2030-Panelet: ”Vi skal være mere solidariske med de unge”

Ungdommen skal skabe, men også leve i en mere bæredygtig og dermed anderledes verden. Derfor skal vi give ungdommen både en stemme og en magt til at definere den verden, påpegede flere af 2030-Panelets medlemmer under en debat i Verdensmålsugen.

2030-Panelet diskuterer vejen til et bedre verdenssamfund under Verdensmålsugen, hvor særligt ungdommen skal spille en væsentlig rolle ifølge panelet. 
2030-Panelet diskuterer vejen til et bedre verdenssamfund under Verdensmålsugen, hvor særligt ungdommen skal spille en væsentlig rolle ifølge panelet. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

”Vi bliver nødt til at give ungdommen mere indflydelse på, hvordan den grønne omstilling kommer til at ændre sig.”

Sådan lød ét af de klare svar fra Anemone Birkebæk, direktør for partnerskaber hos UN Live, da hun blev bedt om at give sine tre bedste bud på konkrete initiativer til, hvordan vi omstiller os til et mere bæredygtigt verdenssamfund i overensstemmelse med FN’s verdensmål.  

Som den yngste deltager i paneldebatten der diskuterede spørgsmålet, ”Hvordan bygger vi et bedre samfund?” under Verdensmålsugen, tillod Anemone Birkebæk sig at tale sig selv ind i den ungdom:

”Vi er jo dem, der kommer til at leve med den verden, som vi overtager nu. Det betyder, at vi bliver underlagt et enormt stort pres. Men det pres og det ansvar skal i virkeligheden gøres til power. Og det skal gøres til, at ungdommen får taktstokken på, hvordan vi skal indrette vores samfund,” sagde hun.

”Tag de unges frygt alvorligt!”

Selvom Anemone Birkebæk som debatpanelets yngste deltager repræsenterede de unge bedst, var hun ikke alene om at pege på ungdommen som en væsentlig brik i en omstilling til en mere bæredygtig verden.

Som formand for Folkehøjskolernes Forening var Lisbeth Trinskjær også naturlig fortaler for de unges rolle i efterlevelsen af verdensmålene. Til spørgsmålet om hvordan et bedre samfund ser ud, svarede hun, at det skal være et samfund, hvor håb og mod fylder mere end frygt, og knyttede det an til netop ungdommens frygt for fremtiden:

”Klimakrisen presser sig rigtig meget på, og jeg tror, det for rigtigt mange unge er en eksistentiel frygt. Jeg hører for eksempel unge diskutere, om de kan tillade sig at sætte børn i verden,” lød det fra højskoleformanden, der ligesom fire ud af panelets fem deltagere er medlem af 2030-Panelet.  

”Jeg håber rigtigt meget, at vi vil blive bedre til at være solidariske med de unge i den kamp for fremtiden, som ligger nu og tage den der eksistentielle frygt alvorligt.”

”Det er ikke kun De Gule Veste, du skal være bange for.”

 

Katherine Richardson
Professor ved Center for Macroecology, Evolution and Climate på Københavns Universitet

Gule Veste eller en utålmodig ungdom

Som moderator på debatten brugte Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet og medlem af blandt andet 2030-Panelet og Klimarådet, anledningen til at knytte en kommentar til Lisbeth Trinskjærs synspunkt.

Let karikeret fortalte hun, hvordan hun indimellem bliver mødt med den attitude fra en ældre generation, at en for hurtig samfundsomstilling kan vække protestbevægelser som De Gule Veste i Frankrig. Men i hendes møde med unge universitetsstuderende fornemmer hun en anden modstand vokse:

”Jeg har min dagligdag med unge mennesker, og jeg kan godt hilse og sige, at de er utålmodige. Så hvis ikke de får noget for det, de følte, var deres 'klimavalg', så er jeg ikke sikker på, de fortsat vil bruge demokratiske metoder for at komme videre,” sagde Katherine Richardson og fortsatte spøgende:

”Det er ikke kun De Gule Veste, du skal være bange for.”

Empati skal bære verdensmålene frem

En anden af debatpanelets deltagere, som også omgiver sig med unge studerende til daglig, var Lene Dammand Lund, rektor på Det Kongelige Akademi. Med sine input i debatten forsøgte hun ikke blot at give ungdommen en stemme, men understregede særligt én bærende værdi i et fremtidigt verdenssamfund: Empati.

”Det, jeg tager med mig – inspireret af mine studerende – er, at i en bedre verden har vi mere empati,” sagde Lene Dammand Lund og uddybede:

”Forskningen viser at i takt med, at vi er flyttet ind i storbyerne, er vi blevet mindre empatiske. Vi hilser ikke engang på naboen. Vi er i virkeligheden ikke særligt gode til at udfolde empati over for andre end dem, der er vores nære venner og vores nære familie. Det bliver vi nødt til at genlære os.”  

Udover Lene Dammand Lunds vision om et bæredygtigt samfund baseret på empati for alt levende fremlagde debatpanelets deltagere ligeledes andre tilsvarende holistiske bud på, hvordan vi opbygger et fremtidigt verdenssamfund. Det være sig funderet på eksempelvis et globalt udsyn, en kombination af individuel og kollektiv ageren og ressourcemæssig ligevægt.

Se eller gense hele debatten her.

Paneldebatten var arrangeret af 2030-Panelet.

Verdensmålsugen er delvist finansieret af eksterne partnere. Det har ingen indflydelse på Altingets redaktionelle dækning af Verdensmålsugen og de enkelte arrangementer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katherine Richardson

Professor i biologisk oceanografi, Globe Institute, leder, Sustainability Science Centre, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Københavns Universitet, medlem, 2030-panelet
BA (Harvard 1976), ph.d. (Marine Science, Wales 1980), D.Sc. (Københavns Universitet, 2020)

Lisbeth Trinskjær

Formand, Folkehøjskolernes Forening, formand, Fonden Ungdomsøen, medlem, 2030-panelet, medlem, Demokratikommissionen, Fellow, Crown Princess Mary Centeret, Københavns Universitet, bestyrelsesmedlem, Center for Ungdomsforskning
Journalistisk grunduddannelse (Pressens Uddannelsescenter 1999)

Lene Dammand Lund

Rektor, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering, medlem af 2030-panelet
Arkitekt (Arkitektskolen Aarhus 1991), MBA-byg (CBS 2004)

0:000:00