Trump eller ej: Europa må vænne sig til amerikansk protektionisme

INTERVIEW. USA's præsident lader truslen om straftold svæve over europæisk industri, og det må EU hellere vænne sig til, siger Danmarks ambassadør i Washington, D.C. For selv hvis Donald Trump ikke bliver genvalgt til præsident i 2020 – hvilket han godt kunne blive – så vil vi stå over for et mere lukket USA fremover, vurderer Lars Gert Lose.

WASHINGTON: Da Lars Gert Lose for tre år siden fik sit drømmejob som Danmarks ambassadør i USA, havde han ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at en mand som Donald Trump kunne blive amerikansk præsident.

Skiftet fra den intellektuelle, liberale og i Danmark og Europa så vellidte Barack Obama til den krigeriske og helt uforudsigelige byggemilliardær fra New York kom som et chok – både for Europas ledere og for den danske topdiplomat i Washington, D.C.

"Vi tog totalt fejl. Tro mig: De ting, jeg sendte hjem til København før præsidentvalget, de så ikke godt ud dagen efter," siger Lars Lose, der tidligere har været udenrigspolitisk rådgiver i Statsministeriet og chef for Udenrigsministeriets ministersekretariat.

Lige siden har ambassadør Lose og hans mandskab været på en mission, der går ud på at forstå, hvorfor Donald Trump blev valgt, og hvordan Danmark bedst håndterer den utraditionelle leder i Det Hvide Hus.

Lige som så mange andre har Lars Lose måttet lære en hel del i en fart. Derfor er han ikke længere overrasket over, at præsident Trump kommer med voldsomt protektionistiske udfald og ligefrem truer med en handelskrig over Atlanten.

Trump efterlader EU i uvished
Præsidenten har foreløbig undtaget EU fra en ny straftold på importeret stål og aluminium, men kun midlertidigt.

1. maj udskød Trump i sidste øjeblik beslutningen om straftold på europæiske varer en måned. Det efterlader europæiske producenter i uvished, hvilket har fået EU til at advare Donald Trump om en uholdbar situation:

"USA's beslutning forlænger usikkerheden på markedet, som allerede påvirker erhvervslivets beslutninger. EU bør undtages fuldstændigt og permanent fra disse tiltag, eftersom de ikke kan retfærdiggøres med grundlag i national sikkerhed," lød det 1. maj i en meddelelse fra EU-Kommissionen, der konstaterede:

"Som en langvarig partner og ven af USA vil vi ikke forhandle under trusler."

Blandt EU's chefer vokser frustrationen over, hvad der opfattes som Trumps personlige hasardspil med det transatlantiske handelsforhold, som er verdens største.

Men set fra ambassadør Lars Loses udkigspost i Washington handler den seneste tids trusler om straftold på europæiske varer slet ikke bare om Donald Trumps aggressive og konfliktsøgende stil.

For Trump har ramt en nerve dybt i amerikansk politik, mener Lose. Præsidenten spiller på en protektionistisk og nationalistisk udvikling, der har været undervejs længe i USA's samfund og politiske liv.

"Selv hvis Trump faldt i morgen, så ville det her stadigvæk være med os. Politikken ville være fuldstændig den samme i morgen også. Indpakningen ville være meget anderledes, men politikken ville være den samme, uanset om vi taler udenrigs- og sikkerhedspolitik eller handel," siger ambassadøren.

Protektionisme er en trend i USA
Ville tonen også være så hård i handelspolitikken, hvis Trump ikke var præsident?

"Ja, det ville den. Protektionisme er en stor del af den politiske bevægelse i USA lige nu. Paradoksalt nok er Det Republikanske Parti (som er Trumps eget parti, red.) lige nu de allierede, vi har, når vi skal op og forklare frihandel i amerikansk politik. Men præsidenten ligger alligevel et andet, meget protektionistisk sted. Og Det Demokratiske Parti er med stormskridt også på vej hen mod en protektionistisk handelspolitik."

"Så protektionisme er en trend i amerikansk politik, som vil være her i lang tid, og som vi bliver nødt til at forholde os til. Det betyder også, at EU skal se på sin politik. Vi skal også være hårde i filten. Sandheden er jo, at handelsforholdet mellem USA og Europa rent faktisk er frit og fair."

"Man kan ikke bare måle et handelspolitisk forhold på handelsunderskud eller handelsoverskud, sådan som Trump gør. Det er jo meget mere end det. Det handler for eksempel om investeringer. BMW er den største leverandør af produktionsjob i USA overhovedet! Det er dem, der investerer mest i den type job, som Trump har lovet at bringe tilbage til landet."

Men ved Trump det?

"Ja, det gør han da. Det fortæller Merkel ham, og det fortæller vi ham også. Danmark er et andet godt eksempel: Vi har et handelsoverskud med USA. Det får vi også tit at vide. De spørger: Hvad vil I gøre ved det? Vi siger, at det vil vi ikke gøre noget ved, fordi USA har et massivt investeringsoverskud i forhold til Danmark. Vi har mere end 700 danske virksomheder i USA, der skaber mere end 70.000 job. Ret godt gået af et land med 5,7 millioner indbyggere, ikke? Det er langt flere job, end USA skaber i Danmark."

Twitter-præsidentens splittede land
Hvordan skal Danmark agere i forhold til den her amerikanske præsident og hans administration? Er det anderledes?

"Jobbet er anderledes. Det er interessant arbejde! Du står op hver morgen og tænker: Hvordan griber jeg den her dag an?"

Så tjekker du lige Twitter, eller hvad?

"Vi skal ikke føre vores politik på baggrund af tweets. Jeg prædiker det, der hedder strategisk tålmodighed. Lad os gå ind og tale med nogle folk, der sidder med beslutningerne, og så lige finde ud af, hvordan det ender i sidste instans, inden vi reagerer for voldsomt."

"Når Trump står op om morgenen og laver et tweet, så er det ikke, fordi han tænker: Nu skal jeg kommunikere til den danske befolkning eller befolkningerne i Europa eller rundt omkring i verden. Det er til folkene ude i Midtvesten, som har valgt ham. Det er det, der er basen. Det glemmer vi nogle gange."

Hvad er det for en udvikling i det amerikanske samfund, som valget af Trump er udtryk for, tror du?

"Først og fremmest skal vi huske på, at USA er et meget konservativt land. I langt størstedelen af staterne har Republikanerne både guvernørposten og flertal i Senatet og Huset. Det har Demokraterne kun i 6 stater. Den hvide middelklasse, som er meget stor i USA, er konservativ. En af grundene til, at Trump blev valgt, var, at man simpelthen glemte en stor del af den amerikanske befolkning i den politik, der blev ført."

"Siden valget har vi her fra ambassaden brugt rigtig meget tid på at tale med folk ude i landet. Og du kan godt opbygge en argumentation for at stemme på Trump, når du er derude i Midtvesten, og du har set den økonomiske udvikling gå din næse forbi."

"Den økonomiske vækst, som er stærk og har været det i lang tid, fordeler sig enormt ulige i USA, også geografisk. Væksten foregår i høj grad på kysterne. På østkysten og vestkysten og så nede i Texas også. Men Midtvesten har ikke set den her vækst komme tilbage endnu. Det er en tabt generation, du har derude. Og de reagerer politisk – med nogen ret."

Trumps vælgere er godt tilfredse
Tror du, at Trumps egen vælgerbase i øjeblikket synes, at han er en god præsident?

"Ja. Uden selv at udtrykke nogen holdning til Trump, så vil jeg sige, at set gennem brillerne på dem, der stemte på ham, så er deres analyse af hans første år som præsident: Her har du faktisk en mand, der i hvert fald prøver at gøre de ting, han sagde under valgkampen, at han ville gøre."

"Jeg mener selv, at det største politiske problem i USA ikke nødvendigvis er præsidenten, men i høj grad Kongressen, som har været polariseret i mange år. Du har to politiske partier, der er stort set lige store, som hader hinanden, og som absolut ikke kan samarbejde hen over midten. Det gør, at der ofte ikke bliver besluttet noget som helst."

"Så der bliver ikke gjort noget for de mennesker derude, og det kan de se. Og så vil de hellere have en mand, der som Trump siger, at han vil 'dræne sumpen' og 'sprænge Washington i luften', frem for at tro på de politikere, som efter deres opfattelse ikke har gjort noget godt for dem gennem mange år."

Kunne Trump godt blive genvalgt i 2020 og få fire år mere?

"Det kan man bestemt ikke udelukke. Ikke mindst, fordi vi stadig har til gode at se, hvordan Det Demokratiske Parti vil prøve at jagte en valgsejr. Vi har endnu ikke set en politisk platform, og vi har endnu ikke set skyggen af en kandidat, som for alvor vil kunne true Trump."

Det nytter ikke bare at vente
Hvordan tror du, at Europa skal håndtere Trump og hans regering? Skal vi agere på en anden måde over for USA, end vi hidtil har gjort?

"Der er jo mange, der siger, at vi bare skal sætte os ned og vente på, at han er væk igen. Men det har vi ikke råd til. USA er stadig verdens eneste supermagt, som er helt afgørende for os sikkerhedspolitisk – for eksempel i forhold til Rusland, der jo stadig er det store sikkerhedspolitiske emne i Europa. USA er også helt afgørende for os kommercielt. Og vi deler stadig helt afgørende værdier og interesser med USA. Dem kan man ikke sætte på pause i tre år, og det skal vi heller ikke."

"Man kan sagtens arbejde med den her administration. Det er hårdt arbejde, det er der ingen tvivl om. Der er meget konflikt omkring det, nogle gange er det også to skridt frem og et tilbage, det er kompliceret og der bliver vendt lidt op og ned på tingene."

Mærker du også det i dit arbejde som dansk ambassadør?

"Ja ja. Hver dag. Som jeg plejer at sige: Jeg er glad for, at jeg ikke bliver betalt ud fra min evne til at forudsige, hvad der vil ske i amerikansk politik, for så ville jeg være en fattig mand! Men det ændrer ikke på, at du godt kan arbejde med det her. Du kan godt tale med de her mennesker. Det tager lang tid, og det kan være forvirrende og bekymrende. Uforudsigeligheden i sig selv er selvfølgelig også et problem. Men det ændrer ikke på, at du kan arbejde med dem."

Mangel på viden om EU i Washington
Hvad er Trumps forhold til Europa egentlig? Har han overhovedet noget forhold til Europa?

"Det er et godt spørgsmål. Det er noget, vi har arbejdet rigtig hårdt med det sidste halvandet år. Der er næppe tvivl om, at han som person ikke havde meget tilovers for EU, da han blev valgt som præsident. Jeg er heller ikke sikker på, at nogen i hans administration havde nogen særlig dyb forståelse af, hvad EU er som institution. Men det er noget, der gør sig gældende for hele det amerikanske politiske system."

"Jeg var relativt chokeret, da jeg kom herover – også under Obama – over, hvor lidt kendskab til og interesse for det europæiske projekt, der er i amerikansk politik. Både herovre og i Europa har man taget det transatlantiske forhold for givet gennem de sidste mange, mange år. Det har betydet, at der ikke er sådan en kerne af for eksempel medlemmer af Kongressen, som har en dyb interesse for Europa, som ved hvordan EU fungerer, og som har et stærkt fokus på den transatlantiske alliance."

"Jeg tror så, at Trump og hans administration har været på en rejse, siden de tiltrådte. Der er rigtig mange europæiske stats- og regeringsledere, der har brugt tid på at tale med præsidenten. Inklusive vores egen statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som jo var her sidste år, umiddelbart efter Trumps tiltrædelse. Jeg var selv med til mødet, så jeg ved, at Lars Løkke brugte rigtig meget tid på at forklare, hvad EU er for en størrelse."

Broen til de nye alligatorer
"Men jeg vil da ikke lægge skjul på, at det er kompliceret arbejde. Det er en anden type mennesker, der sidder i administrationen nu. Det lovede Trump jo: at han ville bringe nye mennesker ind i Washington. Som en republikaner for nylig sagde til mig: ’Trump didn’t drain the swamp, he just brought in new alligators’. Der er noget om snakken! Det er i hvert fald en ny type mennesker, du skal arbejde med, og et nyt netværk, du skal bygge op. Trump leder jo også gennem konstant udskiftning af folk, og gennem konflikt omkring sig."

Han fyrer jo nogen nærmest hver anden dag?

"Ja, og andre siger op. Det betyder jo, at man så skal starte forfra. Vi havde for eksempel brugt et år på at opbygge et forhold til udenrigsministeren, Rex Tillerson, og folkene omkring ham. Nu er han væk, der er en ny udenrigsminister med nye folk, som man så skal til at arbejde med. Det er en udfordring."

"Men Danmark har en god adgang. I USA er Danmark et velanset land. Vi fører en politik, som historisk set vækker genklang i USA. Derfor føler vi os godt placeret, også med denne administration. I mange af de her spørgsmål kan vi spille en god rolle, fordi vi er en stærk spiller i EU, men vi er også et meget transatlantisk land."

"Der er mange gange, hvor vi har mulighed for at spille rollen som en bro mellem USA og nogle af de mest Trump-frustrerede elementer i Europa. Vi forsøger at holde fokus på de fælles interesser og fælles værdier, og så prøve at skrælle laget af konflikt, forvirring og usikkerhed væk … men det er hårdt arbejde, det må man sige."

Forrige artikel Analyse: Myten om det republikanske partis undergang Analyse: Myten om det republikanske partis undergang Næste artikel Overblik: Den politiske kalender for 2019 Overblik: Den politiske kalender for 2019
Analyse: Myten om det republikanske partis undergang

Analyse: Myten om det republikanske partis undergang

VALG: Det skorter ikke på dommedagsscenarier og advarsler til det republikanske parti i lyset af Donald Trumps fortsatte føring i meningsmålingerne. Virkeligheden er en anden: partiet står stærkt i delstaterne og i Kongressen, og de unge er ved at skifte side. Udsigterne bør bekymre Hillary Clinton.

Obama i Paris: Mere indenrigspolitik end klima

Obama i Paris: Mere indenrigspolitik end klima

COP21: Den amerikanske præsident er kendt for at have en høj grøn profil, og han talte med store bogstaver om klodens klima, da han besøgte klimatopmødet i Paris. Men republikanerne vil ikke være med. Obamas planer vil blive lavet om, hvis GOP vinder valget i 2016, lød det.