Delstaten Montana udfordrer kontroversielle super PACs

Montanas erfaring samt erfaring fra andre steder gør det stadig mere svært at fastholde, at uafhængige beløb doneret af virksomheder ikke baner vej for korruption eller tilfælde af korruption.

Ruth Bader Ginsburg
Amerikansk højesteretsdommer

Nogen elsker dem. Andre mener, at de er roden til alt ondt. Grundlæggende er alle dog enige om, at man ikke kan komme uden om politiske komiteer, de såkaldte super PACs, der indsamler enorme beløb til støtte for en politisk kandidat. Det vil sige næsten alle.

Overraskende er en nordvestlig delstat brudt ud og lægger nu arm med de magtfulde super PACs og ikke mindst den amerikanske højesteret, der har vedtaget at gøre dem lovlige. Det er staten Montana, der er mere end almindeligt utryg ved den magt som industri, fagforeninger og velhavende borgere kan opnå gennem ubegrænsede pengedonationer til en super PAC og den kandidat, den støtter. Så utryg, at retten har gjort de store beløb ulovlige. 

Helt konkret har delstatsretten i Montana valgt at fastholde en anti-korruptionslov, der blev indført i staten i 1912. Denne lov forbyder ubegrænset donation til politiske kampagner. Og eftersom indsamling af ubegrænsede donationer er essensen af disse super PACs virke, satte dette reelt en stopper for dem i Montana.

Vil undersøge om super PACs er ulovlige
Så nemt skulle det dog ikke vise sig at være. Den amerikanske højesteret trådte sidste fredag sammen og vedtog en midlertidig suspendering af Montanas forbud. Det var ventet. Det var derimod opsigtsvækkende, at suspenderingen ikke var en endelig afgørelse. Og det benyttede to højesteretsdommere, Ruth Bader Ginsburg og Stephen G. Breyer, sig straks af ved offentligt at henstille til at høre Montana-sagen, inden retten træffer en endelig afgørelse.

De to dommere mener, at der er erfaringer og argumenter nok til at genoverveje, om super PACs forgifter det politiske miljø og skaber større risiko for korruption.

”Montanas erfaring samt erfaring fra andre steder gør det stadig mere svært at fastholde, at uafhængige beløb doneret af virksomheder ikke baner vej for korruption eller tilfælde af korruption,” skriver højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg i forbindelsen med domsafsigelsen.

Det store spørgsmål er nu om højesteret vælger at høre Montana-sagen, inden de afsiger endelig dom. Der er ingen deadline for, hvornår højesteret skal beslutte sig, så både modstandere og tilhængere af super PACs venter nu i spænding. Chancerne er ikke store, men skulle den amerikanske højesteret vælge at høre argumenter i Montana-sagen, vil det være en sejr for modstandere af super PACs, heriblandt præsident Barack Obama. Samtidig vil det sætte super PACs og deres kampagnebudskaber i et negativt lys under præsidentvalgkampen.  

Fortidens korruption er skræmmebillede
Og hvad er så grunden til at Montana har sat hælene i over for loven om ubegrænset støtte til politiske kandidater?

Tilbage omkring 1900-tallet havde Montana en stærk kobber-industri, som i stort omfang købte indflydelse på den lokale og statslige politik ved at give store pengebeløb i støtte til politikere.