Debat

Biavlere: Bier skal fylde mere på markerne, hvis Danmark skal have mere bæredygtigt landbrug

I anledning af FN's internationale bi-dag bør vi minde os selv om, hvor meget bierne kan bidrage til det bæredygtige landbrug, vi har brug for mere af herhjemme, skriver Arne T. Henriksen.

Bibestøvning et redskab, som tit undervurderes eller overses. Men biernes bestøvning er faktisk så vigtig, at FN har udråbt dagen i dag, den 20. maj, som FN's internationale bi-dag, skriver Arne T. Henriksen.
Bibestøvning et redskab, som tit undervurderes eller overses. Men biernes bestøvning er faktisk så vigtig, at FN har udråbt dagen i dag, den 20. maj, som FN's internationale bi-dag, skriver Arne T. Henriksen. Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix
Arne T. Henriksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis vi skal have en bæredygtig udvikling, så skal vi bruge jordens ressourcer på en måde, hvor der er balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vores livsgrundlag.

Kun på den måde kan vi sikre vores nuværende behov uden at ødelægge mulighederne for de kommende generationer.

I 1990 skrev nogle anerkendte forskere, at en undervurdering af den centrale rolle, som bestøvere spiller, er en nøglebegrænsning for bæredygtigheden i ​​moderne landbrugspraksis. Det var kun tre år efter, at 'Bæredygtighed' blev defineret i Brundtlandrapporten i 1987.

Det bedste for biodiversiteten er selvfølgelig at lade markerne ligge som natur og lade være med at dyrke noget på dem, men det er ikke realistisk.

Det mest bæredygtige er derfor at sørge for at dyrke markerne, så vi kan høste så meget som muligt på dem med så få input som muligt. Her kommer bier og andre insekter ind i billedet. Når de henter føde i blomsterne, bestøver de dem, og når de gør det, kan der bagefter høstes et højere udbytte fra markerne.

Der dyrkes 129 millioner hektar sojabønner globalt. Tænk, hvis man brugte bier til bestøvning. Hvor store arealer kunne man så ikke lade ligge uden at dyrke dem, så de kunne give føde og redepladser til bierne?

Arne T. Henriksen, formand, Danmarks Biavlerforening

Det er da utroligt bæredygtigt – det giver højere udbytte og tit bedre kvalitet, uden at der skal bruges mere brændstof, gødning eller sprøjtemidler, og uden at det giver et højere CO2-udslip.

Desværre er bibestøvning et redskab, som tit undervurderes eller overses. Men biernes bestøvning er faktisk så vigtig, at FN har udråbt dagen i dag, den 20. maj, som FN's internationale bi-dag.

Kan genoprette biodiversiteten

Groft sagt har vi tre slags afgrøder. Nogle har ikke brug for insektbestøvning – det er nogle af de store afgrøder som kornarterne og majs. Så har vi nogle, der kun giver et udbytte, hvis de bestøves af bier eller andre insekter Det er sådan nogle som hvidkløver og æble, hvor landmanden altid sørger for bier.

Den tredje slags er der, hvor der virkelig er noget at hente for bæredygtigheden. Det er afgrøder som raps, hestebønner og jordbær, som giver et udbytte uden bier, men hvor man høster meget mere, hvis der er bier eller andre insekter til at bestøve dem. Det er virkelig spild ikke at sørge for, at de bliver bibestøvet, men sådan er det ofte.

Sojabønner er et rigtigt godt eksempel på, hvor meget bierne betyder. Vi importerer temmelig mange sojabønner, som vi bruger som foder til dyrene, og de er ofte dyrket på en måde, der bestemt ikke er bæredygtig.

Sojabønner dyrkes normalt, uden at man tænker på bier og andre insekter til bestøvningen. Nu har en ny undersøgelse vist, at man kan høste 21 procent mere i gennemsnit, hvis man sørger for, at sojabønner bestøves med bier og andre insekter.

Der dyrkes 129 millioner hektar sojabønner globalt. Tænk, hvis man brugte bier til bestøvning. Hvor store arealer kunne man så ikke lade ligge uden at dyrke dem, så de kunne give føde og redepladser til bierne?

De forskere, der lavede undersøgelsen om sojabønner, skriver netop også, at biodiversiteten kunne genoprettes på millioner af hektarer, uden at der ville blive høstet færre sojabønner, fordi bierne og insekternes bestøvning ville give højere udbytte. Det ville selvfølgelig ikke gøre produktionen helt bæredygtig, men det ville være et væsentligt skridt på vejen.

Der mangler summen på markerne

Og hvordan ser det så ud i Danmark? Kan vi havne i den samme situation?

Prøv at gå ud i en blomstrende rapsmark en varm, solrig dag. Den burde summe af bestøvende insekter, men de fleste steder er der stille. Det er efter min mening ikke spor bæredygtigt.

Arne T. Henriksen, formand, Danmarks Biavlerforening

Egentlig synes jeg, at vi allerede er der. Vinterraps, som lige nu blomstrer gult rundt omkring i Danmark, giver op til 15 procent højere udbytte af en bedre kvalitet, samtidig med at der bliver færre skadedyrsangreb, når blomsterne bestøves af bier og andre insekter.

Der er nogle få rapsavlere, som bruger bier til bestøvning, men de fleste gør det ikke. Prøv at gå ud i en blomstrende rapsmark en varm, solrig dag. Den burde summe af bestøvende insekter, men de fleste steder er der stille. Det er efter min mening ikke spor bæredygtigt.

Nu prøver vi jo at dyrke flere proteinafgrøder i Danmark, så vi kan blive mindre afhængige af at importere sojabønner. Selv om flere af dem giver højere udbytte, hvis de bestøves med bier og andre insekter, så nævnes insektbestøvning ikke i dyrkningsvejledningerne.

En af dem, hestebønner, giver op til 45 procent højere udbytte, og man får en bedre frøkvalitet og større spiringsevne af frø. Uanset om produktionen er økologisk eller ej, synes jeg ikke, at man kan kalde den bæredygtig, hvis man accepterer at dyrke langt mindre end man kan, når man kan gøre mere uden brug af andre input end bier og andre insekter og uden større CO2-udslip.

Heldigvis er det ikke så svært at tilpasse produktionsmetoderne, så bier og andre insekters bestøvning af blomsterne prioriteres, og så man kan få en bæredygtig produktion.

Optimal bestøvning giver bæredygtige marker

Men hvordan får man så en optimal bestøvning? Hvis man skal have en optimal bestøvning, skal man tilpasse den til afgrøden, størrelsen af marken, omgivelserne og sædskiftet.

Man skal fokusere på alle de forskellige bier – honningbier, humlebier og enlige bier – og på andre insekter som svirrefluer og sommerfugle. De er alle sammen med til bestøvningen. For eksempel kravler forskellige bier rundt forskellige steder i en jordbærblomst, og tilsammen giver de de allerbedste jordbær.

Rødkløver og hestebønne har blomster med lange kronrør, som nogle arter af humlebier, der har specielt lange tunger, er særligt gode til at bestøve. Men andre bier kan også bestøve dem, for eksempel honningbierne. Når de har brug for meget pollen til deres yngel, samler de pollen fra rødkløver, samtidig med at de bestøver dem.

Med de store marker, vi har nu om dage, skal der millioner af bier til i den korte blomstringsperiode, og bierne skal kunne flyve langt ind afgrøden. De fleste steder er det kun honningbierne, der kan klare det.

Arne T. Henriksen, formand, Danmarks Biavlerforening

Nogle, især enlige bier, flyver kun ret kort fra deres redeplads. Andre, som honningbierne, kan flyve flere kilometer. Det betyder, at de enlige bier er bedst til at bestøve blomster tæt på, hvor de bor, mens honningbierne er rigtig gode til at bestøve store marker.

Der skal være gode føde- og leveforhold til mange forskellige slags bier, og man skal sørge for, at der er noget, der blomstrer, når afgrøderne ikke blomstrer, så bierne kan få mad i hele deres liv.

Hvis der er rigelig mad til bierne i forvejen, behøver man selvfølgelig ikke at gøre lige så meget, som hvis der ikke er noget mad.

Kun plads til honningbierne

At skabe gode leveforhold for bestøverne og en optimal bestøvning kræver et godt samarbejde mellem planteavlere og biavlere.

Med de store marker, vi har nu om dage, skal der millioner af bier til i den korte blomstringsperiode, og bierne skal kunne flyve langt ind afgrøden. De fleste steder er det kun honningbierne, der kan klare det.

Det betyder meget, at de udsættes på det helt rigtige tidspunkt i forhold til blomstringen. Jo bedre biavlere og planteavler kan samarbejde, jo bedre resultat og jo større bæredygtighed kan man få.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Arne T. Henriksen

Formand, Danmarks Biavlerforening
radiotelegrafist (Københavns Navigationsskole 1976)