Kennedy kan redde ObamaCare

SWING VOTE: Skal Obamas sundhedsreform overleve næste års retssag i højesteret, kræver det en håndsrækning fra mindst én af de konservative dommere. Derfor hviler alle øjne på højesteretsdommer Anthony Kennedy, som ligner en mulig redningsmand. Det mener amerikansk ekspert.
Præsident Obama underskrev sundhedsreformen i 2010. Til næste år skal højesteret afgøre om den er i strid med den amerikanske forfatning.
Præsident Obama underskrev sundhedsreformen i 2010. Til næste år skal højesteret afgøre om den er i strid med den amerikanske forfatning.Foto: Keith Ellison/Wikipedia
Oliver de Mylius

"Det er ligesom at slå plat eller krone. Det kan gå begge veje."

Sådan lyder det fra assistant professor Ryan Owens fra University of Wisconsin, hvis han skal forudsige højesterets afgørelse, når man til næste år skal tage stilling til, om præsident Obamas sundhedsreform er i strid med forfatningen.

Ryan Owens er ekspert i det amerikanske retssystem, og han både forsker og underviser i den amerikanske højesteret. Men hans ekspertise til trods, tør han ikke spå om udfaldet af retssagen. Én ting synes dog sikkert: Sundhedsreformens skæbne kommer til at ligge i hænderne på højesteretsdommer Anthony Kennedy.

Fem mod fire
Ni dommere sidder der i den amerikanske højesteret, og de afgør sagerne ved simpel flertalsafgørelse. Skal Obama gøre sig forhåbninger om, at sundhedsreformen skal overleve, kræver det, at mindst 5 af dommerne erklærer den i overenstemmelse med forfatningen. Og det kan være svært nok i en højesteret, hvor de konservative dommere er i overtal.

"Her i USA er der bred enighed om, at højesteretsdommerne er opdelt i to ideologiske grupperinger: de liberale og de konservative. Derfor kan man afgive kvalificerede bud på, hvordan dommerne vil dømme. Normaltvist vil de konservative dommere være i overtal med fem mod fire, men ved flere tilfælde har dommer Kennedy taget de liberales parti, og det kan man ikke udelukke, at han gør igen," forklarer Ryan Owens i et interview med Altinget | USA.

"The Swing Vote"
I USA udpeges højesteretsdommerne af den siddende præsident, og opdelingen i liberale og konservative dommere stemmer fuldtændig overens med partifarven på den præsident, der udpeger dem. De fire såkaldt liberale dommere er udpeget af de demokatiske præsidenter Bill Clinton og Barack Obama, mens de fem konservative dommere er udnævnt af de forhenværende republikanske præsidenter Ronald Reagan, George Bush Sr. og George Bush Jr. Når højesteret skal afgøre sager med ideologiske implikationer har tilfældet altså ofte været, at dommerne "spillede efter bogen" og stemte i overenstemmelse med deres ideologiske gruppe.

Undtagelsen er Anthony Kennedy, som ved flere lejligheder har stemt med de liberale dommere og dermed bragt de konservative i undertal. Kennedy er derfor blevet kendt som "The Swing Vote" blandt amerikanerne - ham som kan skifte side på den ideologiske kampplads.

Det har han gjort i sager vedrørende stærkt politisk motiverede spørgsmål om homoseksuelles rettigheder og døddsstraf. Det samme kan man sige om sundhedsreformen, der behandler et spørgsmål, som ofte skiller de liberale og konservative stemmer: I hvilken grad må Kongressen blande sig i borgernes liv? Hvor meget magt skal regeringen have til at bestemme over staterne?

Umulig at forudsige
Også på dette spørgsmål har Anthony Kennedy stemt med de liberale frem for de konservative, fortæller Ryan Owens:

"Kennedy er umulig at forudsige. I 90'erne vendte Kennedy tommelfingeren nedad i flere sager, hvor regeringen ønskede at blande sig i staternes politik, men i den seneste sag kendt som Gonzales vs. Raich tog han regeringens parti over for staterne. Dengang var iagttagere ret enige om, at der var tale om en principiel dom fra Kennedys side, hvor han valgte at blåstemple statens radium," siger han og fortsætter:

"Men om han vælger at stemme på samme måde, når det gælder sundhedsreformen, eller om han vil stemme, som han gjorde i 90'erne, er umuligt at vide. Hvis Obama skal håbe på hjælp, så er det mest sandsynligt, at den vil komme fra Kennedy," slutter Ryan Owens.

Dokumentation

SAGEN KORT:

* Obama underskrev i marts 2010 den nye sundhedsreform også kendt som ObamaCare.

* Reformen skal give sundhedsforsikring til de mere end 30 millioner amerikanere, der ikke er dækket i dag. Bl.a. gøres det lovpligtigt for alle amerikanere at anskaffe sig en sundhedsforsikring inden 2014.

* Til næste år skal højesteret afgøre, om det er i strid med den amerikanske forfatning at påtvinge borgerne at købe en sundhedsforsikring.

* Højesteret ventes at komme med deres afgørelse i juni 2012 - midt i den amerikanske præsidentvalgkamp.


0:000:00