Sundhedskompromis giver masser af fryns

Demokraterne har indgået endnu et internt kompromis, men det kostede en masse studehandler - vi ser på, hvem der fik hvad.

Der blev indgået et par seriøse studehandler i blandt de Demokratiske senatorer forud for den aftale, der blev indgået lørdag morgen, men det er lykkedes at finde de 60 stemmer der skal til, for at overkomme den Republikanske filibuster. Endelig senatsgodkendelse kommer derfor senere på ugen.

Længe død er "Public Option" i tidligere kompromiser, og for at få de sidste senatorer ombord var senatets leder, Harry Reid (D-NV), nødt til at give yderligere indrømmelser. Her er en liste over hvem der fik hvad.

Ben Nelson (D-Nebraska)
Konservative Ben Nelson fra Nebraska fik ind i sundhedsreformen at de enkelte delstater kan forbyde at forsikringsselskaber udbyder dækning af abort under den nye forsikringsbørs.

Derudover får staten Nebraska en væsentlig stigning i det føderale tilskud til Medicaid, der er en begrænset sygesikring for fattige/gravide. Det tilskud løber op i 100 milioner dollars.

Nebraska er en af de mere konservative stater, og Nelson er tilsvarende en af de mest konservative Demokrat i senatet.

Joe Lieberman (I-Connecticut)
Lieberman er Demokraternes smertensbarn, og han har været det lige siden han var Al Gores vicepræsidentkandidat, hvor han i følge flere Demokratiske observatører ikke holdt sig til strategien omkring Floridas fintælling, og dermed var medvirkende til at George W. Bush blev valgt.

Senest blev han slået i opstillingsvalget hos Demokraterne i Connecticut, men stillede derefter op og blev valgt som uafhængig - med Lieberman har Demokraterne det kvalificerede senatsflertal som er nødvendigt så længe Republikanerne blokerer for alt, men han har vist sig stærkt upålidelig når det gælder.

I denne omgang er Lieberman en af hovedårsagerne til at der er indgået to kompromiser om sundhedsreformen, idet han sprang fra det første kompromis - det, der dræbte Public Option - inden det var 2 dage gammelt.

Lieberman er i sin søgen efter magten efterhånden blevet USAs svar på Klaus Bondam i den forstand at han er villig til at gå på kompromis med de værdier han blev valgt på, så længe kan se personlige fordele ved det.

Bernie Sanders (I-Vermont)
Mens Lieberman og Nelson hiver mod højre, så hiver Bernie Sanders den anden vej. Det vurderes at op imod 55 millioner amerikanere har svært ved at finde Primary Healthcare, det er det vi typisk får herhjemme fra en praktiserende læge. Bernie Sanders krævede 10-14 milliarder dollars til at udvide en offentlig tjeneste der laver lægecentre i områder der mangler sådanne centre.

De penge Sanders fik ind i reformen vil øge antallet af centre fra 20 til 45 millioner, og de 14 milliarder bliver tjent hjem igen og lidt til. 23 milliarder kan angiveligt spares på Medicaid fordi den øgede adgang til praktiserende læger vil skære ned på den mængde tid folk under Medicaid bruger på skadestuen og hospitalsophold.

Max Baucus (D-Montana)
Baucus er formand for den senatskommitte der har udarbejdet senatets udgave af reformen. Gemt væk i alle de tilføjelser der blev lavet i kompromiset, er en udvidelse af Medicare til at dække ofre for "sundhedsskadelige omgivelser". Disse ofre er kryptisk defineret som de individer der blev omtalt i en deklaration omkring en offentlig sundhedskrise den 17. juni. Ja, det lyder speget.

Reelt handler det om minearbejdere fra Max Baucus' hjemstat Montana, der blev udsat for asbest under deres arbejde i Libby, Montana. Baucus har prøvet at få regeringen til at hjælpe dem i næsten 10 år, og som formand for den kommitte der skulle lave første udkast til sundhedsreformen har han endelig fundet en vej.

Vejen frem går gennem huset
Efter den endelige godkendelse engang inden jule skal de to kamre i kongressen forene deres to sundhedsreformer, og derefter stemme igen om en endelig, enslydende udgave. Repræsentanternes hus har vedtaget en langt mere Demokratisk præget og progressiv Sundhedsreform, inklusiv en Public Option som progressive Demokrater i høj grad var insisterende på under debatten i Huset i november måned.

Det virker derfor ganske uoverskueligt at de to kamre af kongressen skulle kunne finde en middelvej der er spiselig for alle interesser, specielt taget i betragtning hvor skrøbelig senatets kompromiser ser ud til at være. Et af de to kamre må give sig, og taget i betragtning hvor skrøbelig senatets kompromis er, så ligger presset på husets leder, Nancy Pelosi (D), så snart senatet har vedtaget deres kompromisforslag - muligvis sker det allerede inden jul.

0:000:00