Løkke kickstarter disruptionråd før jul

DISRUPTION: Regeringens disruptionråd debuterer mandag på Marienborg med Lars Løkke Rasmussen (V) for bordenden. Ny rapport fra Teknologisk Institut stiller samtidig skarpt på trusler og muligheder på fremtidens arbejdsmarked.

Foto: Casper Andersen/Altinget
Klaus Ulrik Mortensen

Mandag formiddag mødes Lars Løkke Rasmussen (V) første gang med regeringens netop udpegede disruptionråd.

Mødet finder sted i statsministerens ministerielle gemakker på Marienborg. Og dermed vender Løkke tilbage til samme sted, som han en søndag i slutningen af november præsenterede grundlaget for sin nye VLAK-regering.

Her brugte han taletid på et særligt disruptionråd, som skal give arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre mulighed for at drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked.

Fra Troels til Løkke
Et råd, som i regeringsgrundlaget blandt andet var motiveret med følgende ord:

Mange tror, at det foregår i alle andre sektorer end deres egen. Nogle folk i finanssektoren ved godt, at deres job er truet af robotter og softwareløsninger, men i sundheds- og uddannelsessektoren tror folk stadig, at det går fri.

Bente Sorgenfrey
Formand, FTF

“Partnerskabet skal drøfte, hvordan vi sammen skal sikre et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, og hvor alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for.”

Tanken var oprindeligt, at arbejdet skulle ledes af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), som da også brugte kræfter på emnet i sin tiltrædelsestale.

Men da Løkke tre dage senere orienterede Folketinget om sin nye regerings planer, var det nu pludselig ham selv, der skulle lede det disruptive arbejde.

“Globaliseringen, digitaliseringen, den fjerde industrielle revolution, automatisering, disruption, kunstig intelligens, robotter... uanset hvilke ord vi bruger om alt det nye, så ændrer det vores arbejdsmarked. Nogle er begejstrede. Andre bekymrede. Vi skal have begge øjne åbne, så vi ikke bare ser det sort-hvidt, men alle nuancerne. Og tager både muligheder og risici alvorligt,” sagde han og slog fast:

“Jeg vil selv stå i spidsen for arbejdet. Det ligger mig meget på sinde.”

FTF: Klogt med Løkke i spidsen
Her slog han også fast, at både LO’s Lizette Risgaard og 3F’s Per Christensen er blandt de særligt udvalgte, som skal hjælpe med at løfte det danske arbejdsmarked videre ind i det 21. århundrede.

Det samme er Bente Sorgenfrey, som er formand for landets næststørste fagforbund FTF med 450.000 medlemmer.

“Jeg synes, at det er klogt, at Løkke selv sætter sig i spidsen for arbejdet. Og ser frem til et spændende samarbejde. Det kan godt være, at de geniale løsninger ikke kommer fra det gamle establishment, men så er det godt, at vi forhåbentlig også får nogle yngre kræfter med,” siger hun.

Bente Sorgenfrey har været frontfigur for FTF siden 2003. Og er dermed gammel nok i gårde til også at have siddet med om bordet, da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i nullerne placerede sig selv for bordenden af sit globaliseringsråd.

“Dengang handlede det om at fjerne folks frygt for globaliseringen og give en pejling af, hvad fremtidens arbejdsmarked kræver af Danmark. Og jeg har opfordret Løkke til at skabe en lignende ramme, som kan gøre os klogere på de aktuelle udfordringer,” siger hun.

Træk på erfaringer fra Siri Kommission
I modsætning til forbundskollegerne Lizette Risgaard og Per Christensen er Bente Sorgenfrey aktiv i Siri Kommissionen, som tidligere på året blev stiftet med Radikale Venstre og ingeniørernes brancheorganisation IDA som hovedkræfter.

Afsættet for de to initiativer er tæt på at være identisk. Og Bente Sorgenfrey forventer derfor også, at Løkkes disruptionråd i høj grad kommer til at lade sig inspirere af arbejdet i Siri Kommissionen.

“Nu er vi endnu ikke kommet så langt i arbejdet. Men i og med, at det er de samme temaer, som vi kigger på - nemlig hvordan kunstig intelligens påvirker fremtidens arbejdsmarked - er det oplagt at lytte til hinandens erfaringer,” siger hun.

Bente Sorgenfrey fremhæver to problematikker som særligt interessante:

  • Dels hvilke udfordringer et disruptet arbejdsmarked stiller til behovet for efter- og videreuddanelse
  • Dels hvordan man adresserer etiske spørgsmål som, hvordan ny teknologi ændrer ved den eksisterende sammenhængskraft i samfundet

“Hvis ikke vi skal køres over bid for bid, er det vigtigt, at vi sætter os i spidsen for diskussionen. Jeg håber derfor, at vi blandt politikere og arbejdsmarkedets aktører kan skabe en fælles forståelse for, hvad udfordringerne er, og hvilke muligheder vi har for at påvirke dem,” siger hun.

Rettidig omhu
Hun er dog godt klar over, at der er tale om en uhyre kompleks opgave, som ingen på nuværende tidspunkt kan påstå til fulde at overskue og forstå.

Det er samme billede, der tegner sig, når man bladrer i Siri Kommissionens første rapport, som tirsdag blev præsenteret på en konference i Ingeniørhuset i København om Industri 4.0.

Rapporten, som er udarbejdet af Teknologisk Institut, kombinerer litteraturstudier med spørgeskemaundersøgelser og kvalitative ekspertinterviews. Og konkluderer, at det fra politisk hold er centralt at sikre, at transitionen fra Danmark i dag til et Danmark med øget brug af kunstig intelligens er båret af rettidig omhu.

“Det vil kræve, at det politiske system forstår de potentialer og risici, der er forbundet med udviklingen i kunstig intelligens. Fordi kunstig intelligens potentielt kan blive udnyttet inden for utallige områder, så vil en høj grad af policy koordinering og prioritering af indsatser være nødvendig på områder som eksempelvis arbejdskraftens kompetencer, datasikkerhed og datatransparens,” skriver Teknologisk Institut og fortsætter:

“Kunstig intelligens rejser nye udfordringer til uddannelses- og eftervidereuddannelsessystemet. Flere eksperter forudser, at udviklingen inden for kunstig intelligens vil nødvendiggøre, at læring bliver en langt mere kontinuerlig aktivitet igennem hele livet og med stigende brug af digitale teknologier.”

OECD: 40 procent af danske job påvirkes
En analyse fra OECD viste tidligere på året, at cirka 8 procent af jobbene i Danmark er i højrisikozonen for automation som følge af digitalisering.

Estimeret pct. af arbejdsstyrken, som er i højrisiko for, at deres job automatiseres

Kilde: OECD, 2016

Og at markant flere – mere end 40 procent af den danske arbejdsstyrke - med sandsynlighed vil se et væsentligt skift i jobindholdet, hvilket vil stille store og nye krav til efteruddannelse for alle grupper i det danske arbejdsmarked.

Blandt Bente Sorgenfreys 450.000 medlemmer, som blandt andet udgøres af sygeplejersker, skolelærere og politibetjente, begår mange den fejlopfattelse at tro, at et disruptivt arbejdsmarked ikke påvirker dem.

“Mange tror, at det foregår i alle andre sektorer end deres egen. Nogle folk i finanssektoren ved godt, at deres job er truet af robotter og softwareløsninger, men i sundheds- og uddannelsessektoren tror folk stadig, at det går fri. Og det er vigtigt, at vi forbereder dem på, at deres job også kan være i farezonen,” siger forbundsformanden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00