Regeringen varsler klimamærke på fødevarer: Aktører skal udvikle konkret model

Inden udgangen af 2022 skal en arbejdsgruppe af aktører levere et bud på et statskontrolleret klimamærke på fødevarer. Det oplyser regeringen, der dermed melder sig som tilhænger af en ny mærkningsordning.

Danskernes nuværende fødevareforbrug ”udfordrer Danmarks ambition om at være et foregangsland på klimaområdet”, konstaterede Klimarådet i en rapport fra december sidste år.&nbsp;<br>
Danskernes nuværende fødevareforbrug ”udfordrer Danmarks ambition om at være et foregangsland på klimaområdet”, konstaterede Klimarådet i en rapport fra december sidste år. 
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Andreas Arp

Når danskerne fylder indkøbskurven op i supermarkederne, skal det fremover være nemmere at tage klimavenlige valg.

Det mener regeringen, der nu melder sig klar til at indføre et statskontrolleret klimamærke på fødevarer.

Det sker efter flere måneder med pres fra en lang række aktører, eksperter og en god håndfuld partier fra begge sider af Folketinget.

”Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer,” udtaler fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse.

Til at udvikle det nye klimamærke har regeringen udpeget en arbejdsgruppe af aktører, der inden juleaften i år skal blive enige om et bud på en konkret mærkningsordning.

Det er et krav fra regeringen at mærket er ”entydigt, enkelt og let at forstå”.

I arbejdsgruppen sidder Fødevarestyrelsen, Salling Group, Coop, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Økologisk Landsforening.

Fødevarestyrelsen har formandsskabet i arbejdsgruppen.

S har tøvet

Idéen om et klimamærke på fødevarer har været længe undervejs.

Den tidligere VLAK-regering foreslog allerede tilbage i 2018 at udvikle et statskontrolleret klimamærke på fødevarer – allerede året efter måtte daværende klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) dog skrotte mærkningsordningen efter pres fra fødevarebranchen.

Siden er branchen selv begyndt at eksperimentere med grønne mærkningsordninger, og flere partier i Folketinget har da også rejst idéen om et klimamærke efterfølgende.

Senest foreslog Venstre at afsætte midler på dette års finanslov til en statskontrolleret klimadatabase, der kunne lægge til grund for en klimamærkning. Det bakkede regeringens støttepartier også op om uden at det dog førte til en bevilling på finansloven.

En lang række aktører og regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet har også anbefalet S-regeringen at udvikle et klimamærke på fødevarer.

I samme periode har regeringen dog – indtil nu - ikke ønsket at svare på, om man mente, at der bør laves en ny mærkningsordning. Svaret har derimod længe været, at Fødevareministeriets embedsmænd har undersøgt, hvordan et mærke vil kunne skrues sammen.

Allerede tilbage i januar gjorde fødevareminister Rasmus Prehn (S) det dog klart, at et dansk klimamærke ikke kan blive obligatorisk for fødevareproducenterne. Læs mere om det her.

Læs også, hvordan henholdsvis Klimarådet, Forbrugerrådet Tænk og den tidligere direktør for Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, mener, at et klimamærke bør se ud her, her og her.

Eller dyk endnu mere ned i debatten om mærkningsordningen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

0:000:00