Bobby Jindal (R)
Republikaneren Bobby Jindal, Louisianas guvernør, er med ét blevet en af de skarpeste kritikere af republikanernes politik under valgkampen. Men han er ikke alene. (Foto: BobbyJindal.com)

Oprydningen hos republikanerne er begyndt

Af |
22. november 2012 kl. 23:00
ANALYSE: Men den politiske infight, der foregår i partiet, går ikke stilfærdigt for sig.
| Flere

LOS ANGELES - De fleste republikanere synes at være enige om, at der skal sadles om efter valget. Her tre uger senere slikker partiet stadig sårene efter at have tabt kampen om præsidentposten og tabt terræn i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Obamas sejr endte med at blive langt mere sikker, end de fleste republikanere havde forventet, og den forsonlige tone blev slået an af det republikanske lederskab allerede første dag efter valget.

Men der holder enigheden også op.

Selvransagelsen i Det Republikanske Parti, der startede med udsagn om, at man nu skulle tænke sig godt om og finde vej til nye vælgerskarer, er nu blusset op i, hvad der allermest ligner en intern krig hos republikanerne.

Løber skrigende bort fra Romney
I går var Thanksgiving. En dag, hvor amerikanerne helliger sig samhørigheden, freden og familiens trygge rammer. Det var som altid en dag uden politiske kampe. Men dagene op til var fyldte med interne spændinger hos republikanerne. Det begynder at ligne en fløjkrig over, hvilke værdier der skal tegne partiet i fremtiden.

Det startede så småt for en lille uge siden, hvor potentielle kandidater til 2016-valget begyndte at positionere sig. Og det første, de skulle gøre, var at løbe så langt væk fra Mitt Romney, som det overhovedet var muligt.

Romneys evne til at være en smule for åbenmundet forsvandt ikke, blot fordi han tabte valget. Det blev bevist forrige onsdag, hvor Mitt Romney forklarede sine ex-pengedonorer på et telefonmøde, at Obama vandt, fordi han "bestak" minoriteterne med "gaver". Romneys bemærkninger fik kommentatorer og demokrater til at ryste på hovedet.

Men inden for partiet blev folk rasende. Den første, der stak hovedet ud af busken, var Louisianas guvernør, Bobby Jindal. Jindal, der er den første indisk-amerikanske politiker, der er blevet valgt som guvernør, udtalte til Politico.com: "Det vil jeg afvise fuldstændigt. Det er helt forkert." Politico beskrev Jindal som "synligt ophidset", da han udtalte sig.

Rubio tog afstand fra immigrationspolitikken
Jindal gik dog endnu længere end at blot kritisere Romneys bemærkninger. Han afviste, at hele republikanernes polariserende 2012-kampagne skulle være repræsentativ for republikanernes retning fremover: "Det repræsenterer ikke, hvor vi befinder os som parti, eller hvor vi er på vej hen som parti. Hvis vi skal lære noget af det her valg, må det være dette: Vi går efter 100 procent af stemmerne og repræsenterer alle, der ønsker at opnå den amerikanske drøm. Punktum. Ingen undtagelser."

Dermed stikker Bobby Jindal en retning ud for republikanerne, som kan blive kendetegnende for partiets forsøg på et comeback i 2016. Eller måske allerede ved midtvejsvalget i 2014. Men Jindal var ikke den eneste, der lagde afstand til Romney som symbol på republikanernes fortid.

Marco Rubio, der ansås som en storfavorit til vicepræsidentposten, og som blev kørt op på republikanernes konvent som en kommende superstjerne á la Obama, var også ude med riven. I hans tilfælde handlede det om immigrationspolitikken hos republikanerne. Romneys immigrationspolitik - og dermed den politik, partiet ville føre, hvis de havde vundet - fik en del opmærksomhed under valgkampen, fordi Romney mente, at illegale indvandrere ville deportere sig selv, fordi det ikke ville være sjovt for dem at være i USA under hans ledelse.

Væmmelse hos ex-Romney-folk
Da Marco Rubio blev spurgt om denne politik efter valget, sagde han:

"Jeg tror, det er usædvanligt svært at få nogen til at lytte til dine holdninger til sundhedspolitik, økonomisk vækst og skatteprocenter, hvis vedkommende hele tiden har i baghovedet, at du gerne vil deportere vedkommendes bedstemor. Retorikken er vigtig."

Rubio syntes dog at skyde direkte efter Romneys berømte "47 procent"-bemærkning, da han tilføjede om illegale immigranter: "De har bare gjort, hvad der var nødvendigt for at overleve. Det skal man altid huske."

Romneys nye status som syndebuk er nu så gennemtrængende i Det Republikanske Parti, at Romneys tidligere toprådgiver, Dan Senor, udtrykte sin væmmelse ved det for to dage siden på tv-kanalen MSNBC: "Uden at skulle nævne nogle navne så har jeg været backstage ved kampagne-events med top-republikanere, der hjalp Romney-kampagnen. De talte om ham, som om han var Reagan."

Men det ændrede sig efter valget: "Fem eller seks dage senere så man dem på tv-skærmene, hvor de nærmest svinede Romney til. Det var helt utroligt."

New Jerseys guvernør Chris Christie, der lige nu ligner en topkandidat til 2016-valget, har også været ude og kritisere Romneys "bestikkelses-bemærkning". Han erklærede sig på tv-programmet 'Morning Joe' enig med Bobby Jindal og sagde: "Du kan ikke være leder for en hel befolkning og samtidig optræde polariserende."

Christie splitter partiet... og dog
Christie er dog selv offer for den interne kamp i partiet. Der tales en del om hans bogstavelige omfavnelse af Obama, da præsidenten besøgte de dele af New Jersey, hvor orkanen Sandy havde hærget, som en slags underkastelse. Christies efterfølgende ros af præsidentens indsats i New Jersey er også en torn i øjet på visse republikanere, der mener, at det kostede Romney valget.

Andre republikanere bakker dog Christie op. Som f.eks. den tidligere formand for  republikanerne i Californien, der skriver på Politico.com, at "Det er noget sludder af samme kaliber, som da nogle republikanere i 2008 mente, at Sarah Palin kostede McCain valget. Det er på tide at vokse op og stoppe det pjat."

Netop i Californien er der dog især behov for republikansk selvransagelse. I staten, der fostrede Reagan og Nixon, er der nu kun 29 procent af vælgerkorpset, der kalder sig republikanere.

Christies håndtering af Sandy har været god for ham, rent politisk. Hans popularitet i New Jersey sprang i målinger offentliggjort lige før Thanksgiving 19 procentpoint opad, så 77 procent af det ellers stærkt demokratiske vælgerkorps i New Jersey synes, han gør det godt. I nabostaten New York mener man endda ifølge andre målinger, at Christie gjorde det bedre end New Yorks egen guvernør, Andrew Cuomo. Og det lettere venstreorienterede analysefirma PPP lavede en måling i New Hampshire, der viste, at Chris Christie var favorit til at være republikansk præsidentkandidat i 2016. Men det er naturligvis helt urealistisk tidligt at måle den slags.

Så kampen står om værdierne i Det Republikanske Parti lige nu - unge stemmer som Jindal og Rubio lægger afstand til det traditionelle GOP, og internt slås man om, hvorvidt forsonende tilgange til tingene som Christies kan accepteres.

Man kan vælge at anskue det, som om Det Republikanske Parti gennemgår de berømte fem sorgfaser her efter valget: Fornægtelse, Vrede, Forhandling, Depression og Accept.

De interne kampe vidner om, at GOP befinder sig i fase nummer to.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK