Debat

Konsulent: Sådan kommer du i gang med bæredygtig pension og investering

Der er en række overvejelser, du skal gøre dig, inden du taler med din investeringsrådgiver om at gøre din pensionsopsparing og investeringer grønne, skriver selvstændig konsulent Søren Søndergaard Kjær.

Effekten af investeringerne skal kunne mærkes&nbsp;– og ikke bare symbolsk&nbsp;niveau, som de virksomheder, der blot skifter til de mest bæredygtige kopper i kantinen, skriver Søren Søndergaard Kjær.&nbsp;<br>
Effekten af investeringerne skal kunne mærkes – og ikke bare symbolsk niveau, som de virksomheder, der blot skifter til de mest bæredygtige kopper i kantinen, skriver Søren Søndergaard Kjær. 
Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix
Søren Søndergaard Kjær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tænk, hvis vi kunne investere og spare op, sikre alderdommen økonomisk og samtidig få opfyldt ønsket om, at vi passer bedre på kloden, så der også masser af sund natur, rent vand, ren luft og et venligt klima i fremtiden.

Man kan som borger og kunde gøre sig gældende i forhold til sin pensionsopsparing og ved andre investeringer. Siden tirsdag 2. august 2022 har der været fokus på bæredygtighed, når man taler med sin investeringsrådgiver. Den enkelte kundes bæredygtighedspræference skal kortlægges. Det følger af EU's “Grønne pagt” om bæredygtig finansiering.

Der er store investorer, der er godt i gang med at investere bæredygtigt, hvor det er økonomisk lønsomt. Investeringer i vedvarende energi er det markante eksempel på, at grønne investeringer kan give et afkast, der er bedre end markedet.

Et komplekst investeringsfelt

Den grønne omstilling og den bæredygtige udvikling er mere end blot at reducere klimabelastningen. Klima er en delmængde af grøn omstilling, og grøn omstilling er en delmængde af bæredygtig udvikling. 

Det er sværere at finde oplagte investeringsmuligheder, når drejer sig om at ville investere bæredygtigt for at fremme beskyttelse af vand, natur og luft.

Investeringer i vedvarende energi er det markante eksempel på, at grønne investeringer kan give et afkast, der er bedre end markedet

Søren Søndergaard Kjær, selvstændig konsulent, Den Mobile Grønne Tænketank

Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem omkostningerne ved at passe på ressourcer og begrænse forureningen og højere priser på mere bæredygtige produkter. Derfor er det også svært at investere i virksomheden, der omstiller bæredygtigt til gavn for vand, natur og luft med en sikker forventning om, at investeringen vil give et godt afkast.

Det er store forandringer, der er behov for – og disse forandringer skal gennemføres uden at hensynet til samfundets andre vigtige kvaliteter tilsidesættes. Men prioriteringer skal ændres i forhold til grøn omstilling – og det tager noget tid og nogle samtaler. 

Når man sidder med sin investeringsrådgiver til en samtale om bæredygtighedspræferencer, kan man starte med at fortælle, hvad man er særlig optaget af i den grønne omstilling.

Hvor kan man starte?

Det kunne være hensynet til klimaet. Der er klare mål om at nedbringe CO2-udledningen, så klodens gennemsnitstemperatur ikke stiger så meget. Det kunne også være hensynet til vand eller biodiversitet, men så bliver det svært. Der er ikke som for klimaet et enkelt mål, man kan udvikle sin indsats efter.

Målet for et godt vandmiljø er helt overordnet sammensat af at beskytte vandressourcerne mod forurening og mod overudnyttelse. Forurening kan være alt fra plast i havene til PFAS i regnvand. Overudnyttelse er vandspild, hvor vandet slet ikke når frem til brugeren, og det kan være landbrugets brug af kunstvanding. 

Natur- og biodiversitet er et andet vigtigt emne i den grønne omstilling. Der er gode mål, såsom at bremse tilbagegang for arter og for arealer. Der er en vision om at stræbe efter at 30 procent af det enkelte lands areal skal være natur, hvor biodiversiteten har gode vilkår. Det er derfor et vigtigt budskab, at man gerne vil investere i virksomheder, der har sat sig bindende mål for at producere i overensstemmelse med at passe på og endda fremme biodiversiteten.

Den grønne omstilling bredt set vil være godt hjulpet af en overgang til en cirkulær økonomi. Det betyder, firkantet sagt, at samfundet formår at genanvende naturressourcer igen og igen, så man ikke skal indvinde nye råvarer fra minedrift, olie og biomasse.

Det er en del af vurderingen – om der er en effekt, der kan mærkes. Der skal ikke bare være "måske" eller på et symbolsk niveau

Søren Søndergaard Kjær, selvstændig konsulent, Den Mobile Grønne Tænketank

Dagens forbrug er mere lineært – det vil sige, at man bruger og smider væk uden omtanke for, at produkterne skal være lette at anvende. Man kan bede den enkelte virksomhed om at sætte mål for, hvordan man i stigende grad vil sørge for, at deres produkter er lavet af råvarer, der er lette at genanvende. Det vil bidrage til at opfylde andre grønne mål, og det vil bidrage til at mindre affald ender i deponi eller i havet.

En anden bred tilgang til at fremme grøn omstilling er at investere i virksomheder, der sætter mål om at begrænse og ophøre med forurening. Forurening omfatter her både farlige eller bekymrende stoffer samt gener fra støj og lys. Målet er at skabe et "giftfrit" miljø, og vejen dertil for skadelige stoffer er generel begrænsning, udfasning og substitution.

Klimatilpasning er et behov, der opstår eller er ankommet – og som vil vokse alt efter klimaændringernes karakter. Det er derfor muligt, at man har en bæredygtighedspræference, hvor man efterspørger investeringer, der bidrager til, at samfund og natur er rustet til at modstå klimaændringer, og at investeringer i det hele taget kun sker i de virksomheder, der har forberedt sig på, hvad klimaændringerne betyder. Derved kan man undgå at investere uden blik for, hvad skybrud, oversvømmelse eller tørke måtte betyde for ens investering.

Undgå de symbolske bidrag

Efter kortlægning af kundens bæredygtighedspræferencer er det næste emne, om der er investeringsmuligheder, der kan medvirke til at reducere den negative påvirkning af klima og miljø – særligt der, hvor kundens præferencer er.

Det kaldes også at vurdere, om de foreslåede investeringer er "alignet" med kundens bæredygtighedspræferencer.

Det er en del af vurderingen – om der er en effekt, der kan mærkes – eller på EU-sprog: Om der er et signifikant bidrag. Der skal ikke bare være "måske" eller på et symbolsk niveau. Er der tale om, at man investerer i virksomheder, der skifter til de mest bæredygtige kopper i kantinen? Eller er der tale om en virksomhed med store visioner for energieffektiviseringer, genanvendelse eller for design af produkter efter bæredygtighedsprincipper?

Det er også vigtigt, at man er optaget af, at investeringer rettet mod at opnå forbedringer på et emne af grøn omstilling ikke indebærer, at man blot i stedet lægger ekstra pres på andre ressourcer eller øger andre udledninger eller problemer. På EU-sprog at en indsats ikke medfører signifikant skade på andre mål.

Denne model for en dialog om bæredygtighedspræferencer er bygget på en EU-model efter den såkaldte grønne taksonomi.

Det skal være nemt at bidrage

Der er stor interesse i den finansielle sektor for at forberede sig til den kommende opgave med at kortlægge kundernes bæredygtighedspræference. Hvordan skal man til gå det? Hvordan undgår man at det bliver for omfattende? Samt hvordan overholder man den normale etik i forhold til kunderådgivning? Det er jo i sidste ende kunden selv, der skal træffe valget, om hvad der passer til den enkeltes økonomiske situation.

Det er fair og rimeligt, at der er stor vægt på at sikre, at der ikke investeres med unødig risiko. Men verden af i morgen har hårdt brug for, at der er flere og flere muligheder for at bidrage til grøn omstilling og bæredygtig udvikling.

Ingen kan holde til, at kunder med præference for bæredygtighed blot mødes med et “Desværre – det er ikke muligt at forene et ønske om bæredygtighed med behovet for at begrænse risiko og en fornuftig tidshorisont”.

Hvis vi vil bevare de velkendte kvaliteter ved klodens tilstand, må der gøres en indsats – ellers kommer forandringerne til det værre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion