er denne nedlukning egentlig et symptom på? Nedlukningen af det, der for mange står som symbolet på og essensen af Danida og dansk udviklingsbistand og samarbejde, er måske et symptom på en ny og anderledes måde at se udviklingssamarbejde på, i en bredere, mere holistisk, gensidig og global kontekst.

Tanzania står i en brydningstid, hvor man med landets første kvindelig præsident, Samia Suluhu, politisk er gået i en retning med et stigende fokus på kvinders rettigheder og en højere grad af deltagelse i multilaterale samarbejder.

Netop multilateralismen er noget, der fylder i Danmarks seneste udviklingspolitiske strategi: Fælles om Verden. Vi spørger ind til, hvordan og hvorfor dansk udviklingssamarbejde bliver tænkt multilateralt som en del af en mere holistisk og global måde at anskue verdens udvikling på, hvori Tanzania og Danmark begge indgår. For er der dermed et multilateralt alternativ, eller kunne et fremtidigt diplomatisk samarbejde potentielt have gået i en anden retning? 

Panelister:

Mette Nørgaard Dissing-Spandet, Danmarks Ambassadør i Tanzania
Lars Engberg-Pedersen, Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier
Tim Whyte, Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Moderator er kommunikationsmedarbejder William Nordmark Nielsen fra Det Udenrigspolitiske Selskabs sekretariat.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Engberg-Pedersen

Forskningsleder og seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
ph.d. (Copenhagen Business School 1998), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 1991)

Tim Whyte

Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
BA i kolonihistorie (Wesleyan University, USA 1998), fagjournalist (Danmarks Journalisthøjskole 2005)

0:000:00