Debat

DI Fødevarer: Et troværdigt klimamærke skal tillade producenter selv at udregne deres fødevarers klimaaftryk

Tillid er hovedsagen, når det danske klimamærke skal på emballagen i supermarkederne. Forbrugerne skal kunne træffe et oplyst valg og se hvilke produkter, der har den grønne førertrøje på, skriver Leif Nielsen.

I DI Fødevarer bakker vi om op et positivmærke, som kan tildeles de produkter, som lever op til krav om et lavt klimaaftryk. Selvfølgelig skal de have lov til at skille sig positivt ud og fange danskernes blik, når de køber ind, skriver Leif Nielsen.
I DI Fødevarer bakker vi om op et positivmærke, som kan tildeles de produkter, som lever op til krav om et lavt klimaaftryk. Selvfølgelig skal de have lov til at skille sig positivt ud og fange danskernes blik, når de køber ind, skriver Leif Nielsen. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Leif Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når organisationerne i den nedsatte arbejdsgruppe for et dansk klimamærke til fødevarer mødes, er den vigtigste kvalitet i et dansk klimamærke være tillid. Et dansk klimamærke skal være til at stole på.

Temadebat

Hvordan skal det kommende klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?

Danmark skal som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke. Mærket skal få os til at tænke på klimaet, når vi lægger dagligvarer ned i indkøbskurven – blandt andet ved at vise os, hvor stort et CO2-aftryk forskellige fødevarer har.

Regeringen har afsat ni millioner kroner og nedsat en arbejdsgruppe med en række aktører, som skal udvikle et bud på en klimamærkning, der skal præsenteres inden jul.

På Altinget har det tidligere været debatteret, hvorvidt der er behov for et klimamærke. Men nu hvor det står klart, at mærket kommer, melder sig en række nye, spændende spørgsmål: 

Hvordan skal mærket helt konkret se ud? Hvordan skal fødevarernes CO2-aftryk beregnes? Og skal klimamærket få os til at vælge den ene oksecuvette frem for den anden, eller skal det sammenligne på tværs af fødevarekategorier og få os til at erstatte det hakkede oksekød med belugalinser?

For at få svar på nogle af de spørgsmål, sætter Altinget Fødevarer i den kommende temadebat klimamærket under lup, når vi spørger samtlige aktører i den arbejdsgruppe, der skal udvikle mærket, samt to fagpersoner:

  • Hvordan skal et statskontrolleret klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?
  • Hvad er for jer det vigtigste, når I som en del af arbejdsgruppen skal være med til at udvikle klimamærket? Er der nogle hensyn, der er særligt vigtige at tage?
  • Hvordan skal forskellige fødevarers klimaaftryk helt konkret udregnes? 
  • Hvad vil klimamærket komme til at betyde for fødevareproducenternes konkurrencevilkår? Risikerer vi en konkurrenceforvridning?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Det tror jeg heldigvis, at alle medlemmerne i den nedsatte arbejdsgruppe kan være enige om, fordi forbrugerne skal turde have tillid til, at mærket er retvisende, præcist og objektivt vurderet og administreret. Præcis som Klimarådet i sidste uge anbefalede.

Tror man ikke på, at mærket faktisk beskriver, hvor klimavenligt et produkt er, kommer man ikke til at handle efter det. Og så er vi lige vidt i forhold til klimaet og de gode intentioner om klimavenlig kost.

Klimadatabasen og udregningsmetoderne, som mærket tager udgangspunkt i, skal være transparente og offentlige for at skabe mest mulig åbenhed og tillid.  

Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer

Byg på succeserne

For at undgå nogen former om tvivl omkring mærkets troværdighed, mener vi i DI Fødevarer, at mærket skal bygge videre på det gode samarbejde om positiv mærkning, der i forvejen findes i Danmark med Ø-mærket, Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket. Alle tre mærker, som dokumenterbart har ændret danskernes adfærd.

Netop erfaringerne fra disse mærker foreslog Klimarådet også at tage udgangspunkt i, da de sidste år præsenterede deres anbefalinger for et dansk klimamærke. 

Vi mener også, at en statskontrolleret klimadatabase er den eneste rigtige vej at gå. Klimadatabasen og udregningsmetoderne, som mærket tager udgangspunkt i, skal være transparente og offentlige for at skabe mest mulig åbenhed og tillid.

Producenter skal have lov til at udregne det præcise klimaaftryk af lige netop deres produktion. Det giver forbrugerne mulighed for at træffe et oplyst valg på baggrund af sande og retvisende tal på lige præcis den vare, de holder i hånden.  

Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer

Bedre end konkurrenterne

Bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter, som får mere og mere fat i befolkningen – og det er kun godt for klimaet. Samtidig giver det virksomhederne incitament til at stile mod himlen og en klimavenlig produktion.

Her kan klimamærket være med til at accelerere virksomhedernes bestræbelser. I DI Fødevarer bakker vi om op et positivmærke, som kan tildeles de produkter, som lever op til krav om et lavt klimaaftryk. Selvfølgelig skal de have lov til at skille sig positivt ud og fange danskernes blik, når de køber ind. 

Det er dog vigtigt ikke at skære alle fødevarer over én kam med gennemsnitsberegninger og cirkatal. Har en producent købt nyt udstyr, opsat solceller og ændret opskriften til at indeholde flere klimavenlige ingredienser, så skal det selvfølgelig være muligt at bruge tredjepartscertificerede LCA-beregninger som udgangspunkt for klimamærket.

Producenter skal altså have lov til – ud fra de offentligt anerkendte udregningsmetoder – at udregne det præcise klimaaftryk af lige netop deres produktion. Det giver forbrugerne mulighed for at træffe et oplyst valg på baggrund af sande og retvisende tal på lige præcis den vare, de holder i hånden.

For når man gør det bedre end gennemsnittet og konkurrenterne, skal man kunne bruge de resultater offensivt.  

Husk de europæiske standarder 

De danske fødevarevirksomheder arbejder allerede i dag for at kunne producere mere klimavenlige fødevarer. Det er ikke ligetil og kræver nemt et to- eller trecifret millionbeløb og flere år med ombygninger i produktionen.

Men det giver resultater, når virksomheder formår at omstille sig succesfuldt. Og det er en succes, som skal kunne mærkes helt ud til de landmænd, der producerer råvarerne stadig mere bæredygtigt.

Danmark har muligheden for at blive et foregangsland, men vi er ikke alene i Europa. Vi har brug for, at udregningsmetoden tager udgangspunkt i EU’s standarder, så de udregninger og den data, der bliver opbygget nu, også vil kunne bruges fremadrettet i EU-sammenhænge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Nielsen

Branchedirektør, DI Fødevarer
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)