Formand for Institut for Partier og Demokrati trækker sig
Kasper Sand Kjær, der er tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet, trækker sig som formand for Dansk Institut for Partier og Demokrati.
Caroline Brundle Bugge
RedaktionsassistentI kølvandet på sigtelsen af Kasper Sand Kjær om forsøg på bedrageri og falsk anmeldelse, trækker han sig som formand for Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD.
Det oplyser DIPD i en pressemeddelelse.
"Formand Kasper Sand Kjær har i dag meddelt DIPD’s direktør, Mathias Parsbæk Skibdal, at han ønsker at trække sig fra posten som bestyrelsesformand for DIPD, fordi han ikke ønsker, at den aktuelle sag skal stå i vejen for DIPD’s vigtige arbejde for at fremme demokrati og politiske partier rundt om i verden," skriver instituttet.