Analyse: Republikanerne tæppebomber Obama over atomaftale med Iran

WASHINGTON DC – Det var bagende varmt – 33 fugtige grader i skyggen ­– da den amerikanske græsrodsbevægelse Teaparty Nation holdt en kulørt, højtråbende og farverig demonstration på Washington DC’s Capitol Hill onsdag.

Protesten gjaldt den aftale om det iranske atomprogram, der er indgået mellem de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, herunder USA, samt Tyskland; en aftale, som i øjeblikket behandles i den amerikanske kongres.

Kongressen skal stemme om Iran-aftalen ved udgangen af ​​næste uge, og intet tyder på, at republikanerne kan stoppe præsident Obamas sejr, som analytikere over en bred kam kalder hans ”største udenrigspolitiske bedrift i de otte år som præsident". Torsdag blokerede Senatets demokrater en republikansk resolution om at forkaste aftalen, hvilket sikrer, at Obama ikke vil blive nødsaget til at nedlægge veto, som han har sagt han ville, hvis resolutionen om at bryde aftalen blev sendt til hans skrivebord.

Gårsdagens afstemning i Senatet var en del af grunden til, at atomaftalen var talk of the town i hele DC i går, hvor adskillige præsidentkandidater deltog i de politiske festligheder.

Ind imellem sækkepiber, der spillede ”God Bless America”, plakater, der kaldte præsident Obama for ”Vor Tids Svar på Hitler”, et væld af flag og kostumer – alt fra amerikanske folkedragter og historiske kostumer til Marvels superhelte, der tapsvedte i sensommervarmen – kunne  tusindvis af mere eller mindre vrede tilhørere lytte til peptalks fra de to præsidentkandidater Donald Trump og senatets sorte får, Ted Cruz fra Texas.

Republikanske kandidater vil ”rive aftalen itu”
Cruz havde selv inviteret Trump til at tale – et faktum som byggematadoren understregede i sin tale – fordi han ”regnede med at flere ville komme”, som Trump klassisk selvsikkert, og i øvrigt sikkert også korrekt, fremførte.

På Capitol Hill i går skuffede ingen af de veltalende herrer tilhørerne, om end Cruz var langt mere traditionel i sin retorik, da han kaldte ”den katastrofale aftale” for en ”trussel mod Israels eksistens” og opfordrede de demokratiske medlemmer af Senatet til at vælge mellem ”jeres loyalitet over for Obama og jeres loyalitet over for amerikanerne".

Senatoren beskyldte også dem, der støtter atom-aftalen for at have blod på hænderne og lovede at skulle Cruz ende i Det Hvide Hus, så ville han ”rive aftalen itu" øjeblikkelig. Med denne aftale har Obama gjort sig selv til "verdens førende sponsor af islamistiske terrorister", råbte Cruz med henvisning til, at det iranske præstestyre som belønning for at indgå aftalen vil modtage over 100 millioner dollars ”så de kan gennemføre deres morderiske planer mod Israel og USA".

Trump: Vi styres af idioter – aftalen er en inkompetent katastrofe
Trump fokuserede i stedet på indenrigspolitikken – hvilket endnu engang viste hans evne til at læse sit publikum, for amerikanske vælgere er altid mere interesserede i de hjemlige problemstillinger.

”Vi bliver ledet af ekstraordinært idiotiske mennesker i øjeblikket. De er simpelt hen dumme,” slog han fast, et udsagn, han ofte fremsætter til sædvanlig jubel fra tilhørerne. Og han fortsatte:

”Hvis jeg bliver præsident, vil Amerika begynde at vinde igen. Lige nu taber vi overalt, Obama kan ikke engang vinde over ISIS, come on,” lød det hånende.

”Men når jeg kommer til, vil vi vinde så meget, at I måske endda bliver trætte af at vinde,” lo han for straks at slå fast, at ”nej, vinde bliver man selvfølgelig ikke træt af".

Om atom-aftalen sagde han, at aftalen var ”den dårligste, mest inkompetente aftale, jeg nogen sinde i mit liv har set. Og jeg har set uendelig mange af slagsen".

Andre talere – listen var lang, der var 50 i alt – var den tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin, der blandt andet mente, at Obama ”betragter Iran gennem et lyserødt kalejdoskop” og at atomaftalen kun giver mening ”i en verden fyldt med tryllestøv, der bliver pustet ud af en enhjørning".

Hillary: Reagan havde ret, stol aldrig på Iran
Et andet sted i Washington DC – i tænketanken the Brookings Institution – talte den demokratiske favorit Hillary Clinton også om aftalen, der kort sagt går ud på, at Iran får løftet de tunge, internationale sanktioner, som i øjeblikket er i kraft mod landet, og som lægger alvorlige forhindringer for Irans økonomiske vækst.

Aflysningen af sanktionerne er belønningen for at reducere det iranske atomprogram, acceptere FN-inspektioner af de nukleare faciliteter samt for at fraskrive sig muligheden for at udvikle et atomvåben. Israel er stærk modstander af aftalen, ligesom republikanerne i Kongressen er det, mens et stort flertal af Mellemøsten-eksperter er positivt indstillede.

Den tidligere udenrigsminister er også varm tilhænger af aftalen, slog hun fast. Men samtidig advarede hun Iran om, at hun som præsident ikke ville stole på landet over en dørtærskel:

”Jeg har absolut ingen grund til at stole på Iran,” lød det fra Clinton, som også understregede, at aftalens succes ville ”afhænge af, hvordan den næste præsident tackler sine udfordringer".

Selv ville hendes udgangspunkt være ”en version af Ronald Reagans leveregel: når det kommer til Iran skal man lægge ud med mistillid og derefter verificere om udgangspunktet holder".

Clinton: Militæret sættes ind, hvis præstestyret får en bombe
Hendes tale blev af mange eksperter tolket som strammere og hårdere end præsident Obama, hvis attitude ses som mere imødekommende. Clinton kaldte blandt andet det iranske styre for ”et hensynsløst, brutalt regime, der har amerikaneres og mange andres, herunder dets egen befolknings blod på dets hænder. Ved politiske møder bliver der råbt ’død over Amerika'. Dets ledere taler om at fjerne Israel fra landkortet, og derfor skal aftalen med Iran indgå i en bredere strategi om at imødegå Irans dårlige opførsel i regionen og i hele verden", et aspekt, som mange kritikere mener har været fraværende i præsident Obamas udenrigspolitik.

Clinton fremlagde en konkret fem-punkts plan for tilhørerne ved tænketanksmødet, der blandt andet omfattede en uddybning af USA’s militære engagement i Israel, et tættere sikkerhedspolitisk samarbejde med USA’s allierede i Golfen samt nye måder at imødegå Irans magt i regionen på, især Hizbollah.

Tilbage i 2007 sagde Clinton at hun ville ”udslette Iran, hvis det brugte et atomvåben mod Israel".

Onsdag var hun fortsat mere høgeagtig at høre på end præsident Obama:

”Som præsident vil jeg træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte USA og vores allierede. Jeg vil ikke tøve at anvende militær magt, hvis Iran forsøger at erhverve sig et atomvåben,” lød det til sidst i den en time lange tale.

Populær aftale blandt vælgerne
Aftalen er populær blandt amerikanerne – 54 procent støtter aftalen overfor 38 procent, der er imod (i det jødiske samfund i USA er tallene også solide til støtte for aftalen – 49-31 ifølge Jerusalem Post).

Opbakningen til aftalen kommer i øvrigt ikke kun fra mennesker til venstre for USA’s politiske midte. Der er også støtte fra dele af det israelske establishment, eksempelvis fra den tidligere chef for Mossad, Efraim Halevy, en tidligere chef for den interne israelske efterretningstjeneste Shin Bet samt videnskabsmænd fra det israelske atomprogram.

Et sidste republikansk forsøg torsdag på at blokere aftalen faldt i Senatet, da 42 senatorer stemte imod. Republikanerne havde brug for 60 ud af det øverste kammers 100 medlemmer, men kun 58 stemte ja.

Præsidenten udsendte sent torsdag en pressemeddelelse, hvor han kaldte afstemningen for ”en sejr for diplomatiet, for den nationale sikkerhed i USA og for sikkerhed i hele verden".

Annegrethe Rasmussen er udenrigspolitisk korrespondent i Washington DC

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.