Generalsekretær til Sex & Samfund

Søg dette job
Vil du være med til at kæmpe for alle menneskers ret til at bestemme over egen krop og seksualitet? Brænder du for at stå vagt om basale rettigheder - både herhjemme og ude i verden? Motiveres du af at være med til at sætte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder på den politiske dagsorden? Kan du respektfuldt gribe og fortsætte udviklingen af en anerkendt og veletableret organisation? Så er der efter 24 år med samme generalsekretær en helt unik stilling, du bør søge i Sex & Samfund. Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning med en årsomsætning på ca. 60 mio. kr. I mere end 60 år har Sex & Samfund oplyst om prævention og har medvirket til, at der er obligatorisk seksualoplysning i folkeskolen, samt at aborten blev frigivet i Danmark. Som ny generalsekretær træder du ind i en dynamisk organisation, hvor du er med til at arbejde for en verden, der ikke accepterer, at diskrimination, forfølgelse, sexsygdomme eller uønskede graviditeter ødelægger liv hverken i Danmark eller internationalt. Stillingen er både spændende, udfordrende og udviklende. Du får en stor kontaktflade og forventes at kunne navigere sikkert blandt mange forskellige interessenter, på forskellige arenaer og med forskellige dagsordener. Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med ca. 50 dygtige og dedikerede kolleger i sekretariatet på Amager. Vi forventer, at du som ny generalsekretær har erfaring med ledelse og strategisk udvikling. Du er udadvendt med politisk tæft og stærke relationelle kompetencer; kan begejstre og engagere og kommunikere klart og tydeligt på alle platforme, så du skaber synlighed og interesse for Sex & Samfund. Som person er du lyttende og dialogorienteret; empatisk og møder andre med tillid og respekt. Du kan læse mere om stillingen og andre krav og forventninger i en uddybbende job- og personprofil her og du kan finde information om Sex & Samfund på hjemmesiden www.sexogsamfund.dk. Du er desuden velkommen til at kontakte bestyrelsesleder Else Smith på telefon 2075 9640, vicegeneralsekretær Kåre Månsson på telefon 4233 3252 eller e-mail km@sexogsamfund.dk, eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på telefon 3141 0255 eller e-mail ts@genitor.dk. Ansøgningsfristen udløber den 22. maj 2022. Du søger stillingen via knappen Søg dette job.
    Søg dette job
    Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning. Sex & Samfund arbejder nationalt såvel som internationalt for at sikre den enkeltes seksuelle og reproduktive rettigheder uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religion, seksuel præference, politisk tilhørsforhold samt ægteskabelige og social status. Sex & Samfunds årsomsætning er på omkring 60 mio. kr.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen