Debat

DIIS-forsker: Sådan bør kommunerne indrette arbejdet med verdensmålene

Kommunerne spiller en helt central rolle for at fastholde momentum og skabe forbindelse mellem en global politisk dagsorden og almindelige menneskers problemer. Spørgsmålet er, om de er klar til det ansvar, skriver Adam Moe Fejerskov.

Kommunernes arbejde med verdensmålene er en unik mulighed for at koble lokal handling med global forandring, skriver Adam Moe Fejerskov.
Kommunernes arbejde med verdensmålene er en unik mulighed for at koble lokal handling med global forandring, skriver Adam Moe Fejerskov.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Adam Moe Fejerskov
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdensmålene er ikke bare mål for ’verden’ – for mennesker derude et eller andet sted. Det er mål for dig og mig, for den irriterende nabo, og selv for ham, der altid springer køen over, når en ny kasse åbner i supermarkedet.

Verdensmålene er ikke en elitær dagsorden, der så at sige flyder ned igennem systemet og på et eller andet tidspunkt rammer kommunerne, i bunden af et politisk hierarki.

Tværtimod kan man mene, at verdensmålene i virkeligheden starter her, hvor den både er vedrørende og skal skabe reel forandring for mennesker på jorden.

Den tætteste udøvelse af demokratiet

Kommuner i Danmark og rundt om i verden har den unikke position, at de for de fleste borgere er den tætteste udøvelse af demokratiet. Det er her, vi kan være sikre på, at beslutninger har meget lokale og reelle konsekvenser for vores levede liv.

Temadebat

Hvordan arbejder kommunerne bedst med verdensmålene?

Antallet af kommuner, der har besluttet at arbejde med verdensmålene, er eksploderet i løbet af få år.

Altinget Verdensmål og Altinget Kommunal spørger i denne temadebat borgmestre, kommunaldirektører, eksperter og kommunale partnere:

  • Hvordan indrettes verdensmålsarbejdet bedst?
  • Er nogle verdensmål vigtigere at arbejde med end andre - og kan de overhovedet prioriteres over hinanden?
  • Kan verdensmålene få kommunerne til at gøre noget, de ikke ville have gjort uanset hvad?
  • Og bør staten indføre retningslinjer for kommunernes arbejde med verdensmålene?

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

Hvad end det gælder skolelukninger, vandforsyning eller grønne områder. Derfor er det også her, at den politiske ansvarlighed eller accountability måske i virkeligheden er højest.

Hvis ikke politikerne gør, som de har lovet, kan de godt forvente at høre fra utilfredse borgere og lokale græsrødder.

Det er vel nok også her at man, fra politisk side, er bedst til at tilsidesætte politisk skel og arbejde på tværs af partigrænser for at opnå fælles mål, der gør en forskel for mennesker.

Kommunerne kan sikre reel forandring

Udfordringerne for kommunerne udspringer måske i virkeligheden også af denne samme demokratiske intimitet.

Nærheden til borgerne har det nemlig med uheldigvis at betyde, at kommunal politik kan risikere at blive for fokuseret på enkeltsager, på afgrænsede forhold der kun er gældende for netop kommunen selv, og med tidsperspektiver, der ikke oser af ’de lange briller’.

Forhold, der gør det svært at tænke i det store billede (altså systemisk) og med længere strategiske mål for øje (altså bæredygtigt).

Kommunernes rolle i at opnå verdensmålene er altså afgørende, og derfor er det også bydende nødvendigt, at de tilgår dem på en måde, der kan sikre reel forandring, både på kortere og længere sigt.

Verdensmålene er ikke en skønhedskonkurrence om, hvem der kan plastre flest bygninger eller pamfletter til i målenes farver

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker, DIIS

For at verdensmålene kan drive lokal (og dermed global) forandring, må de arbejdes med ud fra nogle principper.

Forbindelse til alle borgere

Mere end en mulighed for at vise sig frem, handler verdensmålene om forbindelsen til borgerne, og alle borgerne.

Konkurrence er godt, og kan vi få en situation, hvor kommunerne deltager i et race to the top om hvem der bedst kan arbejde med verdensmålene, ville det være fantastisk.

Men verdensmålene er ikke en skønhedskonkurrence om, hvem der kan plastre flest bygninger eller pamfletter til i målenes farver. De handler snarere om at samarbejde med borgerne om at skabe forandring, der kan mærkes hele vejen rundt, på tværs af generationer og samfundslag.

Mere forandring, mindre rapportering

Målene skal fungere som løftestang, ikke som rapporteringsøvelse.

Man kan ikke fortænke kommunale medarbejdere i at mene ’åh nej, endnu en hul politisk ambition, vi skal løfte’.

På trods af forventninger fra Christiansborg om kommunernes deltagelse i at opnå målene, er det vigtigt at kommunerne ikke ser deres ansvar som værende at rapportere opad, men snarere om at sikre forandring udad eller nedad, sammen med deres borgere.

Virkeligheden lidt for ofte, at man i kommunerne ender med at udvælge og arbejde med verdensmål inden for områder, hvor man allerede er stærke. Den går ikke

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker, DIIS

Verdensmålene skal ikke bare støtte eksisterende politikker

Målene er mere end mainstreaming. I den ideelle verden anlægger kommunerne selvfølgelig en integreret tilgang til verdensmålene, drevet af strategisk planlægning og med opmærksomhed på målene på tværs af alle politiske ansvarsområder.

Men det er også en meget kompleks øvelse, der nogle gange har det med bare at betyde, at man skøjter hen over målene og kun tager hurtigt stilling til om nye politiske tiltag nu ikke forbryder sig mod målene.

Målene handler også om at tage vigtige valg omkring prioriteter.

Desværre er virkeligheden lidt for ofte, at man i byråd og borgerrepræsentationer ender med at udvælge og arbejde med verdensmål inden for områder, hvor man allerede er stærke og hvor aktiviteter i forvejen er sat i gang.

Den går ikke. Verdensmålene handler mindst lige så meget om at se på hvor udfordringerne er – hvor halter man efter eller hvor er man ikke med? – og så angribe netop de udfordringer, med målene som løftstag.

Fra lokal handling til global forandring

Ja, verdensmålene er vedtaget på højt internationalt niveau, og i et forum der måske ikke typisk forbindes med politisk handling i danske kommuner.

Men det er vigtigt at forstå, at målene i virkeligheden er en fælles folkelig dagsorden, der handler om at skabe en verden, hvor der er plads til alle, hvor alle får mulighed for at opnå deres potentiale, og hvor vi ikke ofrer fremtidige generationers muligheder på et bål i dag.

Det er altså en unik mulighed for at koble lokal handling med global forandring - et ben på jorden i Danmark, et i verden – der taler ind i et større ansvar, ikke overfor nogen eller noget langt væk, derude i verden, men overfor hinanden.

Det er afgørende at forstå, at kommunal politisk handling og forandring ikke bare er sidste skridt i verdensmålenes lange rejse ned på jorden, fra FN’s hovedkvarter i New York. Tværtimod må den tolkning vendes på hovedet, så vi forstår, at den forandring, verdensmålene sætter fokus på, i virkeligheden tager sit udspring fra hvor almindelige menneskers liv leves.

I takt med at verdens ledere får andet på deres lystavle, i løbet af den lange periode som verdensmålene trods alt løber, er kommunernes og den lokale handling en unik platform for at fastholde momentum og drive forandring. Med det potentiale, følger naturligvis også et kæmpe ansvar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Moe Fejerskov

Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
ph.d. i internationale studier (Roskilde Uni. 2016), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2011)

0:000:00