Analyse: Terrorangreb skærper IS-debat i USA

PARIS: En række forfærdende terrorhandlinger har givet udenrigspolitikken hovedrollen i primærvalget hen mod kampen om Det Hvide Hus. Samtlige kandidater kappes om at positionere sig som høge over for en presset præsident Obama, der skal beslutte, hvad USA skal gøre her og nu i kampen mod IS. 

WASHINGTON DC -  Amerikanske præsidentvalg vindes aldrig på udenrigs- og sikkerhedspolitik alene. Det gamle slogan fra 1990’erne ”it’s the economy, stupid” holder fortsat vand: Hvis middelklassen føler, at det går fremad i dagligdagen, hvis arbejdsløsheden er faldende og nationen ikke er på vej i krig, vil alle kandidater kæmpe på den indenrigsøkonomiske bane om at give den i rollen som den mest optimistiske og fremsynede.

Det skyldes en anden tommelfingerregel: amerikanske valg vindes altid på fremtiden, aldrig på fortiden.

Alene af den grund frygter den erfarne demokrat Hillary Clinton den unge 44-årige Marco Rubio mest af alle blandt de republikanske kandidater. Fordi han er et såkaldt ”fresh face” – og fordi han som anden generations amerikaner med cubanske rødder kan fremvise sin street cred i det afgørende spansktalende vælgersegment.

Sikkerhed og udenrigspolitik i centrum efter Paris
Nu har Clinton fået endnu en grund til at tage Rubio alvorligt: udenrigspolitikken.

For hvis banen skifter til sikkerhed og terror gavner det godt nok normalt erfarne kandidater – især er der en tendens til at nationen samler sig om den siddende præsident som nationens landefader. Men Obama kan ikke genvælges, og det er velkendt, at Rubio regnes for at være den republikanske kandidat, som er mest vidende og bedst forberedt, når det gælder USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik (sammen med Jeb Bush, hvis kampagne befinder sig i en dødsspiral og Lindsey Graham, der ikke levnes nogen chancer).

Udenrigspolitikken spiller derudover også altid en vis rolle under valg i verdens dominerende, militære supermagt - modsat i mindre vestlige demokratier som eksempelvis Danmark. Endelig rykker udenrigspolitik og sikkerhed automatisk højt op på den politiske dagsorden, når nære allierede udsættes for alvorlige terrorhandlinger fra ekstremistiske grupper, der også truer USA.

Især når en terrortrussel også kan få implikationer for det, amerikanerne kalder ”Homeland Security”, som tilfældet har været i denne uge, når terror og krisen i Syrien får direkte konsekvenser for USA’s flygtninge- og immigrationspolitik.

Netop det er sket i de seneste uger med det forfærdende terrorangreb på Paris for en uge siden, der kom efter andre dødelige angreb i Beirut, Istanbul og bombesprængningen af det russiske passagerfly, der lettede fra Sharm al-Sheikh lufthavnen i Egypten. I alle tilfælde tog Daesh ansvaret og i denne uge fulgte terrorgruppen op med konkrete trusler mod flere vestlige byer, herunder Washington DC og New York. 

Det var derfor ganske efter drejebogen, at samtlige kandidater justerede deres udenrigs- og sikkerhedspolitik op til præsidentvalget næste år i den forgange uge. Ligesom præsidenten igen-igen måtte stå på mål for sin overordnede politik over for Syrien samt den specifikke strategi over for Syrien (eller, som hans kritikere ville sige, hans manglende strategi overfor terrorgruppen Daesh (det arabiske navn for Islamisk Stat).

Obama holder fast og afviser kritik af svaghed
Præsident Obama var til G20-møde i Tyrkiet. Fra byen Antalya holdt han et indlæg om den amerikanske strategi over for Daesh, hvor han fastholdt sin langsigtede strategi om at allierede lande i regionen må trække det tungeste læs, herunder stille med landtropper, hvis det bliver nødvendigt. Herudover er det afgørende at få udarbejdet en plan for afslutning af krigshandlingerne og en overgangsregering, der kan bane vejen for præsident Assads afgang. 

Samtidig vil USA fortsat udføre militære aktioner med kampfly, støtte oprørsgrupper og lade efterretningstjenester og specialstyrker stå for det lange seje træk i den overordnede bekæmpelse af ekstremistisk terror. Præsidenten svarede i detaljer på en række kritiske spørgsmål, der alle kredsede om, hvorvidt han ikke havde været dels for vag i sin politik, dels havde undervurderet de islamistiske terroristers determination samt evne til at ramme vestlige storbyer og civile mål uden for Irak og Syrien. Hele oplægget samt Obamas spørgsmål og svar kan ses her.

Hvor præsidentens problemer er velkendte – de nye terrorangreb giver ny ammunition til og forstærker blot en kritik, som republikanerne har stået for i årevis – gav terrorangrebet i Paris alle de håbefulde kandidater, såvel demokrater som republikanere, nye udfordringer, som de reagerede forskelligt på.  

Høgen Clinton folder vingerne ud
For de republikanske kandidater stod kampen i ugens løb kort sagt om at fremstå mest krigeriske. Ikke bare i sammenligning med Obama, men også overfor Hillary Clinton, der i republikanernes øjne har den svaghed, at hun var præsidentens udenrigsminister i dennes første embedsperiode, og dermed må stå til regnskab for i hvert fald dele af den samlede regerings udenrigspolitik.

Det er god latin – ikke mindst stod det klart i Clintons egen, seneste selvbiografi, Hard Choices - at den tidligere udenrigsminister internt i regeringen stod for en strammere linje end præsidenten i perioden 2008-12, men generelt har hun ikke været villig til at kritisere Obama åbent, tværtimod har hun ved en lang række valgmøder i de seneste måneder rost præsidenten, der fortsat nyder stor popularitet blandt demokratiske kernevælgere.

Clinton gav imidlertid i denne uge sit nyeste bud på en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitik med vægt på terrorbekæmpelse, hvor hun fremstod som klart mere barsk end tidligere. ”Tiden for forsinkelse er forbi,” lød det ved talen, som blev givet til Council on Foreign Relations (læs den her). I talen opfordrede den demokratiske favorit til, at Kongressen giver præsidenten et klart militært mandat i kampen mod Daesh i Syrien og Irak. ”Vi står i en global kamp mod terror og USA skal lede den kamp – og vinde den. Vi skal ikke bare inddæmme ISIS, men nedkæmpe og destruere dem,” sagde hun og tilføjede, at USA ”ikke er i krig med Islam.”  

Presset af ordstyreren - forfatter og analytiker ved CNN Fareed Zakaria - medgav hun imidlertid, at hun fortsat ikke vil sende amerikanske landstyrker i krig på. Her er hun enig med præsidenten og talrige militæranalytikere, som f.eks. tidligere general og NATO Supreme Allied Commander Wesley Clark, der fredag morgen understregede, at USA ”ikke skal gentage de fejl vi begik i Irak.”

Trump vil bombe terrorgruppe ad helvede til
Alt i alt tilfredsstillede Clinton kernesegmentet, vurderede liberale analytikere efterfølgende, hvorimod konservative kritikere stod i kø på især Fox News for at brande Clintons tale som indpakning og ”ren tough retorik.”

Imens skete der – igen modsat af hvad kommentatorerne havde forudset – det i gruppen af håbefulde republikanske kandidater, at Donald Trump igen fejrede triumfer. Hans tilslutning steg med mellem 2-4 procentpoint i såvel New Hampshire som Florida, begge afgørende stater hvis man skal vinde partiets nominering. En anden måling foretaget af Reuters efter angrebet på Paris, hvor republikanske vælgere blev spurgt, hvilken kandidat, der ville være bedst til at håndtere USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, gav Trump 36 procent – det næste resultat var 17 procent og gik til svaret ”ingen af dem.” Blandt de eksisterende kandidater løb Marco Rubio med andenpladsen men han fik baghjul af Trump med 20 procentpoints.

Resultatet skyldes naturligvis at Trump i forvejen er populær, men også at hans nærmeste rival, hjernekirurg Ben Carson, har demonstreret en eklatant og sjældent set uvidenhed om udenrigspolitik.

Derudover står det klart, at de amerikanske, republikanske vælgere simpelt hen synes godt om mangemilliardærens enkle budskab som svar på terrorangrebet i Paris: ”Bomb ISIS væk fra jordens overflade.” Ved et møde tidligere på ugen foreslog Trump også, at USA skulle føre an i bombeangrebet mod de oliefelter i Syrien, hvorfra terrorgruppen henter en stor del af sine indtægter.

Som Trumps kampagnechef, Corey Lewandowski, sagde i denne uge til det amerikanske medie The Hill: “Vælgerne siger det klart og tydeligt: de ønsker en stærk leder til at styre vores land, og den leder er Mr. Trump. Andre kandidater besidder ikke den samme klare vision og har ikke været lige så forudseende som ham til at forudse de problemer, vi står med her.”

Trump irriterer egne rækker - igen
Imidlertid har Trumps demonstrative machismo vakt vrede i store dele af hans eget parti.

“Han forsøger at råde bod på sin manglende viden via sin personlighed. Jeg tror ikke, man slår Vladimir Putin ved at spille stærk mand med karisma. Der er mere på spil,” siger en republikansk analytiker, der arbejder i nøglestaten New Hampshire, til The Hill. Der bemærker at analytikeren ikke er på lønningslisten hos nogen af den tidligere reality stjernes konkurrenter

Og Trump gik langt videre end andre kandidater i løbet af ugen. I et interview med Sean Hannity på Fox News tirsdag aften insisterede byggematadoren på, at amerikanske moskeer måtte lukkes som en del af svaret på terrortruslen.

“Man bliver nødt til at handle. Der sker frygtelige ting og mange af dem sker med base i moskeerne og det skal vi gøre noget ved.” I dagene efter fulgte Trumpkampagnen op med en stribe radioreklamer i Iowa, New Hampshire og South Carolina, der er de tre stater, der stemmer først i primærvalgene næste år. Her sagde den republikanske favorit at “Vi må forholde os til islamisk terrorisme og beskytte vor land, før noget andet. Jeg agter at gå forrest med et godt eksempel og nedkæmpe ISIS, sætte en stopper for illegal indvandring og det syriske flygtningeprogram. Jeg vil også sikre vore grænser og være garanten for ægte forandringer i Washington.”

Ved et vælgermøde mandag aften i Knoxville, Tennessee fik han enorme klapsalver og jubel, da han slog fast at han ville bombe ISIS ”ad helvede til.”

Der er lidt under en måned til den næste republikanske debat, der finder sted i Nevada 15. december. Herefter er der kun en debat mere, før primærvalget starter i Iowa i begyndelsen af Februar. Det betyder, at Trumps rivaler ikke har megen tid til at slå ham på de indre linjer. Den tidligere favorit Jeb Bush – hvis kampagne fortsat går meget dårligt og som på intet tidspunkt har ligget over 10 procent i meningsmålingerne – holdt vælgermøde onsdag i South Carolina. 

Bush nævnte ikke Trump ved navn, men sagde, at angrebene i Paris ”minder os om at vi lever i alvorlige tider, og det kræver at seriøst lederskab.” Men der var ikke just nogen kø blandt de republikanske kandidater, når det gjaldt forslaget om at sende amerikanske soldater i kamp på landjorden.

Den eneste der luftede den tanke konkret i ugens løb, var den neokonservative Lindsey Graham, hvis tilslutning er under en procent. Han foreslog, at USA sender en styrke på 10.000 soldater i kamp mod Daesh. Det er der intet, som tyder på bliver realiseret foreløbig, heller ikke selv om Frankrig og til en vis grad Rusland har optrappet antallet af militære bombetogter ind over træningslejre, militærforlægninger og kommandocentraler tæt på Raqqa. Såvel Trump som Bush åbnede dog i denne uge for, at det ”hen ad vejen” kan blive nødvendigt med amerikanske landtropper i Mellemøsten.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Præcisering: Dele af denne artikel bygger på en artikel fra The Hill. Altinget beklager, at dette ikke fremgik tydeligere, da artiklen blev udgivet. Læs mere om sagen her.

Forrige artikel Carson: Religiøs republikansk outsider og den eneste, der kan slå Clinton Carson: Religiøs republikansk outsider og den eneste, der kan slå Clinton Næste artikel Portrætter af kandidaterne: Trump, Bush, Clinton, Carson og alle de andre Portrætter af kandidaterne: Trump, Bush, Clinton, Carson og alle de andre
Analyse: Myten om det republikanske partis undergang

Analyse: Myten om det republikanske partis undergang

VALG: Det skorter ikke på dommedagsscenarier og advarsler til det republikanske parti i lyset af Donald Trumps fortsatte føring i meningsmålingerne. Virkeligheden er en anden: partiet står stærkt i delstaterne og i Kongressen, og de unge er ved at skifte side. Udsigterne bør bekymre Hillary Clinton.

Obama i Paris: Mere indenrigspolitik end klima

Obama i Paris: Mere indenrigspolitik end klima

COP21: Den amerikanske præsident er kendt for at have en høj grøn profil, og han talte med store bogstaver om klodens klima, da han besøgte klimatopmødet i Paris. Men republikanerne vil ikke være med. Obamas planer vil blive lavet om, hvis GOP vinder valget i 2016, lød det.