Få overblikket over Klimarådets rapport her

Det er vanskeligt at se, hvordan Danmark skal opfylde en række nationale og internationale klimamålsætninger, vurderer Klimarådet i sin årlige statusrapport. Få overblikket over hovedkonklusioner og anbefalinger i Klimarådets statusrapport her.

Klimarådets formand Peter Møllgaard kunne sammen med næstformænd Jette Bredahl Jacobsen og Niels Buus Kristensen fremlægge den årlige statusrapport.
Klimarådets formand Peter Møllgaard kunne sammen med næstformænd Jette Bredahl Jacobsen og Niels Buus Kristensen fremlægge den årlige statusrapport.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

Der er høj risiko for, at regeringens klimaindsats ikke vil bringe Danmark i mål.

Det vurderer Klimarådet i sin årlige statusrapport, som blev præsenteret for offentligheden tirsdag 28. februar.

Derudover kommer Klimarådet med otte anbefalinger til, hvordan regeringen kan opfylde sine nationale og internationale klimamålsætninger.

Få overblikket over hovedkonklusioner her:

  • Danmark forventes ikke at leve op til EU's skærpede reduktionsforpligtelser for drivhusgasudledninger med den politik, som allerede er vedtaget. Det er tilfældet i ikke-kvotesektoren og sektoren for arealanvendelse og skov.
  • Selvom Danmark opfylder egne klimamål for 2025 og 2030 er det ikke nok til at indfri reduktionsbehovet. Klimarådet formoder, at der stadig vil udestå et reduktionsbehov på mindst seks millioner ton CO2e. For at overholde forpligtelserne nævner Klimarådet blandt andet fremrykkede reduktioner i landbruget.
  • På nuværende tidspunkt er det ikke sikkert, om Danmark kan opfylde EU-forpligtelserne om vedvarende energi i transportsektoren med den eksisterende politik. Forpligtelserne stille krav til anvendelse af brint og avancerede biobrændstoffer.
  • Hvis EU-Kommissionens forslag til energieffektiviseringsdirektivet vedtages, er der behov for et forstærket fokus på energibesparelser i dansk klimapolitik.
  • Hvis Europa-Parlamentets ændringsforslag om biomasse bliver vedtaget, kan det begrænse Danmarks mulighed for at støtte biomasse, som anvendes i høj grad. Derudover kan det støtte overgangen til et energisystem, som er mindre afhængigt af biomasse og til gavn for den globale omstilling.
  • Skattereformen for industrien fra 2022 og det nye regeringsgrundlag bidrager til at sikre opfyldelsen af den danske 70-procentsmålet. Dog er der en række udfordringer, heriblandt regeringens fokus på den uprøvede teknologi CSS, usikkerheden omkring den reelle effekt af den nye skattereform samt regeringens planer om reduktioner i landbruget. Klimarådet finder det ikke anskueliggjort, at regeringens skitserede klimaindsats vil opfylde 70-procentsmålet.
  • I forbindelse med det dansk 2025-mål om at reducere udledningerne med 50 til 54 procent sammenlignet med 1990, vurderer Klimarådet, at reduktionsbehovet for at nå målets nedre grænse er på omtrent 0,9 millioner ton CO2e, mens afstanden til målets øvre grænse er fire millioner ton CO2e. De store prisstigninger på energi giver anledning til væsentlig usikkerhed om skønnene.
  • Mens regeringen foreslår af skærpe de langsigtede danske mål, vil skærpelserne øge det danske bidrag til den globale klimakamp. Dog vil skærpelserne samtidig forstærke og fremrykke behovet for at fange og lagre CO2. På nuværende tidspunkt finder Klimarådet det vanskeligt at se, hvordan den store fangst skal kunne realiseres, hvis ikke det bliver teknisk og økonomisk muligt at fange CO2 direkte fra luften, og hvis et højt forbrug af biomasse skal undgås.

For at opnå Danmarks nationale målsætninger og internationale forpligtelser kommer Klimarådet med otte anbefalinger:

  • Implementering skal sikre reduktionsbehovet i 2030. Klimaindsatsen skal i højere grad end tidligere fokusere på at implementere den vedtagne politik.
  • Folketinget bør hurtigst muligt vedtage virkemidler, der opfylder reduktionsbehovet for 2025. Derudover skal Folketinget være opmærksom på argumenterne for at sigte efter at nå længere ind i målintervallet på 50 til 54 procent. Klimarådet anbefaler blandt andet højere afgift på diesel og en afgift i landbruget.
  • Landbrugets udledninger skal reduceres, hvis en omkostningseffektiv opfyldelse af 70-procentmålet i 2030. Reduktionsmålene i Landbrugsaftalen fra 2021 ser ud til at dække reduktionsbehovet, der udestår for at nå 70 procent i 2030.
  • Udfasning af gasfyr skal fungere på lang sigt, selvom omstillingen skal gå stærkt. Det kræver blandt andet, at der sikres tilstrækkelig høj tilslutningsprocent i forbindelse med fjernevarmeprojekter.
  • Der skal sikres tilstrækkelig grøn strøm, hvilket kræver en udbygning af vind- og solenergi. Energimyndighederne skal håndtere problemstillingen rettidigt og tage højde for, at vind og sol ikke er regulerbare energikilder på samme måde som traditionelle kraftværker.
  • Kulstoffri power-to-x skal prioriteres som et alternativ til fossile brændstoffer i de tilfælde, hvor direkte elektrificering ikke er muligt. Det gælder blandt andet for skibs- og luftfarten.
  • Klimaaftryk fra forbrug skal nedbringes. Et pejlemærke for forbrugets klimaaftryk er anbefalet, og der skal igangsætte tiltag for at nedbringe klimabelastningen fra forbruget af særligt klimabelastende varegrupper.
  • Biomasse skal bruges med omtanke. Den nuværende pris på biomasse afspejler ikke klimapåvirkningen at fælde og brænde biomassen. Det har medført et højt forbrug af biomasse, som der bør laves en langsigtet strategi for at aftrappe. Derudover bør der sikres mere retvisende incitamenter til anvendelse af biomasse.

Læs hele Klimarådets statusrapport for 2023 her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00