Debat

Bestseller: EU-forslag om virksomhedsansvar er en rose med adskillige torne

EU’s lovforslag om lovpligtig due diligence er et vigtigt og velkomment initiativ, men spørgsmålet er, om EU skal bestemme over virksomhedernes bæredygtighedsstrategier, skriver Claus Teilmann Petersen.

EU-forslag skaber incitamenter til ikke at indgå kontrakter med underleverandører, der opererer i udfordrende lande eller som indgår i komplekse værdikæder, da de dermed pådrager sig civilretsligt ansvar for disses fejl og mangler, skriver Claus Teilmann Petersen.
EU-forslag skaber incitamenter til ikke at indgå kontrakter med underleverandører, der opererer i udfordrende lande eller som indgår i komplekse værdikæder, da de dermed pådrager sig civilretsligt ansvar for disses fejl og mangler, skriver Claus Teilmann Petersen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Claus Teilmann Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU-Kommissionen har efter årelange tovtrækkerier leveret sit forslag til en fælleseuropæisk due diligence lovgivning indenfor miljø, klima og menneskerettigheder. Stort set alle aktører støtter op om, at der stilles krav til virksomhederne på området.

Det gør vi også hos Bestseller. Vi vil – som en dansk modevirksomhed – gerne konkurrere på bæredygtighed, og det skal ske på klare og lige vilkår. Også derfor anerkender vi og glæder os over ambitionerne.

Men djævlen ligger som bekendt i detaljen – og ud fra et virksomhedsperspektiv er der såvel grund til at kippe med flaget som til at rynke lidt på panden.

De små går fri

Lad os starte med det positive.

Ifølge EU-Kommissionen har tre EU-lande allerede i dag deres egne nationale due diligence-lovgivninger – og endnu flere er på vej. Australien, Storbritannien og USA har også, ligesom flere amerikanske delstater, indført egen lovgivning.

Virksomhederne forsøger derfor at navigere gennem junglen af særegne tematikker, sektor-, procedure- og rapporteringskrav. Hammeren falder hårdt fra medier, civilsamfund og myndigheder, når virksomhederne fejler. Og ja, det gør virksomhederne her, ligesom der begås fejl på alle andre områder.

Temadebat

Kan ny EU-lov sikre virksomhedsansvar og bæredygtig selskabsledelse?

EU-Kommissionen har efter flere udskydelser præsenteret sit længeventede udspil til et nyt lovforslag om virksomhedsansvar og bæredygtig selskabsledelse. 

Altinget Verdensmål og Altinget Erhverv kaster derfor debatbolden op til politikere, eksperter, organisationer og erhvervslivet, der i en ny temadebat vil diskutere følgende spørgsmål: 

  • Går Kommissionens lovforslag langt nok i forhold til, hvor stor en del af en værdikæde den enkelte virksomhed kan drages til ansvar for?
  • Stiller Kommissionens forslag nok krav til den enkelte virksomheds ansvar for eksempelvis markedsføring eller slutbrugens anvendelse af et givent produkt eller service?
  • Er nok virksomheder omfattet af lovforslaget fra Kommissionen?
  • Hvad skal sanktionerne være for de virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar? Og har virksomhederne i dag de nødvendige redskaber til at løfte tilsynsopgaven?

Du kan se debattens deltagere her. Listen vil løbende blive opdateret med nye navne.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning.

Hvis du ønsker at bidrage til debatten, skal du sende din henvendelse til Mathilde Brieghel på [email protected] for at aftale nærmere.

Nye fælles regler kan forhåbentlig begrænse og harmonisere lovgivninger – og sikre et længe ventet ”level playing field”. De virksomheder, som hidtil har sprunget over, eller som alene arbejder med de mest salgbare klimamål, bliver nu tvunget til at handle.

I første omgang dækker direktivet alene EU’s 13.000 største virksomheder, som så forventes at trække deres mindre forretningspartnere med. Det kan virke lidt naivt, og andre har da også har kritiseret, at de små går fri.

Men det at udøve due diligence er komplekst, og mindre virksomheder er ikke nødvendigvis gearet til at løse opgaven. For dem er samarbejde med de store – samt branchesamarbejder på tværs af interessentgrupper – på mange måder vejen frem. I al fald til at starte med.

Hos Bestseller indgår vi selv i sådanne initiativer, der sigter mod at skabe systemiske forandringer. Det kan for eksempel være fælles aftaler om transparens, sporbarhed, klagemekanismer eller ansvarlige exitstrategier, når underleverandører opsiges.

Små og mellemstore virksomheder kan med fordel koble sig på disse initiativer fremfor selv at starte komplekse due diligence programmer op.

Læs også

Mindre ansvarlighed hos virksomheder og leverandører

Men der er som sagt også problematiske dele af udspillet.

For det første tilskyndes de store virksomheder til at styre deres due diligence gennem kontrol, audits og kontrakter for deres ”etablerede forretningsrelationer".

Et begreb, der overlader meget til fortolkning. Tanken bag er klar nok. Virksomhederne skal primært holdes ansvarlige, hvor de har direkte indflydelse – eller ”leverage”, som det kaldes på fagsprog.

Men i virkelighedens verden skaber forslaget incitamenter til ikke at indgå kontrakter med underleverandører, der opererer i udfordrende lande eller som indgår i komplekse værdikæder, da de dermed pådrager sig civilretsligt ansvar for disses fejl og mangler.

Spørgsmålet om det er staten eller virksomhedsledelserne, der bestemmer mål og lønninger, er af principiel karakter

Claus Teilmann Petersen
Seniormenneskerettighedsspecialist, Bestseller

I givet fald vil forslaget på én gang fritage europæiske virksomheder fra ansvar, og føre til mindre ansvarlighed i leverandørkæderne. 

For det andet harmonerer fokussen på etablerede forretningsrelationer og indflydelse ikke med ”FNs Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv”.

Og hvad så, kan man måske fristes til at sige?

Jo, ansvarlige virksomheder arbejder allerede i dag efter FN’s retningslinjer, der fornuftigt nok foreskriver, at man skal prioritere indsatsen, hvor der identificeres den største negative påvirkning af menneskerettighederne. Det er ikke nødvendigvis dér, hvor man har kontrakter og indflydelse, men ofte længere ude i leverandørkæderne.

En rose med adskillige torne

Endelig bliver forslaget stærkt kritiseret for et afsnit om virksomhedsledelsernes rolle og ansvar.

Forslaget kræver, at virksomhederne definerer og integrerer bæredygtighedsstrategier – samt at de kobler ledelsens bonusordninger med opfyldelsen af klimastrategien.

Hos Bestseller anerkender vi vigtigheden af strategier og mål, og vi har selv defineret en bæredygtighedsstrategi med klare mål indenfor klima, cirkularitet og menneskerettigheder.

Så vi støtter op om forslagets intention. Men spørgsmålet om det er staten eller virksomhedsledelserne, der bestemmer mål og lønninger, er af principiel karakter.

Polemikken har allerede forsinket direktivet i flere år. Kritikken må forventes at forblive meget bastant. Spørgsmålet er nok mest af alt, hvor mange nye enkeltstatslovgivninger, som når at blive introduceret, før denne del af forslaget trækkes tilbage.

Direktivet er altså en rose med adskillige torne, men det er et længe ventet og velkomment initiativ, der kan skabe fælles retning for og momentum for bæredygtighedsindsatsen i Europa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Teilmann Petersen

Seniormenneskerettighedsspecialist, Bestseller
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 1997)

0:000:00