Altinget og Mandag Morgen søger junior-konsulenter
Hos mediehuset Altinget og Mandag Morgen søger vi fire juniorkonsulenter til at indgå i vores kommercielle NewBizz team. I stillingen får du mulighed for at styrke din politiske indsigt og dine salgskompetencer.

Som juniorkonsulent bruger du dine salgskompetencer og din interesse for politik og samfund, når du kontakter ledende profiler fra den offentlige sektor, politiske interesseorganisationer og private virksomheder. Med udgangspunkt i kundernes behov skræddersyer du den abonnementsløsning der passer bedst ud af vores 28 forskellige nichemedier. Vi starter op med fire skarpe profiler der kan sætte alt ind på at øge kundetilgangen. Om dig:
  • Du er studerende på en akademisk eller kommerciel uddannelse
  • Du er resultatorienteret og struktureret i din måde at løse opgaver på
  • Du er god til at tale med mange og forskellige mennesker
  • Du er velformuleret både på skrift og i tale
Vi tilbyder:
  • En grundig oplæring, hvor du bliver sat grundigt ind i vores forretningsområde samt alle salgets faser
  • En udviklende hverdag i en dynamisk virksomhed med godt sammenhold og en stærk virksomhedskultur
  • Stort ansvar for den kommercielle succes i afdelingen
  • Et stort og unikt netværk
  • En mulighed for at udvikle dine kommercielle og kommunikative evner
På sigt kan der opstå mulighed for fastansættelse i én af vores salgsafdelinger. Ansættelse Stillingen er på 15-20 timer om ugen og begynder med en tre måneders prøveperiode. Er du interesseret? Send din ansøgning. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Abonnement, Rikke Aaes Kvist på kvist@altinget.dk, tlf. +45 2961 6688. Vi modtager ansøgninger og holder samtaler løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.
    Om Altinget
    Altinget er et uvildigt politisk nichemedie med en af de største redaktioner på Christiansborg. Vi dækker de store linjer i dansk og europæisk politik på Altingets forside, mens vores 28 nichemedier går i dybden med de politiske fagområder.

    Derudover udkommer vi med et månedligt magasin, ligesom vi også producerer podcasts og afholder netværk, kurser og konferencer, hvor politikere, organisationsfolk og embedsmænd mødes og diskuterer løsninger på samfundets store udfordringer.
    Vi har desuden også aktiviteter i Sverige og Norge.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen