Obama i Paris: Mere indenrigspolitik end klima

COP21: Den amerikanske præsident er kendt for at have en høj grøn profil, og han talte med store bogstaver om klodens klima, da han besøgte klimatopmødet i Paris. Men republikanerne vil ikke være med. Obamas planer vil blive lavet om, hvis GOP vinder valget i 2016, lød det.

WASHINGTON DC -  Da den nytiltrådte Barack Obama drog til FN’s klimakonference i København i december 2009, blev han efter sigende mødt af daværende udenrigsminister Hillary Clinton, der sagde:

”Hr. Præsident, dette er det værste møde, jeg har været til siden elevrådet i 8. klasse.”

Det er ingen hemmelighed, at den stort opslåede konference, hvor 193 lande skulle blive enige om en ny, forpligtende, international klimaaftale, der først og fremmest sigtede på at reducere udledningen af drivhusgasser, mislykkedes. En uforpligtende hensigtserklæring var alt det blev til, mens den globale opvarmning blot er fortsat. 

Nu gør landene et nyt forsøg i Paris i denne og næste uge, og Obama har lagt taktikken om. I København kom han til slut – i Paris har han lagt besøget i starten ifølge amerikanske medier for at ”bidrage til at opbygge momentum”. Obama forlod mødet igen tirsdag efter to dage i den franske hovedstad.

Aftale skal binde juridisk
Ved sit afsluttende pressemøde fremhævede den amerikanske præsident, at COP21 bør føre til en såkaldt  "juridisk bindende mekanisme” frem for uforpligtende hensigtserklæringer.

De juridiske garantier skal sikre, at landene rent faktisk overholder deres forpligtelser til at reducere udledningen af kulstof lød det fra Obama.

Præsidentens kriterier for en potentiel aftale inkluderede imidlertid mere end "et ambitiøst mål" for reduktionen af CO2. Obama understregede, at han også satser på at få vedtaget ”en hel værktøjskasse”, der kan måle landenes fremskridt. Han sagde videre, at forhandlerne bør insistere på "en enkel og gennemsigtig mekanisme, som alle lande kan tilslutte sig”.

Republikanerne: det bliver uden os
Ikke så snart havde Obama imidlertid færdiggjort pressekonferencen, før de hjemlige medier indhentede kommentarer, der sigtede imod at lukke ned for alle præsidentens ambitioner. Republikanerne skar ud i pap, at hvad den demokratiske præsident end går med til, så vil en eventuel republikansk efterfølger gøre sit til at aflyse den amerikanske deltagelse. Og hvad angår Obamas egne løfter om et tilsagn fra USA om bindende standarder, er det et åbent spørgsmål, hvordan præsidenten vil få gjort tilsagnet til lov.

Det står klart, at han ikke kan få det igennem Kongressen, men amerikanske forhandlere har i New York, hvor forberedelserne til Paris har kørt i et år, givet tilsagn ”under bordet” om, at præsidenten vil godkende en aftale gennem en såkaldt ”executive order”.

Et sådant præsidentielt dekret skal – for at være lovlig og ikke stride mod forfatningen – være en udmøntning af den eksisterende traktat. En helt ny traktat ville kræve en egentlig ny ratificering af Kongressen, hvilket er umuligt som flertallet ligger.

Kongressen stritter imod
Men planerne om igen at få kontroversielle love igennem uden om de folkevalgte har fået mange konservative helt op i det røde felt. Præsidenten har i forvejen gennemført en mindre immigrationsreform via dekret, og det er ikke populært i Kongressen.

For at understrege alvoren i truslen om modstand til det sidste, stemte Kongressen da også i denne uge med stort flertal for at blokere den amerikanske miljøstyrelses nye grænser for udledning af kuldioxidemissioner fra kraftværker.

Vedtagelsen vil dog ikke træde i kraft, fordi Obama forlods har bebudet, at han vil nedlægge veto mod loven, men timingen var langt fra tilfældig. Miljøpolitikken er en vigtig og strategisk tung uenighed i den igangværende valgkampagne frem mod præsidentvalget om 11 måneder, og republikanerne ønsker dels at minde verden og præsidenten om, at han i den grad er ”Palle alene i verden” i denne sag, dels ønsker de at forhindre Obama i et skabe sig et ”grønt eftermæle”.

Obama er fortrøstningsfuld om fremtiden 
Adspurgt om de republikanske trusler svarede præsidenten køligt og kaldte dem ”ligegyldige”. Han er også fortrøstningsfuld, når det gælder den næste præsident lod han forstå:

"Med hensyn til min efterfølger, så lad mig først og fremmest sige, at jeg forventer en demokrat som min efterfølger. Jeg har tiltro til det amerikanske folks visdom på den front."

Men selv hvis hans optimisme, når det gælder Det Hvide Hus, skulle vise sig at være fejlslagen, tror Obama stadigvæk på USA’s deltagelse i en aftale – også under en republikansk præsident:  

”Noget af det, du finder ud af, når du har det her job, er, at du tænker anderledes, end du gør, mens du er midt i valgkampen. Amerikansk lederskab involverer langt mere end blot at spille op til en valgkreds derhjemme. I virkeligheden er du i centrum for, hvad der sker i hele resten af verden. Din troværdighed, og Amerikas evne til at påvirke begivenhederne, afhænger også af, at du tager andre landes bekymringer alvorligt.”

"Så uanset hvem den næste præsident i USA end er – hvis vedkommende sætter sig i stolen og antyder på en eller anden måde, at den globale konsensus ikke betyder noget. At gå op imod 99.5 procent af alle forskere og eksperter og 99 procent af verdens ledere, der også synes, det her er virkelig vigtigt... Ja, så tror jeg, at USA’s præsident bliver nødt til også at finde dette emne virkelig vigtigt.”

Trump: Obama er enten inkompetent eller naiv
Ikke overraskende afviste samtlige håbefulde, republikanske kandidater præsidentens overvejelser, og flere af dem hånede i talrige pressemøder og TV-optrædener Obamas ord fra weekenden om, at klimaforandringerne er lige så vigtigt for verden – og for USA’s sikkerhed - som terrorbekæmpelse. 

"Jeg tror, det er et af ​​de dummeste udsagn, jeg nogensinde har hørt i politik – og det er alligevel godt skuldret,” lød det fra frontløber Donald Trump mandag på MSNBC’s program, Morning Joe. 

"Eller måske er han faktisk lidt naiv, hvis du ønsker at kende sandheden - altså udover at han er inkompetent.”

En anden kandidat, Jeb Bush, der ikke gør sig i personlige fornærmelser på samme måde som Trump, lod forstå, at han ville overveje slet ikke at have deltaget i topmødet i Paris, hvis han havde siddet i Det Hvide Hus. De potentielle skadevirkninger af en miljøaftale er for store for USA:

"Jeg bekymrer mig om de økonomiske konsekvenser for vores land. Jeg frygter, at hvis vi lægger disse krav og intentioner ned over mennesker, der virkelig kæmper lige nu, så ville det skade vores økonomi. Så jeg er ikke sikker på, at jeg ville deltage i et møde som dette.” 

Supermagter kan multitaske
Hertil svarede Obama med en af sine standardafvisninger:

"Store nationer kan håndtere mange ting samtidig. Amerika er allerede førende på mange områder, og klima skiller sig ikke ud her.”

Han tilføjede på pressemødet, at den tiltro også er et svar til dem, der er bekymret over, om USA har ressourcer til både at bekæmpe terror og gøre gode ting for klimaet samtidig: 

”Klimaændringer påvirker alle andre udviklinger. Hvis vi lader verden fortsætte med at varme op og vandstanden i havene stige så hurtigt, som de gør, og vejrmønstrene fortsat ændrer sig på uventede måder, så vil vi inden længe blive nødt til at bruge flere og flere af vore økonomiske og militære ressourcer, ikke på at give vor befolkningen bedre og nye muligheder, men blot på at tilpasse os de forskellige konsekvenser af en planet i forandring."

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC


Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

Forrige artikel Portrætter af kandidaterne: Trump, Bush, Clinton, Carson og alle de andre Portrætter af kandidaterne: Trump, Bush, Clinton, Carson og alle de andre Næste artikel Analyse: Myten om det republikanske partis undergang Analyse: Myten om det republikanske partis undergang
Analyse: Myten om det republikanske partis undergang

Analyse: Myten om det republikanske partis undergang

VALG: Det skorter ikke på dommedagsscenarier og advarsler til det republikanske parti i lyset af Donald Trumps fortsatte føring i meningsmålingerne. Virkeligheden er en anden: partiet står stærkt i delstaterne og i Kongressen, og de unge er ved at skifte side. Udsigterne bør bekymre Hillary Clinton.

Obama i Paris: Mere indenrigspolitik end klima

Obama i Paris: Mere indenrigspolitik end klima

COP21: Den amerikanske præsident er kendt for at have en høj grøn profil, og han talte med store bogstaver om klodens klima, da han besøgte klimatopmødet i Paris. Men republikanerne vil ikke være med. Obamas planer vil blive lavet om, hvis GOP vinder valget i 2016, lød det.