Debat

Concito: Vores forbrugeradfærd står i vejen for det gode - og klimavenlige - liv

Den nye regering må have modet til at italesætte og understøtte nye forbrugsvaner og klimavenlige måder at leve på. Ikke for at indskrænke det frie valg, men for at udvikle og udvide ideen om det gode liv, så det rækker langt ud over bøffen og båden, skriver to adfærdsanalytikere fra Concito.

Black Friday er blevet en årlig forbrugerfest, hvor genstande i massevis sættes ned og øger købslyst og -handling. Det gavner hverken klimaet eller pengepungen.
Black Friday er blevet en årlig forbrugerfest, hvor genstande i massevis sættes ned og øger købslyst og -handling. Det gavner hverken klimaet eller pengepungen.Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I det nye regeringsgrundlag kan vi læse, at SVM-regeringen ”vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug”. Det giver indtryk af en meget forsigtig og uambitiøs tilgang til den omfattende reduktion af danskernes globale klimaftryk, som der er bred faglig enighed om skal opnås.

Det er helt afgørende at adressere vores forbrug af ressourcekrævende varer, både dem vi producerer og importerer. Det vil kræve, at vi ændrer forbrugsvaner, men også at beslutningstagere tager ansvar med forskellige tiltag at facilitere, at det bliver muligt for os at leve og forbruge grønt.

Hver dansker udleder ifølge CONCITO i gennemsnit 17 ton CO2 om året. Det er så meget, at vi placerer os blandt de ti mest udledende folkefærd i verden

Mikael Bellers Madsen og Charlotte Louise Jensen
Adfærdsanalytikere, Concito

Det kræver en bredere myndighedsindsats end hidtil set, men også at vi diskuterer, hvordan et godt og mindre ressourcetungt liv kan leves. Den diskussion skal finde sted overalt; i foreninger, i kulturen - mellem mennesker. Og den kan med fordel ledes an af de borgersamlinger, der lige nu skyder op over hele landet - samlinger, som nationale og lokale politikere bør understøtte og handle på.

Fokus på forbrugets klimapåvirkning

Hver dansker udleder ifølge CONCITO i gennemsnit 17 ton CO2 om året. Det er så meget, at vi placerer os blandt de ti mest udledende folkefærd i verden.  

I optakten til klimaloven fra 2019 blev det en mærkesag ikke blot at se på Danmarks territoriale klimaaftryk, men også at adressere Danmarks globale aftryk, som inkluderer det forbrugsaftryk, danskerne sætter i Danmark - OG i udlandet. Ikke desto mindre kom Klimalovens målsætning om at reducere Danmarks udledning med 70 procent i 2030 ikke eksplicit til at indeholde vores forbrugsudledninger.

Opnår vi målet, betyder det derfor ikke, at hver dansker udleder 70 procent mindre. Vi bliver naturligvis grønnere, hvis el og varme bliver mere effektivt, men så længe vores forbrug ikke adresseres, forbliver vores klimaaftryk meget stort.

Politikere og andre aktører må for alvor indføre reduktionstiltag i forbrugsudledninger og bidrage til igangsættelsen af dialogen med os danskere om vores måde at leve på. Ellers er Danmark ikke et grønt foregangsland.

Adfærdsforandringer lader vente på sig

Den klimapolitiske indsats i Danmark har indtil nu helt overvejende fokuseret på teknologi og marked, der med de rette incitamenter forventes at fungere som løftestænger for den grønne omstilling.

Det er klart, at vi får brug for grøn teknologi og et erhvervsliv, der vil bidrage til at bremse de accelererende klimaforandringer, men det er til debat, om teknologi og marked kan omstille samfundet i en grøn retning hurtigt nok.

Normer er svære at bryde, fordi man dermed bryder med samfundets ”spilleregler”. Det kræver tid og energi. I alle tilfælde vil simpel information om et produkts klimaaftryk være utilstrækkeligt til i sig selv at medføre adfærdsændringer

Mikael Bellers Madsen og Charlotte Louise Jensen
Adfærdsanalytikere, Concito

Derfor er det problematisk, at vores forbrug og ressourcetunge livsstil ikke samtidigt får tilsvarende politisk opmærksomhed. I det omfang, der har været politisk fokus på det, har det oftest været i form af energisparekampagner samt gode råd til grønnere madvaner og transportmønstre.

Indsatser båret af et lønligt håb om, at vi danskere så hver især vil reducere vores høje kødforbrug, vores mange flyrejser og antallet af biler. Desværre har vi stadig til gode at se effekterne af indsatserne. Vi spiser stadig meget kød, køber stadigt flere biler, og har generelt svært ved at skære ned på mængden af for eksempel tøj og elektronik.

En markant nedbringelse af forbrugsudledningerne kræver, at vi bevæger os ud over de individualiserede kampagner.

I pressen kunne man i efteråret læse, at den tidligere regering i en tid havde været i gang med at formulere en adfærdsstrategi. Det fremgår, at en stor del af dette arbejde har drejet sig om udarbejdelsen af en klimaaftryksberegner, som skal hjælpe os borgere med at beregne klimaaftrykket af vores hverdagsforbrug. Det er en god ting at blive klar over sit forbrug, men en sådan beregner kan kun være en mindre del af en nødvendig og mere omfattende adfærdsstrategi.

Rationalet bag en CO2-beregner bygger nemlig, ligesom kampagnerne, på en individualiseret tilgang, hvor ansvaret lægges hos borgeren. Tanken er, at vi som forbrugere - via mere information - vil vælge de rigtige produkter og dermed drive forandringer i produktion og salg i en mere bæredygtig retning.

Det kan føles meget meningsfuldt at tage et aktivt valg om at mindske sit klimaaftryk. Og der er ingen tvivl om, at vi har et manøvrerum – der er ingen, der tvinger os til at spise kød eller skubber os op ad flytrappen. Men spørgsmålet er alligevel, om vi er nok, der skifter vaner hurtigt nok ad den vej, om vores handlerum er stort nok, og om information alene kan øge dette handlerum?

Peger på det modsatte

For det første er der en asymmetri på markedspladsen. Forbrugeren har ikke samme information som producenten.

Vi ser en del sager, hvor markedsføringen af et produkt bedst kan karakteriseres som "greenwashing", og hvor det kan være svært at gennemskue om flybrændstoffet, mælken eller grisen er så godt et klimavalg, som det markedsføres som.

I realiteten står forbrugeren ofte overfor valget mellem to produkter, hvor det ene blot er en smule mindre klimabelastende end det andet.

Den næste udfordring er ”holdning-handlings gabet”. Vi kan sagtens have gode intentioner om at købe grønnere, men vores hverdag er fyldt med mange beslutninger. Vi er dybt vævet ind i den virkelighed, vi befinder os i. Det gælder både tidspres i hverdagen, hvor der skal købes ind og laves mad i en fart, men også normerne for, hvad et godt måltid er for eksempel.

Normer er svære at bryde, fordi man dermed bryder med samfundets ”spilleregler”. Det kræver tid og energi. I alle tilfælde vil simpel information om et produkts klimaaftryk være utilstrækkeligt til i sig selv at medføre adfærdsændringer.

Læs også

Det er derfor grundlæggende problematisk, hvis politikerne fralægger sig ansvaret, selv om det kan være fristende. Man undgår ubehagelige konfrontationer med vælgere og politiske modstandere, der vil beskylde en for utidig indblanding i borgernes frie valg.

Men sagen er, at vores valg allerede påvirkes og rammesættes af en række lovgivninger og infrastrukturer, der er med til at bestemme, hvordan vi transporter os, hvordan vi spiser og meget andet. Måske er der ikke god offentlig transport, der hvor vi bor, måske er der ingen eller få alternativer til kød i supermarkedet. Her har politikere og erhvervsliv et stort ansvar for at muliggøre og udbyde produkter og services der reelt muliggør klimavenlig levevis.

Hertil er det vigtigt at vi starter samtalen om det gode liv med trivsel OG respekt for planetens grænser.

Det gode liv må til genforhandling

Det er ikke en nem opgave. Vi bliver konstant fortalt i reklamer og af politikere, at det gode liv ikke er her og nu, men snarere kan opnås, ved et kontinuerligt (over-)forbrug, der holder ”hjulene i gang”.

Det fordrer et blik på, hvad vores behov egentlig er, og hvor de kommer fra, men også at vi aktivt overvejer hvilke nye, klimavenlige måder, vi kan forestille os vores behov imødekommet

Mikael Bellers Madsen og Charlotte Louise Jensen
Adfærdsanalytikere, Concito

Der er ingen tvivl om, at en stor del af verdensbefolkningen har brug for forbedringer af deres levevilkår. Men for mange af os andre i den rige del af verden, fører den konstante jagt efter et flygtigt "bedre" liv imidlertid til, at vi fanges i en spiral af "jo mere, jo større, jo bedre", som per definition aldrig kan være godt nok. Meget forskning peger endda på, at en yderligere stigning i materiel rigdom faktisk ikke gør os tilsvarende lykkeligere.

Således er der gode grunde til, at vi forholder os til vores alt for store klimaaftryk. Det skal vi gøre i fællesskab - for stat, teknologi eller markedet kan ikke alene definere hvad "et godt liv" er.

I disse år ser vi såkaldte borgersamlinger skyde op overalt. Borgersamlingerne erstatter ikke det repræsentative demokrati vi kender, men er en videreudvikling af den demokratiske samtale. Repræsentativt udvalgte borgere fra hele landet mødes for at lære, afveje og komme med forslag til de store forandringer, vi skal igennem som samfund.

Vi tror, at borgersamlinger har et stort potentiale. Håbet er, at den brede dialog kan foranledige nye tilgange til den grønne omstilling, der er tættere på vores hverdag og dermed mere meningsfulde for os. Men det kræver, at politikere og andre beslutningstagere forholder sig til det og tager de nye ideer og tilgange med ind i den politiske og økonomiske prioritering.  

Der er stærke forskningsmæssige belæg for, at deltagelse i et borgersamlingsprojekt om klima øger vores videns- og ambitionsniveau omkring klimaforandringer, effektiv klimahandling og -politik. Det er dog begrænset, hvor meget borgersamlinger kan skabe faktiske ændringer i forbrugs-og adfærdsmønstre, hvis resultaterne af dem ikke forankres og understøttes politisk og infrastrukturelt. Og forankring kræver konkretisering.

Fokuseres borgersamtalerne på de mest CO2-intensive forbrugsmønstre, inden for mad-, bolig- og transport, skabes et konkret demokratisk rum. Her kan man tale om hvordan og hvilke klimaskadelige forbrugsmønstre, der skal ophøre og hvilke typer af gode, klimavenlige liv vi gerne ser understøttet i stedet - lokalt, regionalt og nationalt.

Et godt - og klimavenligt - liv

Der er ingen tvivl om, at vi kan have meget forskellige ideer om, hvad et godt liv er, men der er også mange aspekter, der går igen.

Vi har alle behov for tag over hovedet, for at blive mætte, og for at være en del af et fællesskab. Disse behov skal selvfølgelig imødekommes. Men her skal vi ikke låses fast i, hvordan de imødekommes i dag. Behøver vi rigtig mange kvadratmeter, for at bo godt? Behøver vi rejse langt og ofte for at opleve samvær med andre? Hvordan kan vi transportere os mere bæredygtigt, og hvor lang tid må det tage? Hvad er et godt måltid for os og for andre?

Det fordrer et blik på, hvad vores behov egentlig er, og hvor de kommer fra, men også at vi aktivt overvejer hvilke nye, klimavenlige måder, vi kan forestille os vores behov imødekommet.

På den måde får vi også afviklet den ukonstruktive skelnen mellem det personlige og det strukturelle ansvar.

Hvis vi i fællesskab undersøger, hvor forandringspotentialerne ligger, og hvem der kan drive dem, bliver det tydeligt i hvilke sammenhænge, vi som borgere kan gøre en personlig forskel, og hvor det er nødvendigt med strukturelle forandringer. Når det kommer til vores forbrugsmønstre bredt, hvilke kulturelle og politiske interesser og infrastrukturer fastholder så klimatunge vaner? Og hvilke muliggør nye, klimavenlige handlemønstre?

Disse indsigter kan hjælpe os med at få øje på, hvordan ansvaret retteligt fordeles mellem politikere, erhvervsliv og borgere.

Den nye regering må have modet til at italesætte og understøtte nye forbrugsvaner og måder at leve på, ikke for at indskrænke det frie valg, men for at udvikle og udvide ideen om det gode liv, der kan være så meget mere end blot bilen, bøffen og båden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00